Hvis du en dag vil vinde Champions League, så ved du godt…”
Spaniens største sportsavis, Marca, var ikke videre subtile i deres besked til Kylian Mbappé, da PSG tilbage i marts måned røg ud af Champions League allerede i ottendedelsfinalen. Det var på den ene side en reference til Real Madrids suverænitet i lige netop den turnering, som de har vundet 14 gange, men også en form for huskekage med en skarp smag af skadefryd.
Glemt var ikke måden, hvorpå Kylian Mbappé ifølge samme medie og flere Real Madrids fans havde holdt klubben for nar i den forgangne sæson, da han pludselig ombestemte sig og i stedet for som ventet at skifte til Real Madrid forlængede kontrakten med PSG for yderligere to sæsoner. Det gjorde ondt i selvforståelsen, for hvem vovede dog at vælge verdens største klub fra? Ledende personer i Real Madrid lod omverden forstå, at Kylian Mbappé med sin ageren manglede den fornødne klasse til at trække den hvide trøje over hovedet, mens andre mente, at Kylian Mbappé havde smadret enhver mulighed for nogensinde at komme til Real Madrid.
På det tidspunkt i marts måned, da Bayern München agerede endestation for PSG, var det derfor mest af alt skadefryden, der optog den spanske presse. Kylian Mbappé virkede for en stund som et overstået kapitel. Real Madrid gik andre veje og fandt andre transfermål. Selv da det i juni kom frem, at Karim Benzema lidt overraskende skiftede til Saudi-Arabien, var PSG-spilleren ikke det første navn, der blev bragt i spil som afløser. Men da han selv kort tid efter meldte ud, at han ikke havde i sinde at forlænge kontrakten med PSG, ændrede det sig markant. I juli måned var Kylian Mbappé 12 gange på forsiden af Marca – ni gange alene i de seneste to uger.
I en periode hvor Spanien har kunnet fejre Carlos Alcaraz’ sejr i Wimbledon, hvor der har været Tour de France start i Bilbao med to spanske etapesejre til følge, og hvor det spanske U21-landshold kom i EM-finalen, har den største historie været om en spiller, der ikke end ikke spiller i Spanien.
For de mange nyindkøb kan muligvis transformere klubben, men kun Kylian Mbappé kan for alvor transcendere Real Madrid.
Paradigmeskifte
I dette transfervindue har Real Madrid med undtagelse af den lejede Joselu købt ungt. Jude Bellingham har i flere år vist sit enorme potentiale som omdrejningspunkt hos Borussia Dortmund, og selvom han koster spanierne op mod 130 millioner euro alt afhængigt af, hvordan han klarer sig, er ingen reelt set i tvivl om, at der her er hentet en mand, der kan spille en vigtig rolle i de næste mange år. Lidt færre penge er der blevet brugt på tyrkiske Arda Güler, der har gjort kometkarriere hos Fenerbahce, og som med sine 18 år, trods en slem skade, ligeledes ligner en mand til fremtiden.
Brahim Diáz er efter par gode sæsoner i AC Milan nu tilbage i Real Madrid, ligesom den jævnaldrende venstre back Fran García med en fortid i ungdomsafdelingen hos Real Madrid efter et par sæsoner hos naboerne fra Rayo Vallecano skal styrke bredden i truppen. Til næste sæson har Real Madrid desuden allerede forhandlet en aftale på plads, med hvad der beskrives som det største brasilianske talent siden Neymar, 17-årige Endrick fra Palmeiras, til en pris på lidt under 40 millioner euro.
Alle dygtige unge spillere og for Bellingham og Endricks vedkommende er der tale om nogle af verdens største talenter, der er med til at underbygge den kursændring, som Real Madrid og præsident Florentino Pérez har foretaget den seneste håndfuld år.
For der er sket et kursskifte i Real Madrid af den markante slags. Da den 76-årige Florentino Pérez for første gang satte sig til rette i det bløde møblement på Santiago Bernabéu i år 2000, gjorde han det ved at investere stort med køb af blandt andre Luis Figo, Zinedine Zidane, David Beckham og Ronaldo. Selv forsøgte han at tale om en forretningsmodel, der skulle gå på to ben, da store navne skulle akkompagneres af egne talenter. For hver Zinedine Zidane skulle der være en Francisco Pavon. Zidanes y Pavones blev Florentino Pérez’ slogan, mens pressen mest af alt synes at køre med Galacticos-vinklen. Det lød bedre, og når alt kom til alt, så var det også begrænset, hvor stort et ben af forretningen som Pavon og hans knapt så navnkundige holdkammerater stod for.
Filosofien bragte Real Madrid tilbage som verdens største klub. Skabte fortællingen om den magiske, hvide trøje, som alle de store ønskede at iklæde sig. Men to mesterskaber og en enkelt Champions League titel på seks år var også en fortælling om en klub, der ikke fik den sportslige succes, som investeringerne berettigede til, hvorfor Florentino Pérez trak sig i 2006. Der var brug for en ny retning, lod han forstå. Tre år senere stillede han så op igen med en opdateret version af Galacticos. Klog af skade havde han fundet ud af, at det gik for langsomt med kun at hente en af spillets største stjerner hvert år, så nu blev de hentet på én og samme tid. Cristiano Ronaldo, Kaká, Xabi Alonso og Karim Benzema med flere kom alle til i sommeren 2009. To Ballon d’Or-vindere og en kommende vinder af guldbolden i et transfervindue, der bliver svært at overgå.
At investere stort i en spillertrup var både effektivt, men også dyrt, og selvom Florentino Pérez har ry for at være en excentrisk præsident med en velpolstret tegnebog, så er han også en forretningsmand, der godt kunne se, at en massiv investering i store stjerner ikke var holdbart i længden. Real Madrid skulle som klub være mere rentabel. Til en vis grad skabe talenterne selv, eller som minimum videreudvikle dem i en tidligere alder. Derfor blev version 3.0 af Real Madrid lanceret.
I 2016/17 sæsonen så vi for første gang i dette årtusinde Real Madrid have overskud på transferbalancen, og i 2020/21 brugte de end ikke en eneste krone på nye spillere. Siden sommeren 2016 har Real Madrids haft et transferoverskud på 15 millioner euro, og ser vi på en transferbalance for samtlige klubber i verden i den periode, placerer det Real Madrid helt nede som nummer 158 med færre penge brugt netto end hold som eksempelvis Hannover 96, Amiens SC og Hellas Verona.
I samme periode har de hentet to mesterskaber og to Champions League titler og dermed også overgået det, som Florentino Pérez’ Galacticos projekt opnåede over en tilsvarende tidsperiode. Så hvis filosofien både skaber sportslig succes og sikrer et økonomisk bæredygtigt fundament, er der så overhovedet brug for Kylian Mbappé i Madrid?
Gevinst for Real Madrid og La Liga
Det korte svar er ja. For selvom Galacticos til en vis grad er lagt på hylden, så er ideen om Zidanes y Pavones stadig aktuel i en lettere revideret 2023 version. De unge talenter skal bæres frem af store stjerner. Vinicius Junior havde brug for en Karim Benzema at læne sig op af i begyndelsen af sin tid i Real Madrid, inden han for alvor blomstrede. Eduardo Camavinga kan stadig spotte Luka Modric og Toni Kroos over sin skulder, når han render rundt på midten, ligesom Éder Militão også havde brug for først Sergio Ramos og siden David Alaba ved sin side for at udvikle sig til den spiller, som Real Madrid havde håbet på, da han som 21-årig blev hentet til klubben.
Og så har Real Madrid, udover de åbenlyse fodboldmæssige færdigheder som Kylian Mbappé vil berige holdet med, også brug for den stjernestøv, som han kan kaste over klubben. Da Cristiano Ronaldo forlod klubben i 2018, faldt Real Madrids tilskuersnit i den efterfølgende sæson med 5.865 per kamp, og selvom der ikke kan føres bevis for, at samtlige af de tilskuere blev væk grundet portugiserens afsked, så er det næppe for vidtgående at hævde, at Ronaldo var et trækplaster, en turistattraktion, som alene kunne lokke folk på stadion. Det har sidenhen været et inderligt ønske for Florentino Pérez at få tilskuerne tilbage på Santiago Bernabéu, og der findes næppe nogen spiller i verden, der alene med sin blotte tilstedeværelse vil være i stand til at kunne gøre det på samme måde som Kylian Mbappé. Og så vil det også bekomme Real Madrid og Florentino Pérez yderst belejligt, skulle det lykkes at hente ham denne sommer, da det nye Bernabéu efter planen skal indvies i december. Et storstilet projekt for Florentino Pérez, der skal tjene som en form for Madrids triumfbue, og hvem bedre til at træde først ind på den nye, moderne arena end fodboldens allerstørste superstjerne. Som selve indikationen på en ny æra.
Men også for La Liga kan Kylian Mbappé blive en klar gevinst. En nødvendighed velsagtens. I mange år har La Liga været stedet, hvor de bedste fodboldspillere skulle hen på et tidspunkt i deres karriere. Som det endegyldige bevis på, at de var på toppen af karrieren. Det var også derfor, det gjorde så ondt i selvforståelsen sidste år, da Kylian Mbappé gav Real Madrid en kurv. For det rokkede ved opfattelsen af, at de bedste spillere altid kommer til Spanien. I dette årtusinde har der således kun været to Ballon d'Or-vindere (Andriy Sjevtjenko og Pavel Nedved), der ikke på et tidspunkt i karrieren har optrådt for enten Real Madrid eller FC Barcelona. Men ligaen har oplevet en profilflugt de senere år.
Først med Neymars farvel i 2017 og senere afskeden med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. De tre mest fulgte fodboldspillere på de sociale medier foran netop Kylian Mbappé.
Derfor forsøgte La Liga også at lægge sag an mod PSG, da først Neymar skiftede til PSG, og siden da Mbappé ikke ville væk fra den franske hovedstad sidste sommer. For det var også La Ligas image, der led skade. I en tid hvor spansk klubfodbold er den mest målfattige af de store ligaer, og kæmper med dalende sportsligt niveau, korruptionssager og racisme, har de i de senere år forsøgt at vinde markedsandele i den store positionskamp med særligt Premier League. Profitere på den status, som særligt Cristiano Ronaldo og Lionel Messis på deres ypperste gav dem. Super Cuppen er blevet flyttet til Saudi-Arabien, der også sendte spillere til den bedste spanske række. TV-tidspunkter er blevet flyttet for at please det kinesiske marked, mens det stadig planlægges, hvordan man i fremtiden kan rykke ligakampe til USA.
For La Liga var ligaen, der kunne tilbyde fodboldens allerstørste personligheder til sit nationale og internationale publikum. Men nu kan amerikanere selv se Lionel Messi uge efter uge i Miami, og Saudi-Arabien har frit skue til blandt andre Cristiano Ronaldo og Karim Benzema. Kylian Mbappé vil derfor ikke kun kaste glans over Real Madrid, men over hele La Liga.
Mbappé eller formationsskifte
Men skiftet lader vente på sig. PSG er indstillet på at sælge, men ikke til den pris som Real Madrid angiveligt vil tilbyde, og derfor foregår det lige nu et pokerspil, hvor spørgsmålet er, hvem der bøjer sig først. Indser PSG, at det trods alt er bedst at indkassere lidt mønt på et skifte her og nu og sælger ham til under markedspris, eller bukker Real Madrid under for presset for at hente en angriber til truppen?
I flere af venskabskampene har Real Madrid forsøgt sig med et formationsskifte som en konsekvens af, at de mangler en decideret angriber. De er gået fra at spille 4-3-3 til 4-4-2, hvor Rodrygo og Vinicius Junior har indtaget de to pladser i front. Tanken har været at få flere løbestærke folk på midtbanen, og i testkampen mod Manchester United så man nogle af fordelene ved den tankegang, da det netop var et veltimet løb fra Jude Bellingham, der lå som den fremskudte midtbanespiller i en diamantformation, der bragte Real Madrid på 1-0.
I opgøret mod Barcelona, der blev tabt 3-0, kunne man omvendt spotte nogle af udfordringerne med den opstilling. Vinicius Junior havde fra en position mere centralt i banen sværere ved at udnytte sine spidskompetencer, og hverken han eller Rodrygo har samme tårnhøje niveau i afslutningerne, som Karim Benzema havde det, eller som Kylian Mbappé har det. Carlo Ancelotti har udtalt sig positivt om opgaven ved at skulle transformere Real Madrids spillestil, men hvor meget andet kan italieneren også gøre, mens han og alle andre venter på Kylian Mbappé. Manden der kan transcendere Real Madrid og måske hele La Liga.
