Månedens Hold i Superligaen – marts

Tipsbladet.dk er klar med Månedens Hold i Superligaen.



Der er stadig en uge tilbage af marts, men i Superliga-sammenhæng er måneden forbi. Derfor er det blevet tid til at kåre Månedens Hold.

I den forgangne måned blev grundspillet afsluttet, og Brøndby IF kunne lade sig hylde som vindere, mens Randers FC og FC Nordsjælland vandt det tætte drama om de sidste to pladser i mesterskabsspillet. Det blev samtidig måneden, hvor Jakob Michelsen fik sparket som cheftræner i OB.

Som altid var det langt fra kedeligt i Danmarks bedste fodboldrække.

Her er Månedens Hold i Superligaen:

Målmand: Peter Vindahl Jensen, FC Nordsjælland
U21-landsholdsmålmanden stod en fremragende kamp mod lokalrivalerne fra Lyngby, hvor han blandt andet pillede et straffespark. Peter Vindahl Jensen var også velspillende mod SønderjyskE, og han møder op til U21-EM i god form. 

Højre back: Simon Graves, Randers FC
Han har vikarieret lidt i højre side, og det har Simon Graves gjort på fornem vis. Randers-spilleren stod især stærkt i billedet i det seneste opgør mod FC København, hvor kronjyderne sikrede en plads i mesterskabsspillet. 

Central forsvarer: Kevin Tshiembe, Lyngby Boldklub
Kevin Tshiembe har spillet i Superligaen i tre sæsoner, og han har aldrig været bedre end nu. 23-årige Tshiembe står som en klippe i Lyngbys forsvar, og han er symbolet på, at De Kongeblå, der har indkasseret et hav af mål i denne sæson, har fået meget bedre styr på defensiven. 

Central forsvarer: Andreas Maxsø, Brøndby IF 
Brøndbys med afstand vigtigste spiller holder et enormt højt niveau, og Andreas Maxsø kom tilmed på måltavlen, da de blå-gule vandt 2-1 over FC København. Brøndbys gulddrømme hviler for alvor på Maxsøs brede skuldre. 

Venstre back: Jakob Ahlmann, AaB
Det er først og fremmest drømmemålet mod Vejle, der sikrer Jakob Ahlmann en plads på Månedens Hold. Det rakte ikke i det lange top seks-løb for AaB, men Ahlmann havde på det personlige plan en fin måned. 

Højre midtbane: Emil Kornvig, Lyngby Boldklub
Emil Kornvig skrev et lille stykke historie i opgøret mod FC Nordsjælland, hvor han vandt hele 19 dueller i løbet af de 90 minutter. Det har ingen været i nærheden af i den tid, der er ført statistik over Superligaen. Der løber en meget spændende spiller rundt i Lyngby. 

Central midtbane: Jesper Lindstrøm, Brøndby IF 
Brøndby-darlingen har spillet en fremragende sæson, og han ligner en mand, der har tænkt sig at gøre det færdigt. Jesper Lindstrøms bedste præstation var i udekampen i Odense, hvor han noterede sig for tre assists til Mikael Uhre. 

Central midtbane: Magnus Kofod Andersen, FC Nordsjælland
FCN-spilleren skal score nogle flere mål, og det lykkedes han med i marts, hvor han kom på måltavlen mod AC Horsens. Kofod skal snart til at markere sig som en stor profil i Superligaen, og han ligner én, der er på vej. 

Venstre midtbane: Andreas Schjelderup, FC Nordsjælland
Hvis der var noget, vi lærte i den forgangne måned, så var det at sige Andreas Schjelderup. Den blot 16-årige nordmand steppede op, da det blev afgørende for FC Nordsjælland, og han scorede tre mål i de sidste to kampe i grundspillet. Han bliver sjov at se i slutspillet. 

Angriber: Mikael Uhre, Brøndby IF 
Mikael Uhre kommer til at være med i topscorerkampen helt til det sidste, og han styrkede sit kandidatur i marts med fire mål. Det helt store show leverede Brøndby-angriberen mod OB med et vaskeægte hattrick – et mål med højre, et mål med venstre og ét på hovedstød.  

Angriber: Emil Nielsen, Lyngby Boldklub
Han har fået mange skældud, og det har været helt på sin plads. Lige så meget på sin plads er det at hylde Emil Nielsen for sine præstationer i den forgangne måned. Angriberen scorede tre mål og lavede to assists, og kan han fortsætte de takter, kan han blive Lyngbys redningsmand. 





LIVE

VM-LIVE: Stopper – indtil træneren er væk

VM-vækkeuret: Amerikansk optur og nedtur

Har solgt for over 1,3 milliarder: Nu køber de ind

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.

Forstår intet af Bisseck-beslutning

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen

AGF-scoop: Hijackede transfer



LIVE

TransferLIVE: Betaler 375 millioner for VM-spiller

Steve Cooper med stor beslutning

Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub

Tullberg teaser for transfer

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg

Brøndby bekræfter: Køber stortalent

Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson

Træner roser tænding efter belgisk spillerskænderi

De køber ham for 740 mio.



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Brøndby IF og Feyenoord er i dialog

Portugal – Kroatien

Overraskende belgisk comeback sender Senegal ud

USA spiller sig videre trods rødt kort

De tager ikke med FC København på træningslejr

Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!

Spanien – Østrig

‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Nu er Brøndby IF konkret på banen

Bo Henriksen: ‘Den regel er en katastrofe!’

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn