Køber Superliga-rettigheder – FCM-boss begejstret

Superliga-rettighederne er blevet købt fra uventet kant for at vise FC Midtjyllands kampe, oplyser Divisionsforeningen til Tipsbladet. I FC Midtjylland vækker nyheden begejstring.



Fodbold-feberen raser herhjemme, hvor Superligaen er tre runder gammel.

Men fra denne weekend kan Superligaen også ses omme på den anden side af jorden – Divisionsforeningen har nemlig lavet aftaler med streamingtjenesterne CDO+ og Fanatiz TV.

Det bekræfter direktør, Claus Thomsen, til Tipsbladet.

CDO+ er en chilensk streamingtjeneste, mens Fanatiz TV er en stor sydamerikansk sportsstreamingtjeneste.

– Følg Dario Osorio i Danmark. Fra denne weekend vil du kunne opleve Dario Osorio og FC Midtjylland i den danske Superliga, lyder det i et opslag fra streaminggiganterne.

Claus Thomsen tilføjer om aftalen.

– De har adgang til at vise en kamp per runde, og det vil som oftest være FC Midtjyllands, da enkelte navne mange gange driver den internationale interesse i at vise kampe fra 3F Superligaen, siger han.

Dario Osorio har som bekendt chilensk pas, spiller på landsholdet og er en stor stjerne i hjemlandet – nu kan sydamerikanske fodboldfans følge ham på tv hver weekend.

Først gang bliver på søndag klokken 08.00 om morgenen, hvor FC Midtjylland får besøg af FC Fredericia.

Dario Osorio med de 19 chilenske landskampe på cv’et er en stor stjerne i hjemlandet. Foto: Alamy.

FC Midtjylland-direktør glad

Nyheden om, at FC Midtjyllands kampe fremover bliver vist i Sydamerika vækker begejstring i klubbens kommercielle afdeling.

– Det er en spændende nyhed, da vi gerne vil have så mange som muligt til at kende FC Midtjylland, hvilket også er årsagen til, at vi er den største klub i Danmark på sociale medier, hvis du lægger alt sammen, siger kommerciel direktør, Jacob Jørgensen, til Tipsbladet.

Han forestiller sig imidlertid ikke, at han her og nu bliver kimet ned af mulige sydamerikanske samarbejdspartnere, men derfor er perspektiverne i eksponering i andre lande stadig positive.

– Viser de vores kampe i Sydamerika, vil flere lære FC Midtjylland at kende, hvilket er positivt. Det kan forhåbentlig gøre andre spillere opmærksomme på, at der findes en klub ved navn FC Midtjylland i Danmark, som lyder spændende. Det er en fordel for vores sportslige afdeling.

– Dertil har vi i den kommercielle afdeling et håb om, at der kommer en stor udenlandsk partner, som synes, det kunne være interessant at markedsføre sig igennem FC Midtjylland, men til et segment, de ikke normalvis ville fange gennem Superligaen.

Jacob Jørgensen fortæller, at man ikke bare sidder og venter på den slags samarbejder, men jagter dem proaktivt.

FC Midtjylland har i øvrigt tidligere oplevet tv-interesse fra Sydkorea, da Cho Gue-sung kom til klubben – han er som bekendt en megastjerne i hjemlandet.





Optakt til VM-kampen mellem Panama og Kroatien LIVE

VM-LIVE: Dansk træner kritiserer VM-regel

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Markant ændring i Silkeborg

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub



Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Ståle Solbakken i stort forsvar

Dansk klub henter Jonathan Hutters

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

FC København jagter Romane Amane

Stefan Gartenmann testes i ny klub

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Supercomputer: Her er VM-finalen

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Her er Tysklands vej til VM-finalen

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Kroatien – Ghana

Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage