Nicki Bille anno 2010: Vil gøre som Owen og købe en vej

Nicki Bille er tilbage i Superligaen efter fem års fravær. Esbjerg fB har således hentet den flamboyante angriber på en tre-årig kontrakt, og Bille er dermed tilbage i Superligaen, hvor han senest spillede i FC Nordsjælland frem til sommeren 2010. 

 

Dengang blev han solgt til Villarreal, og det blev starten på et udenlandsophold, der sendte ham til mange forskellige klubber. Inden det kom så vidt, gav han et stærkt og åbenhjertigt interview med Tipsbladet om fortidens hårde opvækst i Valby, om kærligheden til Guti og tallet 14 samt ønsket om at komme på A-landsholdet. 

 

I anledningen af Nicki Billes comeback til Superligaen bringer vi interviewet igen. 

 

 

 

 

"Det går rigtigt godt. Jeg er glad for tiden. Det gik godt før ferien, og fodbold er jo det, hele mit liv handler om. Når det går godt, gør det mig glad, for det er det, jeg arbejder på hele tiden."

Ordene kommer fra FC Nordsjællands Nicki Bille Nielsen, der er klar til at tage kampen op med Superligaens forsvarere i endnu en sæson.

 

Det er nu, han skal slå igennem som klasseangriber på Superliga-niveau.

 

Før sommerferien blev han med fem scoringer topscorer i den traditionsrige U/ 21-turnering for landshold i franske Toulon, hvor han kom i bås med spillere som Alan Shearer og Thierry Henry, der begge før har været turneringens bedste skarpretter.

 

De fem mål var med til at sikre Danmark sølvmedaljer og Nicki Bille en masse international omtale, hvilket blandt andet affødte et rygte i den engelske avis News of the World om, at Everton-manager David Moyes ville betale næsten 30 millioner kroner for angriberen. Turneringen i Toulon var kulminationen på et flot forår for Nicki Bille, der endte med en total på otte ligascoringer.

 

Det var langt fra nok til at placere ham øverst på topscorerlisten, men spillet gav løfter om, at der er mere på vej. Som da han med selvfølgelighed skubbede Danmarks måske største forsvarstalent Mathias " Zanka" Jørgensen væk og efterfølgende gjorde Parken tavs ved at lobbe bolden over FCK-målmand Johan Wiland, eller som da han sendte FCN i klubbens første pokalfinale nogensinde med to mål i semifinalen på Vejle Stadion.

 

Det er dog ikke kun de spillemæssige kvaliteter, der gør Nicki Bille til en spændende Superliga-spiller.

 

Uden for banen er han journalisternes drøm, fordi han aldrig lægger fingrene imellem i sine udtalelser. Som da han efter målet mod FCK fortalte, at det ikke bare "var en kamp som alle andre," eftersom han som barn havde FCK-sympatier, og som da han til Tipsbladet fortalte, at opbakning fra familien blandt andet er, når kæresten tager opvasken efter en hård dag på banen.

 

Det er det samme denne eftermiddag på Farum Park. Siddende i et sponsorsæde på Farum Park lader han sig ikke distrahere af, at regnen pisker ned på grønsværen, men fortæller åbent og ærligt om sine ambitioner for næste sæson og karrieren.

 

"Går det godt for holdet, så er mit personlige mål, at jeg skal score i hvert fald dobbelt så mange mål som sidste år. I forhold til sidste år skal jeg blive skarpere, og ved U/ 21-turneringen i Toulon blev jeg bekræftet i, at det går den rigtige vej. Den har betydet meget, for jeg fik målt mig med de bedste spillere i den samme aldersgruppe som mig selv. Jeg er vant til at spille mod spillere i forskellige aldre, men her mødte jeg de bedste på min alder, og jeg synes, jeg var på et højere niveau end de fleste. Alt det hårde arbejde, jeg har lavet, begynder at bære frugt," siger Nicki Bille.

 

Det seneste større interview med Nicki Bille i Tipsbladet blev bragt i sommeren 2008, mens han stadig spillede i Italien, men hvor han var hjemme på ferie. Dengang blev han bedt om at sætte et personlige femmandshold og udover at finde plads til sig selv, barndomsvennerne Emil Hedemark og Meric Cimen og Real Madrids Guti, tog Nicki Bille Nicklas Bendtner med på holdet.

"Ham skal jeg spille sammen med i angrebet på A-landsholdet en dag, håber jeg," sagde Nicki Bille dengang.

Det er stadig planen.

"Det hold, jeg satte der, ville jeg også sætte, hvis jeg skulle gøre det i dag. Det er meget godt ramt. Jeg vil ønske, jeg kan spille sammen med Bendtner på A-landsholdet en dag. Jeg er sikker på, det ville være rigtig, rigtig farligt. Vi ville supplere hinanden rigtigt godt, så lad os håbe, det bliver realistisk. Det kommer jo an på mig," siger Nicki Bille, der kender den 22 dage ældre landsholdsstjerne med de matchende forbogstaver fra gamle dage.

"Vi spillede sammen på KBU's hold ved unionsstævnerne, og vi havde det faktisk rigtig godt sammen. Vi mindede meget om hinanden dengang. Det er længe siden, jeg har snakket med ham, men dengang kunne vi godt lide at være sammen, og vi boede også altid på samme værelse, når vi blev delt op to og to. Vi forstod hinanden rigtig godt. Vi ses ikke i dag, men mødes vi tilfældigt, så snakker vi sammen," siger Nicki Bille.

 

Med Martin Jørgensen og Jesper Grønkjærs landsholdsstop er der blevet et par pladser ledige i offensiven på nationalmandskabet, men Nicki Bille ved godt, at han ikke står først i køen lige nu.

 

"Som stolt dansker vil det at repræsentere mit land være det største, men det kræver hårdt arbejde. Nu er der et VM, der er overstået, og det gør da, at der kan eksperimenteres lidt mere. Der er måske lidt friere tøjler lige nu, så chancen kan godt komme. Jeg synes, jeg har vist på internationalt niveau, at jeg kan være med. Men det kræver, at jeg gør det godt gennem længere tid, og jeg skal vise gennem det næste halve eller hele år, at jeg er blevet endnu bedre. Det kommer ikke lige nu, men i den nærmeste fremtid kan jeg godt se mig selv på landsholdet," siger Nicki Bille.

 

Det med at arbejde for tingene er ikke noget, der ligger ham fjernt.

 

"Som spiller er jeg også sådan, at hvis det ikke kører, kan jeg altid arbejde hårdt. Det er der ikke nogen, der kan tage fra mig. Der er mange ting, der kan påvirke ens spil, og der vil altid være dage, hvor det ikke kører, men man kan altid arbejde. Det vil man altid få kredit og respekt for, både fra tilskuere og medspillere. Jeg har altid været hårdtarbejdende og målrettet," siger Nicki Bille.

 

Villigheden til at kæmpe for sagen er han blevet opdraget med i ungdomsfodbolden. Som 11-årig skiftede Nicki Bille Nielsen, der er opvokset i Vigerslev i Valby, til BK Frem, hvor han senere som 17-årig fik debut i 1. division. Fortiden i arbejderklubben præger ham stadig den dag i dag.

"I Frem har de det der arbejdergen. Når vi som ungdomsspillere mødte KB, var det lidt mere forkælede børn, vi spillede imod. Når vi slog dem, stod de og græd og peb bagefter. Sådan var det ikke i Frem. Det handlede om andre ting. Vi boede ikke på villaveje og fik alting foræret. Vi arbejdede stenhårdt for at komme frem. Vi var måske heller ikke født med det største talent, og vi vidste godt at for at komme frem, var vi nødt til at træne hårdt. Vi vidste, det ikke ville komme af sig selv," siger Nicki Bille, der faktisk selv var et smut forbi KB, inden tiden i Frem.

 

Han startede i Hellas som femårig, skiftede til Rikken FC to år senere og var KB'er, fra han var ni til han blev 11 -selv om klubben på Frederiksberg aldrig rigtigt kom ind under huden på ham.

 

"Jeg startede på 5. miniput, og så kom jeg op til andetholdet som det bedste. Jeg røg ned på fjerdeholdet igen, og det gad jeg ikke rigtigt. Det var ikke så personligt. Man kom bare og trænede, og så tog man hjem igen. Jeg fik ikke nogen venskaber derude. Derfor søgte jeg mod Frem, og der var et meget større fællesskab," siger Nicki Bille i dag, mere end 10 år efter.

 

Han passede bare bedre ind i Valby-klubben, hvor holdkammeraterne havde den samme baggrund som ham.

 

"Mine forældre har altid været der for mig, så på den måde har det ikke været en hård barndom. Det har været rimeligt, men derude var der ikke de samme vilkår, som andre måske har haft. Der har været lidt for mange drengestreger, og måske beskæftigede vi os lidt for meget ude på gaden. I de ungdomsog fritidsklubber, som vi havde i Valby, var der hele tiden ballade. Man lavede drengestreger hele tiden, og man skulle snakke med pædagoger. Man var nærmest et problembarn. Det gjorde os stærkere. Det har været en lidt hårdere barndom, end andre måske har haft, men det er det, der giver hår på brystet."

 

"Også fodboldmæssigt, for vi vandt ikke hver gang. Vi vidste, hvordan det var at tabe. Det slog os ikke ud, tværtimod. Hvis jeg ser på de spillere, der var i KB dengang, og dem, jeg spillede sammen med, så er der mange flere af dem fra Frem, der er nået langt, fordi de i KB fik tingene foræret. Hvis de tabte, gik de helt ned, for de har ikke haft så meget modgang, som vi har," siger Nicki Bille, der i høj grad lever op til det motto, der står på en husmur ved BK Frems anlæg: Én gang Frem-' er, altid Frem'er.

 

"Deres konkurs gjorde mig ked af det, det berører mig meget. Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe, men det kan jeg desværre ikke. Det var der, jeg voksede op, og det betyder alt for mig. Jeg ville ønske, jeg kunne komme tilbage der og spille. Det er nogle fantastiske mennesker og et fantastisk sammenhold, der er derude." Frem og de andre barndomsklubber var dog ikke de eneste steder, hvor han spillede fodbold, for legen med bolden var et af de absolut vigtigste elementer i den unge Nickis liv. Han spillede i boldburet i gården på Prisholmvej, hvor han voksede op med sin familie, og den 22-årige Superliga-og unglandsholdsspiller får julelys i øjnene ved tanken om barndommens boldlege.

 

"Fodbold har altid betydet sindssygt meget for mig. Hver dag, når jeg havde fri fra skole, spillede hele gården sammen. Vi spillede, indtil jeg skulle til træning, og når jeg var færdig med at træne, røg vi ud i boldburet igen. Det var mig, der stod for det hver gang. Det var mig, der rendte rundt og ringede på alle dørene og spurgte, om de kom ud og spillede fodbold, og det ville de som regel gerne. Jeg sad derhjemme og brugte hele min tid på at lave turneringer, hvor vi skulle lade som om, vi var de store stjerner, Guti, Ronaldo og så videre. Vi var altid 10-15 stykker fra gården, der spillede, til det blev mørkt. Jeg kunne godt lide at sove længe, men når jeg i weekenderne stod op klokken ni og så, at alle de andre allerede havde spillet siden klokken otte, fik jeg dårlig samvittighed over at have ligget og sovet. Det var sjove tider, hvor vi bare spillede fodbold hver dag. Det var fandme fedt," siger Nicki Bille med et stort smil.

 

Der har dog været tidspunkter i Nicki Billes karriere, hvor fodbolden ikke ligefrem resulterede i smil.

Som 18-årig skiftede han til italienske Reggina, men opholdet der og udlejningen til klubberne Martina og Lucchese endte med at udvikle sig på klassisk italiensk manér med tilskueruroligheder, konkurser og manglende løn. Det var et hårdt ophold, der dog modnede den unge københavner.

 

"Det var mærkeligt, for man plejede at være sammen med sine venner hver dag, og pludselig var man helt alene. Men jeg blev mere voksen, og jeg blev mere bevidst om, hvordan det er at leve som professionel fodboldspiller. Man kan ikke det hele, desværre, så hvis man vil spille i udlandet, så er det det, der kommer i første række. Selvfølgelig er det hårdt, men sådan er det bare," siger Nicki Bille, der fik god støtte af sin familie i sine to år i støvlelandet.

 

"Jeg ville gerne have dansk tv, og så rejste min stedfar til Italien bare for at hjælpe mig med det, selv om det kostede en del. De er der lige meget hvad. Hvis jeg var ked af det nede i Italien, kunne jeg bare ringe til min mor midt om natten. Det var dejligt. Min familie har altid, altid støttet mig i fodbold. Det vil de altid gøre. De er altid ude og se mig spille, og de betyder alt for mig, min mor og far, stedfar, søstre og brødre," siger Nicki Bille, der har ladet sig inspirere af en engelsk stjerne, når det gælder det med at kombinere familie og fodbold.

 

"Jeg ville ønske, jeg kunne komme til udlandet og få en god kontrakt, så jeg kunne få min familie derned så ofte som muligt. Det bedste for mig ville være, hvis jeg kunne gøre som Michael Owen, som jeg engang var til prøvetræning med i Newcastle. Jeg ved, at han havde så mange penge, at han købte en hel vej med en masse huse, hvor hans familie og venner boede. Det er min største drøm," siger Nicki Bille.

 

Efter opholdet i Italien har angriberen ofte sagt, at han den dag i dag kan bruge sit mislykkede udlandsophold konstruktivt, så han kom styrket ud affæren med den italienske calcio, men hvordan gør man det konkret?

 

"Hvis det hele ikke lige kører, som det skal, så tænker jeg på, hvordan det var dengang, for det var meget hårdere. Hvis det ikke gik godt dengang, var jeg jo helt alene. Nu siger jeg til mig selv: " Det er ikke en skid, tag dig sammen. Der er meget værre ting i verden". Jeg prøver altid at tænke positivt, og det er jeg blevet god til, efter jeg har været i Italien. Jeg piver aldrig. Arbejdshandskerne på, og så må man komme videre," siger Nicki Bille, der ikke har ladet sig afskrække fra at prøve lykken uden for landets grænser endnu engang.

 

" Nej slet ikke. Det, jeg oplevede der, var fandme også uheldigt. At være udlejet til to klubber, der begge går konkurs, er der ikke særligt store chancer for sker igen."

 

Efter succesen i Toulon svirrede rygterne om interesse fra klubber som Dortmund og Everton, men Nicki Bille har ikke nogen planer om hvilken klub eller liga, han helst vil spille i.

 

"Uha, det er Guti, der bestemmer det...".

 

Der var han igen, ham Guti. Real Madrid-spilleren, der i øvrigt meldes på vej til Besiktas, har været Nicki Billes idol, siden FC Nordsjælland-spilleren var 13, fordi Gutis spillemæssige kvaliteter var lige efter Billes hoved.

 

"Som angriber er det fantastisk at se, hvordan han lægger afleveringer frem til angriberne, han servicerer dem bare. Det er helt vanvittigt, hvordan han bare kan kigge gennem linjerne og lægge de rigtige bolde. Det er så fedt for en angriber. Det er det, man har brug for. Det var også en af grundene til, at jeg fik langt hår, men nu er jeg blevet mere voksen. Det er stadig mit idol, men jeg behøver ikke have samme hår som ham," siger Nicki Bille, der altså har en playmaker som idol frem for en anden angriber.

 

Idoliseringen af Guti har betydet en del for den 12 år yngre danskers udseende. Udover de lange lyse lokker i stil med Real Madrid-spilleren, som Nicki Bille dog klippede af for godt et år siden, fordi han mente, han så ville lave flere mål, har han efter lang tids plagen fået rygnummeret " 14" i FCN, ligesom hans idol har det i Madrid. Desuden pryder en tatovering af yndlingstallet også hans venstre håndled.

 

"Jeg havde nummer 14, da jeg spillede i Frem, og jeg var ked af, jeg ikke kunne få det i Italien, men der var nogle andre, der var hurtigere end mig. Jeg fik i stedet nummer 77, fordi det var syv plus syv. Jeg har også gjort, hvad jeg kunne, for at få det her, og endelig har jeg fået det. Det startede med Guti, men siden er 14 bare blevet mit yndlingstal.

Hvis jeg går på gaden, og jeg ser bus nummer 14, så siger jeg til min kæreste: " Se, der er nummer 14!" Lige meget hvor jeg ser det, så bliver jeg glad. Jeg tænker hele tiden på det. Hvis vi træner, og vi skal lave 10 armbøjninger, laver jeg altid 14. Hvis vi skal lave 25, laver jeg 28, fordi det er to gange 14. Sådan er det med alting. Volumen på fjernsynet og når vi hører musik, skal stå på nummer 14. Altid 14, 28, 42, 56 eller 70," siger Bille med en hurtig opremsning af 14-tabellen.

 

Besættelsen af tallet 14 er ikke noget, som Nicki Bille har noget imod at dele med den danske befolkning. Det fortæller han gerne om, ligesom han frejdigt udtalte, at han ville stoppe karrieren, hvis FC Nordsjælland ikke slog Vejle ud af pokalturneringen. Sådan er Nicki Bille, der giver meget af sig selv til journalister, men har ikke gjort sig de store overvejelser omkring det, at han agerer anderledes i forhold til medierne end mange andre spillere.

 

" Næh, det tænker jeg ikke over. For mig er det normalt. Jeg tænker ikke over, at jeg skal passe på, hvad jeg siger. Jeg synes, man skal sige, hvad man mener. Vi har en artikel hængende i omklædningsrummet med [angrebstræner] Mark Strudal fra 2004, hvor man kan se, at han også var sådan selv. Han bliver også spurgt om, hvorfor han siger sin mening, og han siger, at de unge måske ikke tør tage det pres på sig, selv om de måske gerne vil sige noget. Jeg er sikker på, der er nogle der gerne vil sige deres mening, men som ikke tør, fordi de er bange for det pres, det medfører. Du kommer til at få nogle slag, når du udtaler dig, men det er fedt, hvis man tør tage det pres på sig," siger Nicki Bille, der på de danske stadioner har mærket, at han er en person, der deler vandene.

 

"Det har jeg, men efter jeg er begyndt at præstere i forhold til den gang, jeg havde langt hår, er det blevet meget mere positivt. Dengang var det "Han kan ikke score, han har langt hår." Det gjorde mig også lidt ked af det, men nu er det ikke lige så personligt. Da vi spillede pokalfodbold på Vejle Stadion, havde de lavet mange forskellige sange om mig, og da jeg så scorede to mål, var det jo fedt. Jeg synes sgu, at det er fedt, at de vil bruge deres tid på lille mig. Der er flere tusind mennesker, der tænker på mig, og det er jo fantastisk," siger Nicki Bille.

 

Nu er han så klar til at give tilskuerne på FC Nordsjællands udebaner endnu mere at tænke over, når Superliga-sæsonen løber af stablen de kommende mange måneder.

Selvtilliden er i orden efter forårets succes, og det samme er de fysiske forhold, efter at angriberen har lagt livsstilen om, så den passer bedre til et liv som professionel.

 

"Før tiden tænkte jeg måske: "Det betyder ikke en skid, jeg kan sagtens spille fodbold, selv om jeg spiser, hvad jeg vil, og går i seng, når jeg har lyst." Det var jeg sikker på, men efter jeg har lagt mine vaner om, er det fedt at se, at det faktisk er rigtigt, hvad folk har sagt. Det er fedt at kunne give de råd videre til andre unge, for det har virkelig betydet noget, at jeg har lagt mine kostvaner om og restituerer ordentligt. Det gør, at jeg har ekstra kræfter på banen, og det betyder meget i slutningen af kampene," siger Nicki Bille, der også har styr på privatlivet.

 

Han har været sammen med sin kæreste Nadia siden december, og de bor sammen i en lejlighed på Vesterbro. Det forhold har givet ro i tilværelsen.

 

"Jeg ikke har alle mulige forskellige piger i mit liv. Ellers gør det, at man har tankerne alle mulige steder, hos den ene pige, den anden pige og så videre. Jeg har en kæreste nu, som jeg elsker rigtigt meget, og jeg har trygheden hos hende. Vi har været sammen i otte måneder, og det passer meget godt med det tidspunkt, hvor jeg begyndte at score mål," siger Nicki Bille.

 

Nu skal det hele -kæresten, kostvanerne, arbejdsomheden, selvtilliden og så videre -bruges til at banke scoringer ind til glæde for FC Nordsjælland. Søndag kommer Silkeborg på besøg i Farum, og Nicki Bille ser altid frem til at spille fodbold -uanset om det er i boldburet på Prisholmvej eller foran tusindvis af tilskuere i Superligaen.

 

"Det har det været en rigtig god opstart, og jeg glæder mig helt vildt. Man kan se glæden på holdet. Når vi sidder og kigger ud over sådan en god bane, kan man næsten ikke vente på at komme i gang. Det kribler i maven."