Komisk Superliga-holdbillede: Kan du se fejlene?

Et holdbillede plejer at være en ligegyldig størrelse for de fleste fodboldfans, men for Silkeborg IF er det alligevel lykkedes at gøre noget opsigtsvækkende ved det foto, de har offentliggjort af truppen for sæsonen 24/25.



Du kender det fra tiden i folkeskolen, når det årlige klassebillede skal tages.

De mindre personer tager de siddende pladser på forreste række, de mellemstore står på gulvet, imens de højeste i klassen skal indfinde sig på en ustabil bænk på bagerste række.

Den samme tradition ser man også hos landets Superliga-klubber, der efter transfervinduets lukning får taget årets et holdbillede, hvor folkeskolelæren bare er byttet ud med cheftræneren og alle dens assistenter.

Resultatet plejer at være et kønsløst billede, der i virkeligheden er ganske intetsigende, men der har Silkeborg IF i år tænkt – "hold my beer"!

Der er nemlig et par komiske indslag på årets holdbillede – spørgsmålet er så, om du selv kan finde dem på billedet herunder?

Holdbillede

Foto: Juul Fotografi

Inden du får svaret er det værd at påpege, at Silkeborg IF ganske elegant har fået pokaltrofæet med i årets holdbillede som bevis på, at det var midtjyderne, ikke AGF, der vandt årets pokalturnering i Parken i maj.

Derudover kan man bemærke, at anføren og førstemålmanden, Nicolai Larsen, tydeligt markerer, at det er ham, der bestemmer i målmandsgruppen. Han sidder i midten, spreder benene og nærmest tvinger andenmålmand Aske Andreasen til at trække skuldre og ben til sig, selvom U20-landsholdsspilleren er en stor dreng på to meter.

Vi kan kun grine af det 
Du har nok spottet det, og nej, det ser ikke så heldigt ud, at man har valgt at animere forsvarsprofilen Pontus Rödin og holdlægen Kasper Saxtrup ind på billedet.

Silkeborg IF er godt klar over, at man måske tog en forkert beslutning, da man valgte at tage et holdbillede, en dag hvor alle ikke kunne være til stede.

– Pontus Rödin var syg på dagen, så han var ikke til stede, og det samme var tilfældet med vores holdlæge, Kasper Saxtrup, der skulle arbejde den dag. Så vi må ligge os fladt ned og sige, at de to er redigeret ind, udtaler Silkeborg IFs kommunikationschef, Thomas Nørgaard Andersen, til Tipsbladet.

Holdbillede

Foto: Juul Fotografi

Superliga-klubben kastede sig ud i et drastisk redningsforsøg, hvor ansatte i administrationen måtte stille sig op i stedet for de to førnævnte, så man efterfølgende kunne redigere de manglende personer ind.

– Det er en beslutning, man har truffet, fordi vi gerne vil have alle med. Det er et billede, der hænger i huset i et helt år, så ønsket har været, at alle skulle være repræsenteret. Set i bagklogskabens lys skulle vi nok have truffet en anden beslutning, da vi så, hvordan det kom til at se ud, men vi kan kun grine lidt af det nu.

En intern joke
I klubben laver man også sjov med resultatet af sæsonens holdfoto.

Silkeborg IF har tilsendt et billede til Tipsbladet, der viser, at man på klubbens interne linjer, også har en humoristisk tilgang til det komiske holdfoto.

Holdbillede

Foto: Thomas Nørgaard Andersen

Silkeborg vil fremadrettet ændre fremgangsmåden omkring holdbillederne, så man undgår at skulle animere nogen ind i fremtiden.





► LIVE

LIVE: ‘Føles lidt som at spille 11 mod 12’

Et sort hul for FC København – fornærmende ringe

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’

Danskerklub tæt på sensationelt mesterskab 



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Ramaj efter brøler: Derfor giver jeg interview

FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Føler sig bortdømt på Brøndby Stadion

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

AGF – Sønderjyske

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

Buhråb preller af på Man City i sejr på Anfield

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!

På ét punkt er den mand af en anden verden!

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

FCK skal i kvartfinalen: Ellers en stor skuffelse

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

Skarpe Viborg fortsætter opturen

– Sker det, får Brøndby et nyrehug

Gustav Isaksen på tavlen

FC København bekræfter transfer

Brøndby bryder trist stime med storsejr

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet