Fredag var en brutal dag for folk i og omkring Lyngby og i særdeleshed for klubbens nu forhenværende cheftræner Magne Hoseth.
Nordmanden blev efter 50 dage i spidsen for De Kongeblå fyret.
Forklaringen? Et mismatch.
Det fortalte både Magne Hoseth og administrerende direktør Andreas Byder til Tipsbladet. I det hele taget var det en meget åben og ærlig direktør, som til pressen uddybende fortalte om en introvert og uerfaren fodboldtræner.
Viaplays-fodboldekspert Peter Sørensen har kaldt udtalelserne for "et karaktermord." Så langt vil Magne Hoseth ikke gå, da Tipsbladet fanger ham over telefonen mandag formiddag.
– Alle kan se, hvad de siger. Det må de gerne gøre, men jeg tror på, at alle journalister og mennesker, som læser det, kan mærke, at de forsøger at dække over deres beslutning.
Hvad tænker du om måden, Lyngby snakker om dig på som person?
– Jeg ved, at det er forkert. Jeg er ikke introvert. Jeg er en leder, så det er bare ikke rigtigt, men det er så hans (Andreas Byder, red.) måde at håndtere tingene på. Det respekterer jeg og har ingen problemer med det. Alle, der kender mig, ved, at det ikke er sandt, siger Magne Hoseth, der heller ikke er enig i Andreas Byders fremlægning af ham som en uerfaren træner.
– Det er hans mening. Jeg ved, at det ikke passer. Jeg ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for både som træner og leder. Jeg var lidt anderledes end den tidligere træner, så det var et lille chok, men jeg vil ikke sidde her og tale skidt om nogen.
Hvorfor tror du, han siger det?
– Jeg er måske lidt stille. Jeg er ikke den, der taler højest alle steder. Men hvis jeg var så introvert, så havde jeg ikke stillet mig op foran hele klubben, da jeg blev ansat, og talt om mine planer. For mig er det ikke at være introvert. Jeg er bare en anden slags leder, end han (Byder, red.) er vant til.

Møde i Tyrkiet
Andreas Bjelland fortalte fredag til Tipsbladet, at han fra dag et savnede tydelighed fra Magne Hoseth. Det ledte til et møde på klubbens træningslejr i Tyrkiet, hvor alle parter forsøgte at tale tingene igennem.
– Mads (Kristensen, red.) bad om et møde. Det sagde han til mig, og så satte vi et møde op. Jeg talte og spurgte om tingenes tilstand, og så snakkede vi om det. Men det var åbenbart ikke så tydeligt, da det er det, de siger nu. Det er, hvad det er. Jeg vil ikke gå i detaljer med det her. Jeg er færdig med det og kigger fremad.
Tydeligheden er alligevel noget, Hoseth vil tage til efterretning.
– Det er noget, som jeg skal tænke over og gøre anderledes næste gang, siger nordmanden, der har én stor fortrydelse fra sit ophold i Lyngby:
– Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke havde mit eget trænerteam med. Intet ondt ord mod Lyngbys trænerteam, men det er svært at få ideer igennem, hvis ikke folk er enige. Så bliver det et problem. Det er normalt at tage sine egne assistenter med, og det fortryder jeg, at jeg ikke gjorde. Mads (Kristensen) og "Becks" (Mikkel Beckmann, red.) har været gode ved mig, men siger de noget andet til ledelsen eller Andreas, så er det trist, men det er bare sådan, det er.
Hvordan føler du, at samarbejdet var med Mads og Beckmann?
– Jeg føler, at det var godt, men jeg har været en smule overrasket over visse ting. Jeg har talt med Mads og "Becks" efterfølgende, så alt er godt imellem os, siger Magne Hoseth, der ikke vil komme nærmere ind på, hvad det er for nogle ting, som overraskede ham ved samarbejdet.

Økonomien skal fikses
Selvom Magne Hoseth og Lyngby er færdige med hinanden, så kan de ikke fuldstændigt undgå hinanden i de kommende dage.
Nordmanden havde nemlig en kontrakt frem til sommeren 2026. Den blev som bekendt ikke indfriet, og derfor er det jo nærliggende at spørge ind til, hvordan afskedigelsen bliver behandlet økonomisk.
– Den del vil jeg ikke diskutere. Det er mellem mine advokater og deres. Det står klart i kontrakten, så det burde ikke blive noget problem. Det burde blive ordnet ret hurtigt, siger Magne Hoseth, der håber på, at det bliver fikset enten i dag eller i morgen.
Når det så er afsluttet, vil Magne Hoseth tager et afbræk fra fodboldverdenen. Det betyder ikke, at han har kastet kærligheden til trænerfaget til hjørne.
Tværtimod.
– Jeg har modtaget noget, men jeg har ikke haft en ferie fra fodbold siden 2017, så jeg kommer til at tage lidt fri og får ladet batterierne op, så jeg er klar igen, siger Magne Hoseth, der sagtens kan se sig i Superligaen igen.
– Jeg har langt mere erfaring i forhold til at håndtere visse situationer og det at starte i en ny klub. Så jeg har ingen bekymringer om at tage til Danmark, når tiden er moden til det.
Om det næste besøg i Danmark bliver på grund af et trænerjob, må tiden vise. Det kan også bare være fordi, han er klar til at takke ja til Andreas Byders invitation om at spise chili con carne, afslutter nordmanden med et grin.
LIVE
TransferLIVE: FCK bekræfter – her skal han spille
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
LIVE
Superliga-LIVE: Så meget koster det at se FCM-kamp
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
FC København bekræfter transfer
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
MEDIE
Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København
TRANSFER
Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”
NYHEDER