Når Brøndby IF på søndag møder FC København i det københavnske derby, er det efter alt at dømme med Andreas Maxsø i startopstillingen.
For blot et halvt år siden var det ellers nok de færreste Brøndby-fans, der troede på, at kaptajnen stadig ville være at finde på Vestegnen i denne sæson.
Efter flere stærke sæsoner har der været vedvarende transfer-rygter. I januar var han meldt tæt på Bordeaux, og igen i sommer var et skifte til Maccabi Tel Aviv angiveligt tæt på. Og med udløb i sommeren 2023 var et salg i sommer vel at mærke også helt oplagt for alle parter.
Men så blev Maxsø skadet. Midt i transfervinduet og mens transferrygterne var varmest. Og det ændrede planerne.
– Da jeg blev skadet, fik jeg at vide, at jeg ville være ude i tre måneder. Det ville jo så vare til lang tid efter, vinduet var lukket, så da jeg bliver skadet, slår jeg det ud af hovedet. For mig var det vigtigste at komme godt tilbage og ikke få tilbagefald. Siden jeg er kommet tilbage, har jeg også spillet 90 minutter i alle kampe, så det har været rigtig tilfredsstillende.
– Selvfølgelig var der snakke om det, inden jeg blev skadet, men man er også nødt til at komme videre, siger Andreas Maxsø til Tipsbladet og siger også:
– Jeg følte, jeg skulle have is i maven (efter skaden, red.). Der kommer jo også et vindue til vinter, hvor jeg har seks måneder tilbage af min kontrakt. Jeg tager det stille og roligt, og jeg udelukker ingenting, i forhold til også at blive her.
“CV” (Carsten V. Jensen, fodbolddirektør i Brøndby IF) er blevet citeret for, at du bare kan banke på døren ift. en kontraktforlængelse. Så hvad skal der ske frem til januar?
– Godt spørgsmål. Jeg har is i maven, og det tager vi selvfølgelig internt i forhold til, hvad der skal ske. Det vigtigste for mig er at præstere fra kamp til kamp. Lige nu er der ingen snakke mellem “CV” og jeg, men det er naturligt nok, fordi vi har en lang vinterpausen, og så må vi tage den der.
Er ambitionen som udgangspunkt at skifte til januar, hvis en udenlandsk klub tager kontakt, og det er det rigtige?
– Der har du selv svaret: Hvis det er det rigtige. Som jeg har sagt før, skal jeg ikke skifte bare for at skifte. Jeg tager det stille og roligt og har is i maven. Hvis det rigtige kommer for mig og Brøndby, er det noget, man skal tage stilling til. Hvis der ikke kommer noget, tager vi det derfra. Jeg er rimeligt afklaret.
Hvad er så det rigtige?
– Det handler først og fremmest om at have den rigtige mavefornemmelse. At der kommer en klub, hvor hele pakken følger med. Det er det rigtige for mig. Destination og liga og så videre er svært at sige, synes jeg. Det er måske et lidt kedeligt svar, men det er det, jeg føler er det rigtige, slutter Maxsø.
Andreas Maxsø, 28 år, har spillet for Brøndby IF siden sommeren 2019. Han har som nævnt udløb til sommer.
LIVE
TransferLIVE: SL-duo bejler til landsholdsspiller
MEDIE
Er det Clement Bischoffs nye klub?
NYHEDER
Morten Hjulmand pillet ud af træning
NYHEDER
Tullberg bekræfter FCM-skifte
HELT VILDT
Flere slagter dansker efter grim aktion
TOPNYHED
Klar for FC København
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TRANSFER
Brøndby har været i dialog med VM-profil
TRANSFER
Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne
INTERVIEW
Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’
MEDIE
Fransk klub overvejer Victor Bak
TOPNYHED
Thomas Frank i svime: Jeg får kuldegysninger
TOPNYHED
Daniel Wass får ny Brøndby-rolle
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig
EKSKLUSIVT
FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
NYHEDER
Frankrig – England
MEDIE
Smadrer transferrekord
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
Agent om millionhonorarer: ‘Ude af kontekst’
EKSKLUSIVT
FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe
TRANSFER
Snød FC København for keeper
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby i dialog om Musa Jatta
MEDIE
Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira
Maximilian Ibrahimovic får chancen i Alkmaar
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
INTERVIEW
FCK-boss åben for lejeaftaler
TOPNYHED
‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’
NYHEDER
FCM-profiler skadet inden Superliga-start
INTERVIEW