Lukas Lerager er en glad mand.
Den 32-årige midtbanespiller har allerede fremtiden på plads, selv om det kun er godt en uge siden, at han spillede sin sidste kamp for FC København.
Lukas Lerager skal tørne ud for Widzew Lodz i Polen, og her har han fået den længerevarende kontrakt, som FC København ikke var villige til at give ham.
Og så gør det jo heller ikke noget, at han oveni kommer til at score kassen.
Tipsbladet kunne i sidste uge afsløre, at Lukas Lerager sikrer sig minimum 13 millioner kroner netto frem til sommeren 2028, hvor aftalen med Widzew Lodz udløber. Fra Polen har der også været meldinger om en markant bonusordning i kontrakten.
Hvad der står på lønsedlen er naturligvis et privat anliggende, men Lukas Lerager lægger ikke skjul på, at han har grund til at smile hele vejen til banken.
– Kontraktlængden er fed, men selvfølgelig også lønnen. Man skal jo ikke altid tro på, hvad man læser, men meget af det passer. Det er langt bedre end, hvad jeg har fået i FC København. Det tager man jo også med, når man er 32, og det måske er den sidste gode kontrakt, man kan lave, siger Lukas Lerager til Tipsbladet.
Havde luret FCK-exit
Lukas Leragers kontrakt med FC København udløber 31. december, så på papiret er han stadig FCK’er, men fra 1. januar tiltræder han officielt i Widzew Lodz.
Før det blev meldt ud, at Lerager og FCK ville gå hver til sit, udspillede sig et langt forhandlingsforløb, uden at parterne kunne nå til enighed om en forlængelse af samarbejdet.
Midtbanespilleren lurede hurtigt, i hvilken retning pilen pegede.
– Ret tidligt i forløbet kunne jeg se, at det ikke ville blive FCK, så jeg har gået i uvished i lang tid. Derfor er det rart, at der endelig er faldet noget spændende på plads. For fanden, det er dejligt for hovedet ikke at skulle tænke mere på det, fortæller Lukas Lerager.
Han hørte første gang fra Widzew Lodz for halvanden måned siden.
– Widzew Lodz var bare ekstremt aggressive i forhold til at ville have mig, og de var super professionelle i hele forløbet. Det hele føltes bare godt – også efter vores snakke. Vi har haft møder på Teams, og de fløj til København for at tale med mig, hvilket også var meget professionelt. Jeg fik et godt indtryk af både sportschefen, der virker som en mand, der har styr på tingene, og af træneren, som er en sand energibombe.

Ejet af stenrig polak
At Lukas Lerager er endt i Widzew Lodz skyldes dog først og fremmest én person.
Robert Dobrzycki.
Den 50-årige iværksætter ejer Widzew Lodz, og han er en af Polens rigeste mænd med milliarder på bankbogen, så penge er i hvert fald ikke længere en hovedpine for traditionsklubben.
Uden Robert Dobrzyckis pengetank havde Widzew Lodz heller aldrig kunnet tilbyde Lukas Lerager så høj en løn.
– Han har et kæmpe firma i Europa og i Indien. Han har været utrolig dygtig, og nu har han så købt sin hjerteklub, som han har været fan af hele livet. Det giver mig ro i maven, at man har så dygtig en ejer, som vil klubben det bedste. Det er fedt, at det er en polsk rigmand med et kæmpe hjerte for klubben, og ikke en eller anden udenlandsk investor, fastslår Lerager.
Fulde huse hver gang
Lukas Lerager fastslår imidlertid, at selv om pengene er gode, havde han aldrig takket ja til Widzew Lodz, hvis ikke projektet og ambitionerne var det samme.
Og det er de.
Selv om klubben lige nu er nummer 15 i den polske liga, er der store drømme for fremtiden, og den officielle målsætning er, at man gerne vil vinde et mesterskab inden for fem år. Derfor forventer klubben også at hente markante navne i de kommende transfervinduer.
Derudover spiller Widzew Lodz på et helt nybygget stadion, hvor der er udsolgt, 19.000, hver eneste gang.
– Jeg er blevet hentet på min rutine og de ting, jeg har prøvet, og så skal vi have bygget nogle relationer op, så vi kan kravle op i tabellen. Jeg deler klubbens ambitioner og har samtidig et kæmpe vindergen, så selvfølgelig vil jeg da gerne vinde titler med Widzew Lodz. Mit håb er, at jeg kan være med til at bygge noget godt op og være med på en fed rejse, siger Lerager og tilføjer:
– Det er virkelig et fedt projekt, klubben har gang i. Man er i gang med at bygge nyt træningsanlæg, man er i gang med at bygge en ny bane lige ved siden af stadion, og så kigger man også på at udvide stadion. Det hele lyder bare fedt og spændende.
Lukas Lerager befinder sig lige nu i Danmark, hvor han skal holde jul og nytår med familien.
I 2026 venter et nyt fodboldeventyr i Polen.
LIVE
LIVE: Forlænger med Barcelona
NYHEDER
Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
‘Vi skal helt sikkert tilbage i Superligaen’
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
NYHEDER
Massiv kritik efter skandaløse scener
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
Steve Cooper slår fast: Ingen er i tvivl
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
MEDIE
De har spurgt Real Madrid om Xabi Alonso
Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig
HELT VILDT
Tjener kassen: Nu kan dansker ryge ned i 4. div
MEDIE
Thomas Frank i spil hos stor klub – han er favorit
Langskudsperle sender Wolfsburg ned i dybet
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
TIPSBLADET SPECIAL
‘Det er ringe ad helvede til’
MEDIE
Ny klub nævnes i forbindelse med Jacob Neestrup
TRANSFER
Liverpool jagter to spillere fra AS Monaco
TIPSBLADETS DOM
De bliver monstersalg til sommer
OPTAKT
Randers FC – OB
Alvorlige konsekvenser efter baneinvasion
EKSKLUSIVT
‘Sker det, får det store konsekvenser i FCM’
Vild præstation- kan snart være fortid i Brøndby
TIPSBLADETS DOM
En pragtpræstation – han spillede fantastisk
INTERVIEW
Benhård AGF-boss: De skal møde klokken 10!
Alvaro Arbeloa reagerer på vrede fans
INTERVIEW
‘Konen skal ikke regne med at se mig’
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
MEDIE
Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner
DAGENS SPILFORSLAG