Landstræner ellevild med Abildgaard: Så god er han

U16-landstræner Jesper Mikkelsen kender Lasse Abildgaard bedre end de fleste, og han har en masse positivt at sige om den nye Ajax-spiller.



Der må være noget særligt i grundvandet i Voel, og hvad det end er, så er de misundelige over det i Amsterdam. 

Kasper Dolberg er fra Voel og blev som teenager solgt fra Silkeborg IF til AFC Ajax, Eskild Munk Dall er fra Voel og blev som teenager solgt fra Silkeborg IF til AFC Ajax, og minsandten om historien nu ikke gentager sig for tredje gang.

16-årige Lasse Abildgaard fra Voel er netop blevet solgt fra Silkeborg IF til AFC Ajax, og dermed er offensivspilleren det seneste danske – og voelske – islæt på den verdensberømte talentfabrik i Hollands hovedstad.

Men hvem er Lasse Abildgaard egentlig?

Tipsbladet har talt med U16-landstræner Jesper Mikkelsen, der aktuelt er træner for Abildgaard på U16-landsholdet, men også har trænet ham på ungdomsholdet i Silkeborg. Få danske trænere kender med andre ord Abildgaard bedre end Jesper Mikkelsen.

– Lasse har i mange år været et tydeligt talent på sin årgang, og det har han primært qua sine offensive kvaliteter. Han kan drible, er dygtig en mod en og har rigtig godt styr på bolden. Han afslutter rigtig godt med venstre, som er hans klart bedste fod, men han kan også sparke med højre. Alt i alt har han bare et godt blik for den offensive del af spillet, fortæller Jesper Mikkelsen og fortsætter:

– Han har en god acceleration på de første meter, men han er ikke en spiller, der løber fra ret mange over 40 meter. Han kompenserer dog med sin gode timing i spillet. Lasse er meget dedikeret til sin fodbold, og det er naturligvis en meget god ting. Han har gode forudsætninger for at blive en dygtig spiller. 

Lasse Abildgaard var i november sidste år til prøvetræning i AFC Ajax, og det var ved den lejlighed, at storklubben for alvor faldt pladask for det danske stortalent. Jesper Mikkelsen var med Abildgaard i Amsterdam og har dermed fulgt processen tæt.

– Ajax er grundige og har et godt kendskab til Lasse. De har en god plan for ham, er jeg sikker på, og så skal det blive spændende at se, hvordan Lasse tackler at være i et noget hårdere miljø end hjemme i Silkeborg. Jeg tror godt, han kan klare sig, selv om man skal have rundsave på albuerne i en stor klub som Ajax, fastslår U16-landstræneren.

En alsidig spiller
Hvis gode, gamle Morten Olsen blev præsenteret for Lasse Abildgaard, ville den tidligere landstræner sige, at der står en "polyvalent" spiller. Stortalentet behersker tæt på alle positioner i offensiven, men spørger man Jesper Mikkelsen, er der et sted på banen, Lasse Abildgaard er klart bedst.

– I Ajax spiller man med brede kantspillere, men Lasse har mere sine styrker inde centralt, så han på små rum kan sætte sine modstandere. Det er ikke nødvendigvis en fordel for Lasse at få en lang bold og så skulle løbe om kap. Da vi var i Amsterdam, spillede Lasse både på kanten og som 10'er. Han er bedst som offensiv midtbane, så han kan være meget med i spillet, man han kan også bruges på siden, lyder det fra Mikkelsen. 

Som med alle andre unge spillere er der naturligvis også ting, Ajax-spilleren skal forbedre, og i Abildgaards tilfælde er det først og fremmest fysikken.

– Vi har talt en del om, at han skal have en større intensitet i sit spil. Lasse har sine forcer offensivt, men han skal lægge på i spillet mod bolden – altså i presspillet. Lasse har også lidt det her ungdommelige sind, hvor man er meget optimistisk og gerne vil afgøre tingene selv. Der skal han blive bedre til at risikovurdere, fastslår Jesper Mikkelsen og fortsætter:

– Lasse har et stort potentiale, det er der ingen tvivl om, men det er jo så svært at forudse, hvad der kommer til at ske. Lasse er kommet igennem et nåleøje nu, men han er jo ikke nået til det store nåleøje endnu, som er seniorfodbold. Der var nok ikke mange, der havde ventet at se Rasmus Højlund som førsteangriber på A-landsholdet lige nu, så der kan ske mange ting, men Lasse har potentialet til at kunne klare det. 

Lasse Abildgaard har også været til prøvetræning i Manchester United, men det blev altså AFC Ajax, der løb med et af de største talenter med et dansk pas lige nu. 





LIVE

TransferLIVE: Ikenna Prosper Ude-Chukwu til FCM

Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

På vej til FC Midtjylland – her er prisen

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!

Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen



LIVE

VM-LIVE: ‘Uimodståelige’ Mbappé

Forhandler med Jannik Vestergaard

Dialog – Morten Frendrup i stor byttehandel?

Norsk ekspert håner Danmark

Norge – England

Afsløring: Morten Hjulmand på plads i drømmeskifte

‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’

Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?

Afsløring: OB køber Topi Keskinen

OB henter finsk landsholdsspiller

Sender stort millionbud på brandvarmt Brøndby-emne



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Nedslag i prisen: Det koster ombejlet dansker

Stort FCK-indkøb? ‘Han er en kopi af Dembélé’

FCK forhandler: Han koster mindst 30 millioner

Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte

Juventus jagter dansker – koster 135 mio.

Det bliver afgørende for Dolberg-transfer

Ny FCM-stjerne? Så vild var han under Tullberg

PSG med vanvittigt prisskilt: 1,125 milliarder kr.

På vej til FCK: En kæmpe overpræstation

Argentina – Schweiz



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Man. Utd. henter Chelsea-profil i stor handel

Portugal ansætter Ronaldos chef som landstræner

Uventet transferdrejning

Spanien – Belgien