Lagde du mærke til Emil Kornvig i opgøret mellem Lyngby Boldklub i FC Nordsjælland i fredags?
Hvis du ikke tog særlig notits af Lyngbys 20-årige midtbanespiller, er der måske i virkeligheden ikke så meget at sige til det. Emil Kornvig hverken scorede, assisterede eller foretog sig andet, der automatisk tiltrækker sig avisernes overskrifter.
Men faktisk leverede Kornvig en enestående præstation på et enkelt parameter – vundne dueller.
Lyngby-talentet noterede sig for 19 vundne dueller i kampen mod FC Nordsjælland, og det er helt i særklasse. På superliga.dk kan man finde statistik fra de seneste fire sæsoner – nærmere bestemt er 21 runder af 2017/18-sæsonen, alle 36 runder i 2018/19-sæsonen, de første 21 runder af 2019/20-sæsonen og de første 21 runder af indeværende sæson tilgængelige.
I de 99 runder, der er statistik fra, har ingen spillere været i næheden af at vinde 19 dueller i samme kamp. Mohammed Kudus og Malte Amundsen er tættest på med 16.
Det var med andre ord ret unikt, hvad Emil Kornvig præsterede i ly af nederlaget mod FC Nordsjælland.
– Det er jeg glad for at høre. Det har været ét af mine fokuspunkter at lægge på fysisk og blive stærkere i duellerne, og der er da i hvert fald noget, der tyder på, at det er lykkedes meget godt, siger Lyngby-spilleren til tipsbladet.dk og tilføjer:
– Det var ikke sådan, at jeg løb rundt med en følelse af, at jeg vandt alle dueller, men jeg havde generelt en følelse af, at jeg spillede en rigtig god kamp.
Han vil egentlig ikke beskrive sig selv som en fysisk spiller.
– Det kommer selvfølgelig an på, hvem jeg er i duel med, men jeg vil mest af alt beskrive mig selv som en teknisk stærk spiller. Jeg er ikke bange for at gå til den i duellerne, men det er jo ikke sådan, at jeg er to meter bred. Det vigtigste er, tror jeg, ikke at være bange for at gå til den, siger Emil Kornvig.
Midtbanemanden har fået masser af spilletid for Lyngby i dette forår. Sådan så det ikke ud i efteråret, hvor Christian Nielsen var cheftræner. Her blev det kun til fire kampe.
– Jeg lærer fra kamp til kamp, og jeg befinder mig rigtig godt på holdet under Carit Falch, som jeg er meget glad for som træner. Han lægger vægt på, at vi skal have bolden, og at vi ikke skal være bange for at begå fejl i bestræbelserne på at spille vores eget spil. Samtidig har jeg fået mere spilletid og dermed en chance for at vise mig frem.
Ros fra Morten Bruun
For lige at vende tilbage til det indledende spørgsmål i denne artikel, så var der i hvert fald én, der lagde mærke til Emll Kornvig mod FC Nordsjælland – fodboldeksperten Morten Bruun.
Lokalopgøret var ikke mange minutter gammel, da Morten Bruun hyldede Kornvig på Twitter. Han tror, at Emil Kornvig “bliver en kongespiller”.
Emil Kornvig er ikke selv på Twitter, men holdkammeraterne har gjort ham opmærksom på de fine ord fra Morten Bruun.
Emil Kornvig bliver en kongespiller.
— Morten Bruun (@Bruun6eren) March 12, 2021
– Det er da meget sjovt. Det er ikke sådan, at det er altafgørende for mig, om han skriver det ene eller det andet, men det er altid rart at få ros, så det er jeg selvfølgelig glad for, lyder det fra Lyngby-talentet.
Emil Kornvig forlængede i januar sin kontrakt med De Kongeblå frem til 2024, og han har lige nu kun ét i sigte – at fortsætte udviklingen i Lyngby.
– Jeg er på alle punkter et rigtig godt match med Lyngby, og den plan, klubben har lagt, passer mig perfekt. Jeg tror rigtig meget på det her Lyngby-projekt, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at jeg kommer til at spille her de kommende år, siger han.
Emil Kornvig afsoner karantæne, når Lyngby møder AC Horsens i sidste runde af grundspillet søndag eftermiddag.
LIVE
TransferLIVE: Dansk klub i millionsalg
TRANSFER
De køber ham for 740 mio.
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Chelsea-talent får tre år i Horsens
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
NYHEDER
‘Risikerer, at dit eftermæle smadres for altid!’
LIVE
VM-LIVE: Manuel Neuer er færdig
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM køber Nordin Bakker
NYHEDER
Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
NYHEDER
Steinlein troppede op i særlig Gucci-sko
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
MEDIE
FCK-stjerne ikke med på træningslejr
EKSKLUSIVT
Afsløring: De køber det store talent Selim Baskaya
MEDIE
Brøndby i dialog med Christopher Olivier
NYHEDER
‘Han ryger 100 procent!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
Belgien – Senegal
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
EKSKLUSIVT
