Den mest udskældte SL-ejer: Her fortjener han ros

På papiret bliver det ikke bedre. Manden, der ejer OB, er stenrig, dybt involveret i lokalområdet og holder oprigtigt med klubben. Det er for at se Peter Brix den ideelle ejer for den klub, han elsker. På papiret, i hvert fald.

Omvendt har Brix mere ris end ros til Niels Thorborg, når talen falder på, hvad OB-ejeren rent faktisk har gjort. Det er det, der får ham til at konkludere om klubbens ejer:

”Det er både og. Optimalt og problematisk samtidig.”

Peter Brix er mangeårig OB-fan, tidligere ansat i klubben og i selskabet bag, Odense Sport & Event, og så er han en del af mediet Stemmer fra Ådalen, der kun beskæftiger sig med OB. På grund af sin fortid har han også haft lidt med Niels Thorborg at gøre og beskriver ham som ”et rigtig behageligt menneske”, og han mener trods alt også, at rigmanden har gjort nogle gode ting for klubben.

Thorborg har en formue på 2,8 milliarder, så for ham har det været et greb i lommen at lukke underskuddene i OB og Odense Sport & Event – hvilket har været nødvendigt med jævne mellemrum.

”Han har måske givet projektet en sikkerhed, som gjorde, at man sjældent har handlet i panik.”

“Man har heller ikke manglet penge, som så har gjort, at man har været tvunget til at sælge alle sine spillere. Så man har haft økonomi til at kunne holde et eller andet fundament,” siger Peter Brix.

”Det skal han helt sikkert have ros for. Han holder hånden under projektet.”

Samtidig er OB en del af førnævnte Odense Sport & Event, som også tæller spisesteder, hoteller og konferencefaciliteter. Andetsteds på disse sider fremhæver sportsøkonom Steen Houman netop det som en fornuftig strategi at gøre fodboldklubben mindre afhængig af enkeltstående gode og dårlige år, sådan som man kender det fra FC København og Silkeborg IF.

Også Peter Brix fremhæver den konstellation som et plus, omend koncernen som helhed stadig har til gode at lave de store millionoverskud, som pendanterne i hovedstaden og Søhøjlandet har udmærket sig med.

”Noget af det, han [Thorborg] helt objektivt er lykkedes rigtig godt med, er jo at skabe Odense Sport & Event. Man har med ham i spidsen bygget en organisation omkring fodbold og kulturlivet i Odense – musik, hoteller, messer – som er vanvittigt professionelt drevet. Som i et hav af investeringsår stadigvæk holder sig sådan inden for rimelige underskud. Hvor man har bygget nye hoteller, man har bygget messehaller, man har etableret en masse nye firmaer,” siger Brix.

”På en eller anden måde er det et stort fundament under OB, hele den her Parken Sport & Entertainment-tankegang. Der har man noget nu, som er dybt forankret i Odense og på Fyn, og han sidder totalt i midten af det der spindelvæv af alle mulige firmaer.”

Peter Brix fremhæver også, at OB under Niels Thorborg har skruet op for det sportslige budget.

”Det var sådan noget, jeg hele tiden har kritiseret dem for. De gik egentlig og sagde, de gerne ville være tophold, men de flyttede ikke rigtigt på spillerbudgettet. Nu ’har’ man flyttet sig fremad, og så kan man altid spørge, om de har overhalet nogen. Det er måske mere tvivlsomt,” siger han.

Og det har han ret i. I hvert fald er afstanden til toppen kun vokset og vokset siden de tre sæsoner med sølvmedaljer i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne.

I 2010 brugte OB 88 kroner på personaleomkostninger, hvor spillerlønninger er den altoverskyggende post, hver gang FC København brugte 100 kroner. Siden er det faldet og faldet, så OB i fjor brugte 20 kroner, hver gang FCK brugte 100.

En skyggeperson
2010 var midt i OB’s tre sølvsæsoner, og de spiller en central rolle, hvis man skal forstå et af Peter Brix’ centrale kritikpunkter mod Niels Thorborgs ejerskab af OB. For selv om tre sølvmedaljer på stribe i dag fremstår som en utænkelig sportslig succes, kostede det også OB og dermed Thorborg dyrt. Ifølge Peter Brix hørte han fra sine gamle kollegaer i klubben, at ejeren var svært utilfreds med, hvordan ledelsen forvaltede økonomien.

”Han følte lidt, at de ødslede hans penge væk,” opsummerer Brix kollegaerne udlægning dengang.

”I de sølvår investerer de på sådan en Football Manager-agtig måde. De køber ikke en ny græsslåmaskine eller noget workout-udstyr. De køber bare Roy Carroll og Eric Djemba-Djemba og giver dem en frygtelig masse penge i løn og investerer ikke i ungdommen. De brænder bare pengene af på spillere og bliver så kun sølvvindere tre år i træk. Hele det ar har gjort, at han er så langsom.”

”Så når klubben siger, at vi har brug for den her investering, så i stedet for at han gør det, så venter han 5 år – eller i 15 år, som han kommer til med stadion.”

Peter Brix mener altså, at de penge, der før sad for løst, nu sidder stramt. Tag bare den forgangne sommer, siger han. Her solgte OB Yankuba Minteh, Mads Frøkjær og Emmanuel Sabbi for anslået 84 millioner kroner i alt, og selv om mange spillere kom ind den anden vej, var de fleste transferfri, og klubben brugte ”kun” 10-15 millioner.

Selv om man skal huske, at lønninger normalt er en klarere indikator for, hvor godt en klub klarer sig sportsligt, end transferforbrug, så siger det for Peter Brix alligevel noget om investeringslysten. Eller manglen på samme.

”Det undrer folk sig over,” siger han.

”Det er lidt ligesom Mike Ashley i Newcastle. Han kunne jo holde Newcastle flydende i det øverste ligasystem og tjente en masse penge på det, men investerede dem måske ikke i fodbold. Det er lidt den vibe, han får hos dem, der interesserer sig for det.”

Det mest kritisable ved Niels Thorborg er dog hans presseskyhed, mener Brix. Thorborg giver uhyre sjældent interview, og klubbens fans får dermed ikke de store linjer udstukket og beslutninger forklaret af den mand, der i sidste ende træffer dem.

”Han er sådan en skyggeperson. Han vil gerne løbe på banen, når de vinder, og juble med træneren, men han udtaler sig ikke. Man får en funktionær i røret, når man kræver OB et svar. Så stiller de op, [kommerciel chef] Jack Jørgensen eller [administrerende direktør] Enrico Augustinus, nogle gange Thomas Christensen fra bestyrelsen eller [fodbolddirektør] Björn Wesström eller træneren. Man mangler at høre noget fra ejeren,” siger han.

I det tomrum trives von hørensagen.
”Der opstår nogle myter eller nogle fortællinger omkring et sportsligt udvalg. Sidder Thorborg og vælger spillere til og fra? Hvad gør han i hverdagen? Sådan noget,” mener Brix.

”Thorborg er faktisk udmærket til at udtale sig. I sommer savnede jeg, at han kom på banen og sagde: ’Prøv at høre. Vi kommer ikke til at geninvestere de her mange millioner [fra førnævnte transfers] i spillere. Det har vi prøvet engang i 00’erne. Jeg er blevet klogere. Det er planen, at vi forhåbentlig skal tjene den her slags penge hver andet eller tredje år, og så lægger vi på lige så stille. Mit mål er, at vi skal fange FC Midtjylland.’ Hvis han sagde det, kunne det citat leve i tre år. Men han lader ligesom nogle andre stå foran sig.”

Tipsbladet har selvfølgelig også spurgt OB, om Niels Thorborg ville stille op til interview, men det ville han ikke.

Et håbløst sted
De seneste år er klubber som Brøndby IF, FC Nordsjælland, Vejle Boldklub, HB Køge, Esbjerg fB, Aarhus Fremad, AB, AaB og AC Horsens blevet solgt helt eller delvist til udenlandske ejere, mens Randers FC aktuelt er i dialog med både engelske og amerikanske investorer. Dertil kommer de klubber, der har været på udenlandske hænder og er vendt tilbage til danske igen: FC Midtjylland, Fremad Amager, Næstved BK, Sønderjyske Jammerbugt FC og Vendsyssel FF.

Det fortæller dels historien om en klokkeklar trend; at flere og flere klubber overtages af fremmed kapital. Men det fortæller også, at ikke alle udenlandske investeringseventyr ender lykkeligt.

For Peter Brix frister det da heller ikke. På trods af hans kritikpunkter mod Niels Thorborg tror han ikke, at alternativet er den mindste smule bedre.

”Jeg forventer, at det næste ejerskab, vi får i OB, er meget dårligere end det, vi har i dag. Alt, hvad der kommer efter Thorborg, er dårligere på værdiparametre, tror jeg. Jeg havde også stået i orange tøj ude på Brøndby Stadion, hvis jeg var Brøndby-fan,” siger han om den orangeklædte protestbevægelse mod klubbens amerikanske majoritetsejere, Global Football Holding.

Netop Brøndby er et eksempel på noget, som både i Danmark og internationalt vokser i disse år: Ejere, der råder over klubber i flere forskellige lande. Sådan en konstruktion er Peter Brix ikke interesseret i at se OB i.

”Det næste, der kommer efter Thorborg, bliver jo nogle, der kan se en forretningsmodel i OB. Det kunne være nogle, der har et hold i Belgien, et hold i Danmark og et i Skotland, som prøver at filtrere de her spillere videre og ind i Premier League og tjene penge på det,” spår Brix.

”For mig mister sporten sin essens og sin mening. Det bliver et stort fabrikssamlebånd, der så sidder nogle slipsefyre og regner på. Jeg kan næsten ikke holde det ud.”

Det er derfor, at Niels Thorborg som ejer stadig er det, Peter Brix kalder et drømmescenarie: et lokal rigmand, der faktisk ser kampene og er OB’er. Men omvendt har Brix jo mere ris end ros tilovers til Thorborgs forvaltning af OB. Så er han ikke fanget i en udsigtsløs situation, når nu alternativet i hans øjne er så meget værre?

”Jo. Det indrammer det meget godt for mig,” siger han.

Peter Brix understreger, at det er hans egen opfattelse; dem, der har det på en anden måde, er velkommen til det. Men som han siger:

”For mig er det nået til et håbløst sted.”