PARKEN (Tipsbladet): Mandag vandt FC København 3-0 i Parken over Vejle Boldklub – den femte sejr på stribe under Bo Svensson.
Umiddelbart skulle man tro, at det vakte glæde, men det var misfornøjede spillere, der mødte pressen efter kampen, og de misfornøjede røster prægede også tirsdagens generalforsamling i Parken Sport & Entertainment.
Tipsbladet var på plads, og giver dig her et sammendrag.
Og ja, FC Københavns spille- og resultatmæssige krise var et tema på tirsdagens generalforsamling. Formand, Henrik Møgelmose, adresserede selv den uacceptable situation med FCK i kvalifikationsspillet under sin egen beretning.
– Holdets resultater og udvikling har slet ikke levet op til vores forventninger. Det er ikke foreneligt med FCK’s ambitioner at spille kvalifikationsspil. Vi tager situationen alvorligt. Vi har samtidig analyseret den grundigt med ekstern ekspertise, og vi er klar over, hvad der skal til for at komme tilbage på sporet, lød det fra talerstolen, som storaktionær Lars Seier Christensen sad lige foran i et lyseblåt forårssæt.
På trods af en sløj sæson kan Parken Sport & Entertainment trods alt trøste sig ved at være økonomisk bæredygtig.
Årsrapporten 2025 blev godkendt og lød på et resultat på knap 1,9 milliarder kroner og et resultat før skat på 279,9 millioner kroner. Henrik Møgelmose kalder selskabet for en “robust og bæredygtig forretning,” mens finansdirektør, Lars Ypkendanz, peger på Champions League-kampagnen og øget salg af ferieboliger som nogle af årsagerne til det.
I øvrigt blev det igen slået fast, at der for andet år i streg ikke blev udbetalt udbytte fra økonomien i FC København, som udelukkende bliver geninvesteret i klubben.

Misforståelser og krisesnak
Ovenpå formandens beretning og fremlægning af nøgletal fra årsrapporten, var der åbent for spørgsmål fra de fremmødte aktionærer.
Her blev der lagt for land med kritisk røst, da en aktionær ønskede, at nogen skulle stilles til regnskab for klubbens krise i denne sæson.
– Ultimativt har bestyrlesen ansvaret. Bestyrelsen har ansvaret for alt, der sker i den her klub. I medgang og modgang. Vi skal sikre, at vi ansætter de rigtige medarbejdere i klubben, har ansvar for økonomien og for at følge strategien. Det er bestyrelsens hovedopgaver.
– Det er hverken mig eller den øvrige del af bestyrelsen, der skal sidde i omklædningsrummet og diktere tingene. Vi skal ikke scoute spillere. Det skal den sportslige sektor. Vores ansvar er at ansætte de rigtige personer, og der kan du bebrejde os og sige. Har vi ansat de rigtige? Det har vi nok ikke, men vi har taget konsekvensens af det, og så går vi i gang med at ansætte en ny sportsdirektør, som vi går ud fra kan være med til at vende skuden.
LÆS MERE: FC København nærmer sig ny sportsdirektør
Derudover ønskede Henrik Møgelmose at slette flere narrativer, der i hans optik er misforståelser.
Allerede inden generalforsamlingen præsenterede FC København flere nøgletal, hvor det blandt andet fremgik, at klubben har det største spillerbudget, 340 millioner, og har investeret 261 millioner i spillere sidste år – begge er rekordbeløb i dansk fodbold.
Meget kritik er netop gået på grådige ejere uden fodboldforståelse, hvilket også blev nævnt på generalforsamlingen.
– Jeg køber den simpelthen ikke, slog Møgelmose fast omkring narrativet, at han ikke har fodboldforståelse.
Han pegede på, at han siden 2010 har været en del af bestyrelsen – i januar 2024 har det været som formand.

Don Ø-klapsalver og “verdens sværeste spørgsmål”
Udover spørgsmål om FC Københavns aktuelle tilstand, en ny sportsdirektør og lejemålet med McDonald’s, som endte med at fylde en hel del, var der også mange andre emner på dagsordenen.
Blandt andet ønskede en aktionær svar på, hvordan situationen er i en af FC Københavns samarbejdsklubber i Nuuk, B67 Nuuk.
Til det måtte Jacob Lauesen fra talerstolen melde, at det var “det sværeste spørgsmål,” han nogensinde havde modtaget, men lovede at sætte aktionæren i kontakt med relevante medarbejdere i koncernen.
Og så lød de største klapsalver, da aktionær Keld Hilmar Hansen kom med et forslag om ikke at sparke bagud mod Parkens tidligere formand Flemming Østergaard, hvis kone for ikke længe siden er afgået ved døden, og selv har han været indlagt med for høje infektionstal.
Forslaget modtog generalforsamlingens største klapsalver og blev som det eneste ikke besvaret – det lød blot, at forslaget var modtaget af bestyrelsen, hvilket skabte utilfredshed og fik aktionærer fra siddepladserne til at råber efter et svar.
Meldingen forblev den samme; “Bestyrelsen har modtaget forslaget,” mens dirigenten forsøgte at få ordlyd.
LÆS MERE: Kæmpe klapsalver og utilfredshed i Parken

Nyt anlæg – uafhængighed i bestyrelsen?
Igen i år fyldte træningsanlægget på Frederiksberg, som man fortsat kæmper med at få tilladelse til at bygge et nyt af.
– Det er langsommeligt og afhængigt af en kommune, ny lokalplan og mange tilladelser. Vi presser på. Vi har sidste år været ramt af et kommunalvalg, hvor hele diskussionen omkring så stort et byggeri ryger i venteposition, indtil kommunalbestyrelsen blev sat. Processen er i gang. Vi har projektplan og forventelige perioder for færdiggørelse af lokalplan. Jeg kommer ikke til at sætte en deadline her. Det er ude af mine hænder, for det er ultimativt nogle andre, der sætter den deadline, selvom vi gør alt, hvad vi kan, siger Henrik Møgelmose, der heller ikke er tilfreds med anlægget på Frederiksberg.
Undervejs fortalte formanden i øvrigt, at det ikke er utænkeligt, at FC København kommer til at træne på et midlertidigt anlæg for at øge præstationerne.
Og godt som generalforsamlingen var ved at nå sin ende, blev en mærkbar betragtning bragt på bordet af aktionær Ole Kjær, der tidligere også havde været på talerstolen.
I PS&E’s bestyrelse sidder tre uafhængige medlemmer i bestyrelsen i form af Michael Stenskrog, Anna Sofia Arhall og Klaus Gad, men Ole Kjær mener ikke, at Stenskrog er uafhænig på grund af sine tråde og forretningsforbindelser til storaktionær Erik Skjærbæk, hvilket vil være i strid med ordentlig selskabsledelse.
Den købte Henrik Møgelmose ikke.
– Vi har foretaget vurderingerne og mener, at Michael Stenskrog er kvalificeret uafhængig næstformand, lød det kortfattet fra Henrik Møgelmose.
Bestyrelsen bestående af formand, Henrik Møgelmose, næstformand, Michael Stenskrog, Anna Sofia Arhall, Klaus Gad, storaktionær Erik Skjærbæk, Benny Olsen og Gert Petersen, hvoraf de to sidstnævnte er valgt ind af moderklubberne KB og B1903, fik i øvrigt alle genvalg.
LIVE
TransferLIVE: Liverpool scouter FCM-profil
Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’
MEDIE
Overraskende melding om Oliver Christensen
Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne
TIPSBLADET SPECIAL
Her er seks bud på Robert Skovs næste klub
Rasende stjerne vil flå kontrakten over
MEDIE
AGF køber ham
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
NYHEDER
Elias Jelert færdig
NYHEDER
Han tager hjem fra VM
EKSKLUSIVT
Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark
TOPNYHED
Lothar Matthäus med chokerende bud på VM-vinder
NYHEDER
Stolt over dansk transfer
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
NYHEDER
Thomas Frank overrasker: De vinder VM
INTERVIEW
Helt vildt: Har taget Morten Bruun 15 timer
MEDIE
Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen
EKSKLUSIVT
Bekræfter ny drejning for Clement Bischoff
MEDIE
FC Midtjylland jagter Paris Saint-Germain-bomber
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Panathinaikos henter Casper Ankergren
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jonathan Agyekum skifter til Sarajevo
TOPNYHED
‘Christian Eriksen havde advaret os’
DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM
TOPNYHED
På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
Her kan du se Canada mod Bosnien-Hercegovina
MEDIE
Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?
MEDIE
Denne Superliga-klub lurer på Kalipha Jawla
TRANSFER
Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen
TOPNYHED
Kent Nielsen sætter ord på jobskifte
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TOPNYHED
Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM
TOPNYHED