De store ligaer bør ikke have ekstra pladser i Champions League, mener præsidenten i ligasammenslutning.
Lande som Danmark skal have en direkte plads i Champions League-gruppespillet, hvis Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, beslutter at udvide turneringen.
Det mener Lars-Christer Olsson, som er præsident i European Leagues, der er de professionelle ligaers sammenslutning i Europa.
Uefa pønser på at udvide Champions League fra 32 til 36 hold, og det er angiveligt en del af planen, at de store ligaer skal have en ekstra direkte billet. Det er Lars-Christer Olsson imidlertid imod.
- Vi foretrækker eksempelvis, at mestrene fra Skotland, Danmark eller Schweiz får en billet i stedet for det sjettebedste hold fra England eller Spanien, siger Lars-Christer Olsson ifølge dpa.
De fire bedste klubber fra ligaerne i Tyskland, England, Spanien og Italien er lige nu sikret en plads i Champions League.
Ifølge Uefas planer skal de tre ligaer, der er placeret bedst på forbundets såkaldte koefficientliste have yderligere en direkte Champions League-billet.
Samtidig planlægger Uefa at tildele den liga, der er rangeret som femmer på koefficientlisten, en direkte billet ekstra. Det er lige nu Ligue 1 i Frankrig, som i så fald vil have i alt tre pladser.
Lars-Christer Olsson mener desuden, at beslutningen ikke skal tages i Uefas eksekutivkomité, hvor han i øvrigt selv sidder. Det skal ifølge ham ske hos kongressen, som er en tand højere i organisationen.
- Vi skal gøre det ordentligt. Beslutningstagningen skal være gennemsigtig, siger Lars-Christer Olsson.
De ændringer i Champions League-formatet, der lige nu arbejdes på, vil blandt andet føre til, at de deltagende klubber skal spille flere kampe.
Den del har European Leagues allerede ytret sin bekymring om.
- European Leagues er stærkt bekymret over udsigten til flere kampdage i en allerede sammenpresset kalender, lød det i en pressemeddelelse først på måneden.
/ritzau/
-----
Se alt det bedste fodbold fra de største ligaer med YouTV - gratis prøvemåned
Seneste rygter
Juventus lokker PSG-profil
Storklubber jager teenager
Rygtetid: Disse klubber fører i kampen om Haaland
PSG overvejer Liverpool-midt
City i kæmpe handel
Fokus
Bedst/værst: - Han blev skrællet som en appelsin
Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem FC Nordsjælland og AaB.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk