Nu er German Onugkha historisk

Det kører for German Onugkha for tiden, hvor han scorer mål på stribe. Søndag skrev han sig så ind i Superligaens historiebøger.



Der er koldt på toppen – bare ikke, hvis man er brandvarm som German Onugkha.

Søndag udbyggede han en scoringsstime, så han nu har sendt bolden i netmaskerne i seks kampe i streg, og samtidig snuppede han også en Vejle-rekord, der har stået i 23 år.

German Onugkha kan nemlig nu kalde sig den mest scorende Vejle-spiller i Superligaens historie.

Derfor har Tipsbladet talt med Jesper ‘Krølle’ Mikkelsen, der indtil i går havde siddet på rekorden med sine 30 scoringer i Superligaen.

– Det er kun halvandet år siden, at jeg selv fandt ud af, at jeg havde rekorden som den, der har lavet flest Superliga-mål. Så begyndte den gode German at score mål på samlebånd, men min omgangskreds jublede lidt, da han skiftede til FCK, fordi så ville jeg blive siddende på rekorden.

– Så tillader han sig så at vende tilbage og lave otte kasser i seks kampe, det er mega fedt må jer erkende, fortæller Jesper Mikkelsen i et interview til Tipsbladet.

31 mål var, hvad der skulle til, for at German Onugkha kunne stjæle rekorden, men at den har eksisteret så længe uden at blive overgået, kan have mange årsager.

– Det kan udlægges som I vil, men jeg vurderer det ud fra, at jeg har scoret så mange mål, at det har været helt kroppumuligt, forklarer den tidligere Vejle-profil grinende og fortsætter:

– Det er utroligt, at jeg som midtbanespiller har siddet på den rekord så længe, men vi må nok tilstå, at det også handler om, at Vejle har været lidt op og ned. Vi har nok også været et sted, hvor dem, der har scoret mål, er blevet solgt videre, og det viser måske, at jeg ikke selv var det helt store talent, siden det ikke skete for mig.

– Der var absolut ingen ærgrelse, over at han tog rekorden – jeg vil gerne have, at han scorer otte mål mere. Jeg har haft min tid, men det var da en sjov rekord at have. Han er en målmaskine, hvor jeg var lidt det modsatte. Han scorer på hovedet, i feltet og på langskud. Det er bare rigtig fedt at se på. Han må mega gerne lave mange flere mål, så vi kan blive oppe.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

‘Der er noget liebhaveri over ham’
Den tidligere rekordindhaver har fortsat et rigtig stærkt bånd til ‘Jyllands Rubin’ og er ikke bare én tilfældig spiller, der har en fortid i klubben.

– Jeg er der til alle kampe, jeg prøver også at nå de fleste kampe på udebane, udover Sjælland. Søndag var jeg også inviteret til Lyngby for at se kampen af VB København, som jeg skulle have hygget med, men jeg måtte desværre se den hjemme på fjernsynet.

– Jeg regner lidt med, at jeg skal overrække ham nogle blomster på et tidspunkt, måske i næste uge, men jeg ved ikke, om det bliver fejret midt i sæsonen. Jeg har sendt en hilsen til ham på de sociale medier, men jeg må også erkende, at jeg ikke er sikker på, at han ved, hvem jeg er, men det er også fint, siger han begejstret.

Siden støvlerne blev lagt på hylden, har Jesper Mikkelsen arbejdet som ejendomsmægler i Vejle – og det er også den flotte beskrivelse og de gode salgstricks, der bliver hivet ud af ærmet, når han bliver spurgt, hvordan han ville beskrive German Onugkha som en bolig.

– Han er som beliggenhed en femmer, billig er han bestemt heller ikke, der er noget liebhaveri over ham, selvfølgelig med vandskulp i vandkanten og egen bådbro. Jeg tror ikke, at han har nogle K3’ere, og som jeg forstår det, gør han alt for at forbedre sin tilstandsrapport ved at selvtræne en del, så han ville stå skarpt som en ejendomsvurdering i øjeblikket.

Den farlige Vejle-angriber vendte snuden hjem her til vinter, men det var ikke Jesper Mikkelsen, der blev sat i sving med at skaffe ham en bolig i byen.

– Nej, det er ikke mig. Jeg har med køb og salg at gøre. Jeg tænker, at han ikke forestiller sig, at han skal blive her permanent, men bliver han hængende, så skal jeg nok finde den helt rigtige bolig til ham, fortæller Jesper Mikkelsen med et glimt i øjet.

German Onugkha har nu scoret 11 gange i denne sæson – alle for Vejle.

Efter søndagens kamp sendte han en kærlig hilsen til den, han mente var Superligaens bedste angriber, og det endte med, at han fik kærlighed igen fra Patrick Mortensen.

Bliver German Onugkha Superliga-topscorer i denne sæson?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes







LIVE

TransferLIVE: Henter de Andreas Skov Olsen?

Har budt en milliard

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

FCK misser landsholdsspiller

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Tonni Adamsen stjæler overskrifter



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Flere plusser end minusser’

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Premier League med nyt tiltag for skadede målmænd

Brøndby jagter ny Superliga-profil

Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Vil lokke superstjerne med monsterløn

Felix Beijmo revser FCK-mentalitet



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Fremlægger FC Midtjyllands salgsplan

Bayern München på plads til Superliga-brag

Ny Silkeborg-boss debuterer med uafgjort i Randers

Fra Barcelona til Parken: Lidt intimiderende

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby

Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten

En vild energibombe er kommet til Superligaen

Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez

Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges

Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse