Presset: Ingen har overlevet Superliga-situationen

Med fem spillerunder igen er Lyngby Boldklub i en svær situation.

Der er syv point op til Vejle Boldklub og en potentiel overlevelse, og det er svært at se noget håb for Superliga-statussen, hvis man ikke vinder i Aalborg fredag aften.

Tipsbladet.dk har været en tur i Superliga-arkiverne for at se, om nogen har reddet sig i en tilsvarende situation i nyere Superliga-historie i dette årtusinde, og det tydelige svar er, at ingen har været i nærheden af at lukke hullet, når de var syv point fra overlevelse med fem spillerunder igen.

Fire gange siden årtusindskiftet er det lykkedes et hold, der lå til nedrykning med fem runder tilbage, at overleve ved at trække holdet på tiendepladsen ned i gryden i stedet, men ingen af gangene har det overlevende hold været i nærheden af at indhente syv point.

2001/02

AGF var på hårdt arbejde med Søren Andersen som hjemvendt og efterhånden slidt måljæger, mens Mickey Doyle og Scott Sellars ovre fra den noget aparte samarbejdsklub Celtic supplerede et overvejende dansk hold med Mads Rieper, Anders Bjerre og Erik Boye, mens Leon Andreasen og en purung Morten ”Duncan” Rasmussen endnu ikke var faste.

Keld Bordinggaard var cheftræner for Vejle, og håbet til en trup med Alex Nørlund var mere end en nedrykningskamp.

John Stampe blev fyret som AGF-cheftræner i april, og i slutfasen lykkedes det Hans Petersen som midlertidig boss at styre AGF fri af det sorte gab.

I 29. runde vendte Viborg ellers 1-3 til 3-3 i Århus, men Morten Poulsen gav AGF en dramatisk 4-3-sejr, og så var det nok at vinde i Lyngby i næstsidste runde i et kæmpe drama, hvor amatørerne fra konkursramte Lyngby holdt stand i de første 86. minutter, hvorefter Silkeborg overgav sig og tabte 0-4 i Århus i sidste runde.

2004/05

FC Nordsjælland havde gang i en meget tung sæson, hvor Mads Junker og Tommy ”Brolægger” Olsen ellers scorede 25 mål til sammen.

Christian Andersen var blevet fyret og erstattet af Johnny Petersen, men det kneb med det defensive arbejde. 4-0 og 7-1 tabte FC Nordsjælland i Odense i efteråret, og med fem runder tilbage lå FCN sidst bag tunge Herfølge og oprykkerne Randers, der havde mistet den ellers målfarlige José Mota på fri transfer til Viborg ved nytår.

Men tanken viste sig at være helt tom i både Randers og Herfølge, og så kunne FC Nordsjælland relativt let spille sig fri med tre sejre fra 29. til 31. runde.

2009/10

Randers FC’s redning er stadig det vildeste, der er sket i bunden af en Superliga i ligaens 30-årige historie. FC Midtjylland havde ryddet ud i de erfarne spillere i vinterpausen, fordi man troede, at nedrykning var afgjort med Randers FC og HB Køge håbløst bagud, og i AGF kiggede man stadig opad trods en skuffende afslutning på efteråret, hvor en førsteplads i dagene omkring transferdeadline var vekslet til en midterplacering.

Men Erik Rasmussens på papiret fremragende mandskab faldt fra hinanden, blandt andet i Jakob Poulsens skadesfravær, og med fem runder igen var panikken i Århus total med kun to point ned til randrusianerne.

De tilbageværende alarmer i Østjylland gik, da AGF så i 29. runde tabte 0-3 til elendige HB Køge, mens Randers vandt 2-0 over FC Midtjylland, og selv AGF kom tilbage over stregen i 30. runde med en sejr over Silkeborg og et Randers-kryds i Farum, sov man dårligt.

I 31. runde smed AGF så et potentielt afgørende point, da Olafur Skulason scorede et sejrsmål for SønderjyskE tre minutter før tid i Århus, hvor Peter Graulund ellers havde sikret ekstase med et føringsmål lige efter pausen, og da Randers så igen vandt i 32. runde over OB og AGF skulle hen i midten af 2. halvleg for at slå FC Nordsjælland, var dramaet i sidste runde klar.

Et fysisk og mentalt afkræftet Randers-hold tabte klart til Brøndby, forårets første nederlag, men foran 15.000 tilskuere i Århus sank AGF sporløst, efter Njogu Demba-Nyrén allerede seks minutter inde i kampen udnyttede passivt forsvarsspil, hvorefter al håb forsvandt med to OB-scoringer på fire minutter omkring en times spil.

AGF var et af de på papiret bedste hold, der nogensinde var rykket ud af Superligaen, og Randers kunne fejre en vild overlevelse, der stadig står som en fabelagtig præstation trods nedrykningen et år senere.

2013/14

AGF var i frit fald i foråret 2014, hvor Peter Sørensen var blevet fyret lige efter starten på forårssæsonen. Afløseren Jesper Fredberg kunne ikke løfte et dybt kriseramt mandskab, og selvom århusianerne var et enkelt point foran SønderjyskE og to foran Viborg var der nærmest ingen, der så århusianerne som favorit til overlevelse af de tre klubber.

AGF tabte i 29. runde til Viborg, og sene nederlag i de efterfølgende runder til OB og FC Vestsjælland sugede den tro, der måtte være tilbage, ud af holdet, og i 32. runde koksede AGF så i den altafgørende kamp mod SønderjyskE, som man lå a point med.

SønderjyskE trak en jævnbyrdig kamp i egen retning med et mål af Hallgrimur Jonasson lige før pausen, og så smeltede AGF helt sammen i 2. halvleg og tabte 0-3.

Der var tårer efter slutfløjtet, men AGF fik et kæmpe løft i dagene efter. For VFF havde brugt David Boysen ulovligt, og derfor fik AGF de tre point fra kampen i 29. runde, så man stadig havde en teoretisk chance.

Den blev forspildt med et nederlag til AaB, mens SønderjyskE slog FC Midtjylland væk fra andenpladsen og dermed Champions League-kvalifikationen med en 3-1-sejr.
AGF var nede igen, og SønderjyskE’s stime i Superligaen, der står den dag i dag, bevaret.