De havde desperat brug for penge i Lyngby Boldklub i januar måned. Så desperat, at de tyede til en løsning, der både var risikabel, og som eksperter kaldte på kant med loven. Den løsning har den nye ledelse dog fundet en vej ud af.
Da klubben manglede penge, solgte den tidligere ledelse 16-17 procent af aktierne i datterselskabet Just-Sold til private investorer for at få nogle penge i kassen. Til gengæld fik investorerne en tilbagesalgklausul, hvor de inden 31. januar kunne sælge aktierne tilbage med 30 procents fortjeneste.
Det er en meget høj rente, især over blot én måned. Men som daværende formand Torben Jensen sagde til Ekstra Bladet: Hvis du er på røven, så må du skaffe penge.
Lyngby solgte aktier i Just-Sold til 11 forskellige investorer, hvoraf tre aktiverede tilbagesalgsklausulen inden 31. januar. Det kostede ifølge Torben Jensen 578.818 kroner, som klubben ikke havde råd til at betale, da den var på nippet til at gå konkurs.
Klubben havde stadig ikke betalt pengene, da februar blev til marts, og den risikerede en konkursbegæring fra de investorer, der manglede betaling.
Tipsbladet.dk har dog været i kontakt med Hans Lindstrøm Svendsen, der er advokat for en af investorerne, og som oplyser, at parterne har fundet “en acceptabel løsning”. Advokaten vil ikke nærmere ind på, hvad den løsning omfatter, men det tyder altså på, at Lyngby er ved også at rydde den del op efter de tidligere ejere.
I forrige uge kunne vi på tipsbladet.dk fortælle, at klubben havde indgået en aftale med ambulancefirmaet Ambulix om det tilgodehavende, som firmaet havde i Lyngby.
Man kan desuden argumentere for, at aktiesalget i Just-Sold er endt med at blive en god handel for Lyngby, der fik et par millioner i kassen, men “kun” skal betale lidt over en halv million tilbage nu.
Aftalen var dog ikke god for investorerne, der brændte inde med aktier til Just-Sold, for selskabet gik i begyndelsen af februar konkurs.
Finanstilsynet har ikke en sag
Den måde at finde penge på er ganske risikabel, og den var muligvis på kant med loven. Hvis den daværende Lyngby-ledelse vidste, at klubben var på kanten af at gå konkurs, da de tilbød aktierne til investorerne, kan den have handlet i ond tro, vurderede to eksperter over for Ekstra Bladet i februar.
– Hvis investorerne ender med at tabe deres penge, vil det være oplagt for Finanstilsynet at undersøge, om der har været ond tro involveret. Hvis sælger har vidst, at det var sandsynligt at Lyngby ville gå konkurs, så har de været i ond tro, da de formentlig har vidst, at de ikke kunne betale deres investorer tilbage, sagde ansvarshavende redaktør på Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer, til avisen.
Også sportssøkonom og cand. oecon Troels Troelsen udtrykte tvivl om, hvorvidt aftalen er inden for lovens rammer.
– Jeg tvivler på, at det, som investorerne er gået med på, er inden for lovens rammer, sagde han til Ekstra Bladet.
Samme sted afviste daværende formand Torben Jensen dog på det kraftigste, at aftalen skulle være uden for lovens rammer.
Tipsbladet.dk har været i kontakt med Finanstilsynet, der oplyser, at der ikke er grundlag for, at de tager sagen op, da de implicerede virksomheder ikke er børsnoterede. Vi har desuden spurgt to juraprofessorer til sagen. De mener ikke, at der er noget juridisk i vejen med manøvren, når nu klubben overlevede. Heller ikke selv om Just-Sold gik konkurs.
Ny ledelse rydder op
Den nye ejerkreds, ‘Friends of Lyngby’, er i fuld gang med at samle alle de løse ender i klubben, og Mads Byder, der er talsmand for gruppen, glæder sig over meldingen fra advokat Hans Lindstrøm Svendsen.
Han ved ikke, om de to andre investorer, der aktiverede deres tilbagesalgsklausul, også har indgået en aftale med klubben. Men hvis ikke, kommer det formentlig snart.
– Vi har naturligvis fat i de tre, der aktiverede deres klausul, og vi er da glade for, at den ene har tilkendegivet positivt i forhold til at lave en aftale, siger Byder.
– Vi har ikke nogen kommentarer til indholdet af aftalerne, da de er fortrolige. Men vi kan sige så meget, at der stadig pågår en masse bagudrettet arbejde, og der er en lang liste med mange forskellige ting, som vi er i fuld gang med.
En af de ting er som nævnt, at klubben har lavet en aftale med det ambulancefirma, der ellers havde trukket den i retten, fordi den tidligere ledelse nægtede at betale to regninger.
I sidste fortalte Mads Byder desuden, at han og de andre venner af Lyngby ikke sigter på et komplet salg af klubben. I stedet satser de på det, de kalder samejerskab, hvor redningsgruppen bliver siddende med ved bordet, når beslutningerne skal træffes.
Læs den artikel .
LIVE
VM-LIVE: Dansk træner kritiserer VM-regel
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
NYHEDER
Casper Højer er færdig i tyrkisk klub
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
NYHEDER
Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
NYHEDER
Ståle Solbakken i stort forsvar
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
AVIS
Stefan Gartenmann testes i ny klub
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
Her er Tysklands vej til VM-finalen
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
OPTAKT
Kroatien – Ghana
EKSKLUSIVT
