Med under to uger tilbage af sommerens transfervindue har Viborg FF gennemført en rigtig stor transfer.
Klubben fra domkirkebyen har købt FC København-stortalentet Thomas Jørgensen, og det er en forstærkning, som Viborg-sportschef Mads Agesen i den grad glæder sig over.
– Med afgangen af Jakob Bonde syntes vi jo, at selvom vi stadigvæk har nogle dygtige spillere, så har vi manglet den her flair-spiller, som er virkelig, virkelig dygtig på bolden, og som kan sætte spillet for os og som samtidig kan være den kreative spiller på den sidste tredjedel. Så vi er glade for og stolte af, at vi har fået en spiller som Thomas til Viborg, med tanke på det, han viste i Hvidovre sidste år, siger Mads Agesen til Tipsbladet.
Hele tre gange i løbet af foråret stod Viborg overfor Thomas Jørgensen, da den 18-årige midtbanespiller tørnede ud for Hvidovre IF som lejesvend og skabte store problemer for Viborg.
– Jeg synes, at han gav dem et friskt pust. Han var virkelig god på bolden. Vi havde virkeligt svært ved at styre ham i de kampe, vi spillede imod dem. Han er god til at operere i små rum. Han kan drive bolden fremad og finder altid et godt rum.
– Han har de stikninger og pasninger på den sidste tredjedel, som vi virkelig fik at føle. Så for os er det en rigtig, rigtig god spiller, som passer ind i forhold til noget af det, vi har søgt efter, siger Mads Agesen.
Jeg tror ikke, at den sidste handel er lavet i Viborg i det her transfervindue.
Mads AgesenSportschef, Viborg FF
Hvornår dukkede Thomas Jørgensen op på jeres radar?
– Det har han faktisk været i et stykke tid. Thomas er jo 2005’er, så det er en ung spiller. Men han var på vores radar allerede inden, at han endte i Hvidovre (i januar, red.), siger Mads Agesen og fortsætter:
– Dengang var timingen ikke rigtig for os, da det også var en udlejning, men vi har så holdt kontakten med agenten og med klubben, i forhold til, at det synes vi godt kunne være spændende, hvis timingen var rigtig for spilleren og for FC København. Han har været på listen i et godt stykke tid.
En stor prioritet
Ifølge Tipsbladets oplysninger betaler Viborg 4,5 millioner kroner for Thomas Jørgensen, hvilket gør den unge midtbanespiller til klubbens rekordindkøb. Mads Agesen vil ikke forholde sig til prisen, men slår fast, at der er tale om et stort indkøb, som selvsagt reflekterer en stor tiltro til teenageren.
– Med hensyn til priser, så kan der jo være nogle dele af nogle aftaler, der gør, at prisen ikke altid er sand, i forhold til hvad, der står. Men det er et markant indkøb, som også viser, at vi som klub er klar til at investere i spillere, som vi tror har et endnu større potentiale end der, hvor de er. Så det er noget, vi har prioriteret, at få en spiller ind som Thomas, siger Mads Agesen.
Er han hentet til at gå ind i startopstillingen nu?
– Thomas er i hvert fald hentet ind til at kunne være i stærk konkurrence til startelleveren. Jeg vil sige, at han er både en her-og-nu-spiller og en spiller til fremtiden. Vi er rigtigt glade for, at Thomas har valgt os, for vi synes, at han kan bidrage nu, selvom han først fylder 19 år her snart.
Lange forhandlinger med FCK
I slutningen af maj afviste Jacob Neestrup, at Thomas Jørgensen skulle udlejes igen, og FC København-cheftræneren understregede samtidig sin tro på midtbanespilleren. Mads Agesen vil da heller ikke lægge skjul på, at det har været nogle lange forhandlinger med FC København.
– Ja, det har været undervejs i et stykke tid, og jeg tror jo, at FC København trængte til at få afklaret, hvor de så Thomas henne hos dem. Det fik de så afklaret endeligt for ikke så lang tid siden. Vi har været i kontakt længe, og derefter var det egentlig en god proces med Sune (Smith-Nielsen, red.) omkring at få lavet en aftale, der var god for både os og for dem. Det var nogle meget konstruktive samtaler, vi havde, siger Mads Agesen.
Vi havde virkeligt svært ved at styre ham i de kampe, vi spillede imod dem. Han er god til at operere i små rum. Han kan drive bolden fremad og finder altid et godt rum.
Mads AgesenSportschef, Viborg FF
Ifølge Bold har FC København sikret sig en videresalgsklausul på 20 procent i forbindelse med salget af Thomas Jørgensen. Den del af aftalen ønsker Mads Agesen ikke at kommentere, men Viborg-bossen er ikke i tvivl om, at teenageren på sigt kan blive en stor Superliga-profil.
– Jeg synes jo netop, at han i foråret viste sig som en Superliga-profil. Så det håber og tror vi på, at han kan være i Viborg. Alder har ikke nogen betydning for os, hvis man er god nok. Det synes jeg også, vi har vist med en Jakob Vester, som ligger som topscorer. Vi vil gerne være med til at udfolde de potentialer, der nu engang er, lyder det fra Mads Agesen.
Stadig på udkig efter spillere
Med indkøbet af Thomas Jørgensen har Viborg gennemført en markant transfer, men klubben fra domkirkebyen er ikke nødvendigvis færdige med at handle i dette transfervindue.
– Jeg vil sige, at vi er opmærksomme på at forstærke truppen endnu mere. Det har været vores mål at komme stærkt ud af vinduet, og derfor er vi stadigvæk på udkig efter spillere, som kan forstærke startopstillingen.
– Der kan også ske noget den anden vej, så nej, jeg tror ikke, at den sidste handel er lavet i Viborg i det her transfervindue. Omvendt vil jeg også tilføje, at vi er rigtig, rigtig tilfredse med Superliga-truppen, som vi har lige nu. Der er mange dygtige spillere og stor konkurrence, lyder det afslutningsvist fra Mads Agesen.
Efter sæsonens fem første spillerunder ligger Viborg nummer 10 i Superligaen med to point. Næste kamp er på mandag hjemme mod Lyngby Boldklub.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.
LIVE
TransferLIVE: Brøndby bejler til bosnier
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hvid røg – har bestået sit lægetjek
Ny profil til Brøndby? Cooper teaser
TOPNYHED
Ser I med, Brøndby? Kæmpe optur
MEDIE
Stjerne rasende på Frank – vil væk nu
TOPNYHED
Bringer Thomas Frank i spil til nyt job
TOPNYHED
Skuffede fælt – nu får han chancen i AaB
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – FCK tæt på scoopet Richardson
NYHEDER
Laudrup: ‘Det var ubehageligt!’
EKSKLUSIVT
Mere på vej: ‘FCK henter et etableret navn’
EKSKLUSIVT
Voldsom løn: Sådan har Brøndby råd til Ben Godfrey
TIPSBLADET SPECIAL
Farzams Fanzone: De sælger kun for rekordbeløb
EKSKLUSIVT
Afsløring: Tophold henter Dominik Sarapata i FCK
TIPSBLADET SPECIAL Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2026
TRANSFER
FCK-boss reagerer på Daramy-historie
TOPNYHED
Varsler store ændringer i Superliga-klub
Spottet i lufthavnen – dansker i millionskifte
NYHEDER
Undrer sig over underligt valg af Superliga-klub
Superliga-stjerne med stor transfer-beslutning
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i vinterpausen
NYHEDER
Viaplay deler stor nyhed
TOPNYHED
Tiltrængt god historie: Brøndby er blevet ydmyget
INTERVIEW
Et job for Nikolaj Jacobsen? ‘Kan jeg ikke afvise’
NYHEDER
Klar besked Jakobsen: ‘Pil det væk!’
EKSKLUSIVT
Farzams Fanzone: ‘Tror løbet er kørt for AGF’
Thomas Frank og co. skuffer på ny
EKSKLUSIVT
Nyt Brøndby-bud? Så dyr er Tonni Adamsen
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer?
TOPNYHED
Til grin! Italienske medier slagter Højlund og Co.
INTERVIEW
Klubber holder øje med AaB-profil
MEDIE
Storklub jagter FCK-emne
EKSKLUSIVT
Afsløring: Emre Mors fremtid foran afgørelse
TRANSFER Lukas Podolski: Brøndby-stjerne er godt betalt
AVIS
To danske klubber jagter formstærk angriber
STORT INTERVIEW
Superliga-boss reagerer på transfer af 14-årig
TOPNYHED
Bekræfter: Oliver Sonne givet grønt lys
TOPNYHED
Åbner for ny rolle i FC København
TIPSBLADETS DOM
Verdensklasse – den mand er så sindssygt god!
KARAKTERER
Vanvittig kamp, FCM – kan blive en choktransfer
HELT VILDT
Sviner Rajovic: Ti angribere i Polen er bedre
Virgil van Dijk skuffet over nederlag
Bournemouth knækker Liverpool
Frederik Rønnow skudt i sænk af Dortmund
Yousef Salech udskrevet fra hospitalet
EKSKLUSIVT
Kommende storsalg? ‘Mange er nysgerrige’
TOPNYHED
Drømmer om at få Stijn Spierings til klubben
TOPNYHED
Millardærer hjalp til med dansk milliontransfer
TOPNYHED
Vild med Schwartau: Han har et kæmpe potentiale
Sune Smith-Nielsen afviser: Det vil være for meget
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers køber ny angriber
DAGENS SPILFORSLAG
Reds spiser Cherries på Sydkysten
NYHEDER
Steve Cooper vil have flere forstærkninger
INTERVIEW
Superliga-boss bekræfter stor interesse
NYHEDER
Pas på, FCK – de blæser til angreb!
NYHEDER