Kongen af København!

Man sidder med en fornemmelse af, at han kan spille i marken, så god han er med fødderne. Han stryger den elegant og problemfrit afsted med både højre- og venstreskøjten som var det en leg, men her stoppede legen også. Han havde ikke så meget at lave med handskerne, hvor han var prisgivet på Midtjyllands eneste afslutning inden for målrammen.

Formåede at holde formstærke Gogorza fra fadet, men han kom slet ikke styrtende op og ned ad højresiden, som man ellers kender ham. Det normalt telepatiske samarbejde med Jordan Larsson kom kun til udtryk en enkelt gang i dag.

Ham og Pereira havde deres at se til med den bevægelige Franculino og den stationære, men brølstærke Buksa. Måske var det også derfor, at de i første halvleg byttede position. Uheldig med ikke at bringe FCK i front i første halvleg.

Havde masser af slåskampe mod Franculino og Buksa, og Gabriel leverede hæderligt, hvilket Midtjyllands ene skud på mål vidnede om.

Startede som lyn og torden med både en vigtig tackling på Franculino og en iskold dribletur foran eget felt, og generelt var han en af københavnernes stærkeste kort, uden at han for alvor lykkedes med alt. Man forstår ikke, hvordan han kunne stå alene på bagerste stolpe ved målet.

Det var præcis derfor, at Thomas Delaney skulle hjem til FC København – for at spille en hovedrolle i at hente mesterskabet tilbage! Ja, spillet på bolden var ikke prangende, men Delaney skraldede igennem hele kampen, og egentlig var det utroligt, han først fik sin advarsel med et kvarter igen.

Og så det mål… Hvornår har lydniveauet sidst været så højt i Parken? Endelig kom Delaney i feltet, og selvfølgelig headede han mesterskabet centimeter til FC København. Man skriver sange om dig, Delaney – kongen af København.

Han er nok en af dem i FCK, som elsker de her storkampe allermest, men det var ikke til at se i dag. Man savnede noget bold inde centralt, så det ikke kun var muskler og løb, og det lykkedes Lerager ikke med i dag.

Den unge landsholdsbobler havde en af sine største opgaver i den unge seniorkarriere i duellen med FC Midtjyllands tremands-midtbane, og selv om han ikke levede op til forårets absurd høje niveau, spillede Froholdt stadig en stærk kamp. Var ikke bange for at tage den til sig, og meget tæt på også at score efter en genial dribletur.

Der var godt nok langt op til den Jordan Larsson, som ellers har brændt foråret af. Du kan se, at han har selvtillid, og han forsøgte da at sætte lidt forskelligt op, men alt for ofte løb det ud i sandet.

Meget blandet indsats fra ‘Corner’. Havde han sin første boldberøring efter et kvarter? Han fyldte en del, men fik ikke meget at arbejde med, og så så han ikke alt for godt ud på Ulvenes føringsmål. Cornelius må se mod Midtjyllands Buksa og konstatere, at han i dag var alt det, Cornelius burde være.

Der er stadig langt op til den Achouri, som var så forrygende for FCK i sidste sæson. Tegningerne var der ellers, hvilket en suveræn dribletur, der nemt kunne ende i en assist, vidnede om. Men alt for ofte så Achouri lidt for tung ud, og så forstår man, hvis han er irriteret på Mbabu, som konstant gik hårdt på ham.

Var ret meget involveret, men han er ingen låsesmed. Bare en god håndværker. Heldigvis for svenskeren kunne andre åbne FC Midtjylland.

Tæmninger var rigtig fine, og pasningerne skulle lige finjusteres, men da de så også blev det, ændrede det også alt. Fantastisk assist i hovedet på Delaney.

Ikke nok tid på banen.

Ikke nok tid på banen.

FC Midtjylland har været et mareridt for Jacob Neestrup i FC København, og han kan stadig ikke slå dem. Men lige i dag tager Neestrup nok til takke med et kryds. Han gik med musklerne centralt, og det lykkedes overhovedet ikke, hvilket kostede en ofring af Lerager inden en times spil. Og så må han være rasende over Midtjyllands føringsmål efter et langt indkast. De burde være forberedte, men sejlede i opdækningen. Til gengæld gav indskiftningen af Elyounoussi og den mere offensive stil pote med Delaneys livsvigtige mål til sidst.