Der er ikke noget at sige til, hvis Mikkel Jønsens smil i går var større normalt. Han er nemlig økonomichef i Brøndby IF, og mesterskabet giver ham med et trylleslag helt andre forudsætninger for at udføre sit arbejde.
Det skyldes ikke mindst, at den danske mester skal spille Champions League-playoff. Dermed er man dels kun to kampe fra det forjættede land, dels er man sikker på at komme i Europa Leagues gruppespil, hvis man taber.
Sidstnævnte indbringer forventelig omkring 90 millioner kroner.
– Og det er uden at få ret mange point. Så kan man lægge tilskuerindtægter til. Plus at man får eksponeret spillertruppen, så markedsværdien bliver alt andet lige højere, siger Jesper Jørgensen, fodboldøkonom og partner i Deloitte, til tipsbladet.dk.
De mange millioner vil gøre underværker i Brøndby, der gennem de seneste ti år har leveret overskud én gang. Det samlede underskud i perioden udgør 660 millioner kroner.
– Det falder på et tørt sted efter en økonomisk ørkenvandring på 15 år; det er næsten lige så lang tid, som siden sidst de blev mester, siger Jesper Jørgensen.
– Nu kan der komme ro på økonomisk. Det afhænger selvfølgelig af, hvordan de forvalter pengene. Hvis “CV” vil købe dyre spillere, kan pengene hurtigt få ben at gå på. Men det er nu ikke den udmelding, jeg lyttede mig til i går.
– Det lyder til, at de ikke hopper ned i det sorte hul, de har været i, én gang til. Hvis det er den strategi, de forfølger, har de givet sig selv ekstra gear, som de ikke har haft i mange år: sportslig og økonomisk balance på samme tid.
Når økonomien er dårlig, har man færre penge til at hente dygtige spillere og skabe gode resultater. Dårlige resultater kaster færre penge af sig, som igen forværrer økonomien. Den onde cirkel har mange klubber været fanget i, men Jesper Jørgensen mener, at Brøndby nu har mulighed for at vende den 180 grader.
– Det kan være selvforstærkede. Lige som det andet kan være en dødsspiral, kan det her være det modsatte. Nu kan de skabe fred og ro og måske tænke langsigtet sportsligt. ”Vil vi sælge?” i stedet for ”skal vi sælge?”
Faren er selvfølgelig, at alle Europa-millionerne ligger og brænder i lommen, og før man ved af det, er de væk igen. Og hvis de ikke bliver investeret ordentligt, vender man tilbage til den gamle gænge med underskud på underskud.
Dét bliver udfordringen for Brøndby at undgå.
– Det lyder for mig til, at “CV” som fodbolddirektør fuldt ud forstår det økonomiske game i det her. Man kan ikke bare brænde alle pengene af i første år, for hvad gør vi så i år to? Det har de ikke altid været bevidste om ude på Vestegnen, men han virker meget bevidst om det, siger Jesper Jørgensen.
– Hvis vi siger, man får 90 millioner, så tag de 60 og smid i pengeskabet og smid nøglen væk.
– Det er selvfølgelig karikeret, men det handler om, at man spørger sig selv: Hvordan skal vi bruge dem på i fremtiden? Hvad skal vi lægge til side? Sportslige resultater går op og ned, og indtægterne gør det samme. På den måde har man til de år, hvor det ikke lige spiller sportsligt. Det er der, hvor vi ser mange klubber komme i økonomisk uføre.
Den balancegang er svær, medgiver Jesper Jørgensen fra Deloitte. Masser af klubber er kommet til penge, har følt sig presset til at bruge dem alle på én gang, og når de så har ramt ved siden af med et par indkøb, er pengene væk, og holdet er ikke blevet bedre.
– Det er dér, man skal have is i maven. Vi ved, hvor hamrende svært det er. Klubber render ikke rundt med hovedet under armen; det er en svær balancegang. Der er pres alle steder fra: medier, fans, sponsorer. ”Hvorfor køber I ikke spiller X, Y og Z?”
Efter mandagens triumf forholdt både Carsten V. Jensen og Jan Bech Andersen sig til Brøndby IF’s nye økonomiske virkelighed. Læs her, hvad de havde at sige.
LIVE
TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
TRANSFER
