Spoler vi filmen ti år tilbage var danske klubbers indtægter fra spillertransfers slet ikke på et sammenligneligt niveau med i dag. Dengang fyldte præmiepenge fra internationale kampe i Europa langt mere. OB, Esbjerg og AaB leverede flotte gruppespil og både FC København og FC Nordsjælland nåede Champions League.
Præmiepengene rullede ind på et tidspunkt, hvor transfermarkedet var i knæ, Meget er sket siden de dage, og det er entydigt spillertransfers, der kan hentes store gevinster på. Men som historien viser er det ikke sikkert, at det forbliver ned at være den guldkalv, som den er nu.
En ny finanskrise
Nævn finanskrisen i 2008 for dansk fodboldledere, der indtog topposterne dengang, og du vil opleve nervøse trækninger og koldsved springe frem.
Transfermarkedet kollapsede nærmest i løbet af et år. Fodboldbranchen er afhængige af risikovillige investorer, der er parat til at tænke stort og ikke er bange for at sætte store beløb på spil.
Tænk bare på Brøndbys vision med Interbank, Silkeborgs ejerskab af Papirfabrikken og Lalandia i FC København. Tilmed var Parken på det tidspunkt involveret i et stort ferieprojekt i Italien, Montepaone.
De investorer, der skal gøre den slags initiativer mulige, er afhængige af banker og andre finansieringskilder, der er hypersensitive over for uro. Og når der opstår usikkerhed, så går det ud over viljen til at tage chancer.
Finanskrisen i 2008 viste det til fulde.
For det økonomiske jordskælv, der fik Lehman Brothers… og Roskilde Bank til at krakke efterlod rystelser, der rokkede ved fodboldens økonomiske økosystem.
Sponsorer trak følehornene til sig for at koncentrerer sig om kerneforretningen. TV-selskaberne risikerede frafald af abonnenter til de dyre rettigheder, fordi folk mistede deres job.
For laget af klubber og ligaer under de helt store europæiske mastodonter var konsekvenserne ødelæggende. Markedet for spillerhandler under tre millioner euro forsvandt nærmest over natten, hvilket fik store konsekvenser for de mange danske klubber, der havde fundet en kærkommen indtægtskilde der.
Det tog op mod syv-otte år før danske klubber nåede samme transferindtægter, og det var meget sigende, at FC Midtjylland var de første til at smide forsigtigheden på transfermarkedet.
Et lignende økonomisk kollaps vil nærmest uundgåeligt få lignende rystelser til at gå gennem transfermarkedet. Meget taler for at det vil gå endnu værre endda.
For spillerhandler i dag er hægtet op på potentiale. Der betales store summer for fremtidens stjerner.
På den facon er spillermarkedet langt mere risikobetonet i 2023 end det var for 15 år siden. Sommeren 2007 så 29-årige Andrej Sjevtjenko skifte til Chelsea som det dyreste. 15 af de 20 dyreste handler var med spillere på 24 år eller ældre… denne sommer er der ikke én spiller blandt de ti dyreste i Europa, der er ældre end 24 år.
Forretningsmodellen internationalt er skiftet fra at investere i performance spillere, der skal sikre triumfer, til at handle om spillere med potentiale, der skal vinde trofæer, samtidig med at de stiger i værdi.
For 15 år siden blev Premier Leagues investeringslyst på transfermarkedet halveret med et fingerknips, og det blokerede pengestrømme, som alle andre klubber skulle nyde godt af.
Som et skib, der gik på tværs i Suez-kanalen.
Tilbage vil være klubber, der ikke er afhængige af indtægter fra sportens normale kilder. Det kunne være oliepenge fra Saudi Arabien, hvor det vil være veletablerede navne, der efterspørges.
Krig i baghaven
Fodboldens succes som europæernes yndlings-adspredelse har nydt godt af at de store væbnede konflikter ikke har plaget Europa siden 2. verdenskrig.
Den kommunistiske del af Europa kollapsede ublodigt, og selv om borgerkrigen i Jugoslavien bestemt var mørk, brutal og modbydelig, så forblev det geografisk isoleret til det område.
Ruslands invasion af Ukraine er på en helt anden skala.
Det har sendt russiske klubber på den sorte liste, hvor de ikke længere er velkomne i UEFA’s turneringer. Samtidig har spillere i de to lande fået mulighed for at suspendere deres aftaler, hvilket vi i Danmark har set effekten af med Victor Claesson, Armin Gigovic og Mikkel Duelund.
Med Ruslands robuste modsvar til den ukrainske sommeroffensiv, så eksisterer risikoen for eskalation, hvor andre områder kan blive berørt.
Spændingerne mellem Polen og Belarus er reelle og Baltikum oplever utryghed.
Transfermarkedet er et følsomt område, og det har i flere omgange været drøftet af FIFA at kontrakter i Rusland kunne annulleres.
Griber konflikten mellem Rusland og Ukraine om sig, kan det bringe rystelser med sig på transfermarkedet, hvor kontrakters gyldighed kan komme til debat. Samtidig vil det sende flere frie spillere i cirkulation.
Russiske klubber investerede massivt i transfers for ti år siden. Siden er det klinget lidt af, og effekten af UEFA’s bandlysning har sendt spillermarkedet endnu længere ned, hvilket betyder en del for indtægtsmulighederne i det østlige Europa.
For en klub som Vejle har klubejer Andrew Zolotko måtte sande at et af hans foretrukne markeder er forsvundet.
Agenternes guldflip
Syv af Superligaens klubber har solgt individuelle spillere denne sommer, der har udløst tre mio. euro eller mere. Lyngby og Randers FC har fået i omegnen af ti millioner kroner for Lucas Hey og Lasse Berg Johnsen.
Internationalt set har en lang række prominente spillere skiftet adresse. Fra Jude Bellingham og Harry Kane til Mads Juel Andersen og Tomas Cvancara.
Der synes ingen grænse for hvilke spillere, der kan flyttes.
Men om et par uger er alt ændret. UEFA indfører et nyt regelsæt for spilleragenter, der gør op med det meget fri mellemhandler-begreb.
Konsekvenserne bliver, at spilleragenterne bliver meget færre, men samtidig bliver deres muligheder for at tjene penge begrænset markant. UEFA har taget kontrollen over de penge, der skal registreres i forbindelse med en spillerhandel og lagt et hårdt loft på seks procent i provision af en given handel.
De store agenter over hele Europa har udfordret det indgreb i utallige retssale, og det står stadig åbent om det overhovedet kan lade sig gøre at iværksætte de nye regler.
Ikke desto mindre virker sommerens meget aktive transfervindue som en reaktion på de nye regler. Derfor virker det også oplagt, at aktiviteten står til at falde markant… især hvis de nye regler bliver en realitet.
Transferflippet denne sommer risikerer dermed at blive en engangsforteelse.
Opdæmning af tv-strømmen
Påstand: Solidsport var for en måned et selskab, som ingen af Superligaens to millioner tilskuere kendte sidste sæson.
Nu har de streamet kampe fra både FC Midtjylland og FC Nordsjælland på pay-per-view basis.
Den lille detalje fortæller en vigtig historie om den udvikling, der tegner sig for sportsseeren og rettighedshaverne.
Viaplay har vist sig overraskende skrøbelige efter årelang ekspansion, og aktien er styrtdykket til et niveau, hvor den har mistet 90 procent af værdien i forhold til august 2021… for to år siden.
TV har gennem guldrandede aftaler pumpet kæmpebeløb ind i fodbolden de seneste 30 år. Især Premier League har nydt godt af det, hvor klubberne er garanteret mere end en MILLIARD fra tv
Mulighederne for at investere stort i spillere er båret af de gyldne tv-aftaler.
Som Solidsports indtog på international klubfodbold viser, så er det marked i opbrud. Det et umuligt at forestille sig, at forandringerne kommer til få jorden under Skysport og Premier League til at skælve.
Spørgsmålet er imidlertid hvad det kommer til at betyde, når streamingmastodonter udfordrer de små geografisk afgrænsede rettighedshavere.
Hvis sport ikke længere hiver kunder i butikken, der kan forsvare prisen på rettigheder.
Det er svært at forestille sig prisen på rettigheder kan falde. Men på en global markedsplads kan intet afvises. Opdæmmes tv-pengene kommer det til at påvirke transfersummerne.
