Månedens Hold i Superligaen – oktober

Tipsbladet.dk er klar med Månedens Hold i Superligaen for oktober.



Der kan sættes flueben ud for endnu en måned og dermed også en masse kampe i Superligaen. Den bedste danske fodboldrække er nu over halvvejs i grundspillet, og vinterpausen nærmer sig med hastige skridt.

Tipsbladet.dk samler som altid op på begivenhederne i oktober og udpeger de 11 spillere, der efter vores vurdering har gjort det bedst.

Her er Månedens Hold i Superligaen:

Målmand: Sten Grytebust, OB 
Den norske superkeeper indkasserede blot et enkelt mål i oktober, og særligt i 1-0-sejren over FC København leverede han en flot præstation i buret. Sten Grytebust er en af Superligaens bedste målmænd, og det viser han gang på gang.

Højre back: Johan Larsson, Brøndby IF
Brøndbys anfører er i forrygende form for tiden, og han får løbet nogle meter op og ned af højre siden. Johan Larsson har en forbilledlig attitude, og han har helt klart løftet sit niveau i denne sæson.

Central forsvarer: Filip Novak, FC Midtjylland
Der har været sprækker i FC Midtjyllands defensiv, men Filip Novak har gjort det godt, og det er værd at bemærke, at han trods sin nye rolle som midterforsvarer stadig er en vigtig mand for midtjydernes offensiv – præcis som han var, da han var venstre back. Novak er dygtig til at spille bolden frem i banen, og han er farlig på dødbolde. Det viste han blandt andet i 4-2-sejren over AC Horsens, hvor han scorede et enkelt mål. 

Central forsvarer: Frederik Tingager, OB 
Fyrtårnet i OB’s midterforsvar fortsætter med at imponere, og sammen med Kenneth Emil Petersen lukkede han af i defensiven i den forgangne måned. Fynboerne har stået godt defensivt i denne sæson, og Frederik Tingager har en stor del af æren.

Venstre back: Michael Lumb, Lyngby BK
Lyngby BK og Michael Lumb valgte i løbet af oktober at forlænge samarbejdet, og de to udgør da også et rigtig godt match, hvilket også kom til udtryk på banen i månedens løb, hvor Lumb blandt andet scorede på sin gamle hjemmebane i Aarhus. Venstre backen har genfundet sig selv rent offensivt. 

Højre midtbane: Rasmus Falk, FC København
Der sidder ikke mere rust på Rasmus Falk efter hans lange skadespause, og han har for alvor foldet sit gamle jeg ud på det seneste. Særligt i opgøret i Telia Parken mod AGF var Rasmus Falk en fornøjelse at følge, men han var også bedste FCK’er i den svære udekamp mod AC Horsens. 

Central midtbane: Mikkel Rygaard, Lyngby BK
Det har været en forrygende måned for Lyngby BK og klubbens nye cheftræner Thomas Nørgaard, og det har det i sandhed også for midtbanespilleren Mikkel Rygaard, der om nogen er hjertet i de kongeblås offensiv. Rygaard laver flotte ting i hver eneste kamp, og han præsterer på et stabilt, højt niveau. 

Central midtbane: Besar Halimi, Brøndby IF
Brøndby IF har gjort rent bord i oktober, og det kan klubben ikke mindst takke Besar Halimi for. Mod Silkeborg IF kom han på banen fra anden halvlegs start og var manden, der vendte kampen for de blå-gule, og senest mod Randers FC scorede Halimi to flotte mål. Lejesvenden fra Mainz 05 er også topscorer for Brøndby med seks mål. 

Venstre midtbane: Patrick Da Silva, FC Nordsjælland
Hvis nogle havde afskrevet Patrick Da Silva, har FC Nordsjælland-spilleren givet svar på tiltale i den forgange måned. Den tidligere Brøndby-spiller har fået masser af minutter i skadesfraværet af Mads “Mini” Pedersen, og han har for alvor grebet chancen. Patrick Da Silva lavede blandt andet to assists mod Randers FC. 

Angriber: Pål Alexander Kirkevold, Hobro IK
Superligaens ukronede målkonge er naturligvis selvskrevet til Månedens Hold. Pål Alexander Kirkevold har scoret i 11 kampe i træk, og han har scoret i samtlige kampe i august, september og oktober. Ord er overføldige. 

Angriber: Alexander Sørloth, FC Midtjylland
Emiliano Marcondes har gjort det glimrende i oktober, men Alexander Sørloth får pladsen med et mulehår. Superligaens bedste sommerindkøb scorede “blot” et mål for FC Midtjylland i oktober, men til gengæld lavede han fire assists, og det er med til at understrege, hvor meget der kommer for nordmandens fødder. 





LIVE

TransferLIVE: Smadrer transferrekord

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

Medie: Clement Bischoff skifter til denne klub

FC København kan miste endnu en stjerne

Imponeret af FCK: På Champions League-niveau

Kæmpe talent rygtes til Superligaen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FC Midtjylland kræver kæmpe millionbeløb

Vallys afslører flere års hemmelig dialog

Afsløring: FC København sælger Achouri

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Tullberg bekræfter FCM-skifte

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby-profil kan skifte for 0 kroner

Dansk agent: Derfor er det svært at blackliste os

Afsløring: Lyngby lejer David Helgi Aronsson

Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig

Spansk angriber sparker Argentina af VM-tronen



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afslører: Hoffenheim byder på dansk profil

Frankrig – England

Daniel Wass får ny Brøndby-rolle

Afsløring: Bud på Jonathan Fischer

“Det går over i historien”

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne

Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse

Klar for FC København

Afsløring: Lyngby i dialog om Musa Jatta



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Er det Clement Bischoffs nye klub?

VM-vækkeuret: Absurd drama udspillede sig

Udpeger VM’s tre bedste trænere

Afsløring: Strunck forhandler med andre klubber