OB-profilens dom: Vi har noget ekstraordinært som hold

Tipsbladet.dk varmer op til Superligaen med interviews fra hver eneste klub. Her er det Casper Nielsen fra OB, der vurderer fynboernes forår.



Det bliver et spændende forår for OB, der i lighed med flere andre hold jagter top seks.

Tipsbladet.dk varmer op til forårssæsonen ved at tale med en spiller fra hver Superliga-klub om det kommende halvår.

Her er det Casper Nielsen fra OB, der har ordet.

Hvordan vil du vurdere jeres sæson hidtil?
– Vi fik en svær start, hvor vi spillemæssigt var fint med, men hvor vi ikke var skarpe nok i begge felter. Vi rettede op på det og kom godt efter det, så lige nu vil jeg nok sige, at det har været en middel sæson. Men det er også fordi, jeg ved, at der er meget mere i os. Det har vi også vist imod slutningen af efteråret. Vi skal stadig være skarpe på nogle af de afgørende ting, men kan vi have fokus på os selv, kan vi nå langt. Det er op til os selv, men der er lille afstand mellem succes og fiasko, så derfor har det været middel lige nu.

Hvad forventer du af det kommende forår for dit hold?
– Vi skal i top seks. Det kan ikke siges mere klart. Det skal vi med i. Jeg synes, at vi er gode nok til det, for jeg synes, at vi har mange gode kvaliteter. Nu skal vi have noget vind i sejlene. Jeg kom til klubben for to år siden, da vi lå næstsidst og ikke havde mulighed for at komme i top seks. I den efterfølgende sæson var det meget tæt på, og det var meget frustrerende – også for mig personligt. Jeg synes, at vi har kvaliteten til at komme i top seks, for vi har noget ekstraordinært som hold. VI har truppen til det, og det vil være en milepæl at nå top seks. Det skal vi gå benhårdt efter, og jeg håber, at det kommer til at ske.

Og dig selv?
– Jeg har altid store orventninger til mig selv, men det drejer sig først og fremmest om holdet. Det er mit primære fokus. Selvfølgelig vil man gerne lave mål og assists, men jeg kigger først og fremmest på, hvordan jeg kan hjælpe holdet mest muligt. Der er nogle kampe, hvor det kræver noget andet; det er ikke altid, man kan bidrage med mål og assists. Jeg vil stadig holde fast i at levere en god arbejdsindsats for holdet, og det er et stort fokuspunkt for mig. Så skal det andet nok komme.

Hvem bliver forårets profil i din klub?
– Det er svært at sige. Jeg håber helt ærligt, at det bliver holdet. I vores situation er der ikke nogen, der er vigtigere end andre. Det er selvfølgelig svært at skyde på, men jeg vil pege på Sten Grytebust. Hvis han står godt, er vi nået langt. Er han også kampafgørende, står vi godt rustet.

Hvad bliver jeres største udfordring i foråret? 
– Det er os selv. I træningskampene har vi mødt gode hold, har vi følt, at vi har været et niveau over dem. Når man spiller træningskampe, spiller man ud over stepperne, fordi man ikke føler, at man har noget at miste. Vi skal tro endnu mere på os selv, og vi skal turde at lave flere fejl. Når vi bringer det ind i spillet, er vi uhyggelige, og jeg ved, at der er mange af de andre hold, som frygter os, fordi vi er gode på bolden. Vi har mange individualister, vi kan stå godt på banen, og vi arbejder knaldhårdt. Det er svært at finde punkter, hvor vi ikke er gode, så det handler om at finde det frem, når det gælder. Det starter allerede på søndag, hvor vi har en svær opgave, men vi tager derover for at få point på kontoen. Det bliver afgørende. Det handler om os selv. Vi kommer nok til at dominere mange kampe, og der skal vi være iskolde og tage det på os. Forhåbentligt får vi noget output på det.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Dansk angriber sat til salg

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

‘Et af de største danske resultater’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

En sort plet på hans eftermæle

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Kontant dom over Elyounoussi