Optakt: AGF – FC Midtjylland

Det er “altid” godt gang i målscoringen, når AGF og FCM tørner sammen – hvordan går det onsdag aften?



Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 20.00
Spillested: Ceres Park, Aarhus
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: Canal 9
Twitter: #AGFFCM  #sldk

Holdnyt:

AGF:
Det er bestemt ikke første gang i historien, at et AGF-hold med en sejr i ryggen efterfølgende taber til et bundhold, men det gør ikke nederlaget i weekenden mindre ømtåleligt for AGF’erne. Sæsonen har været få skridt frem og flere tilbage, og vejen mod kontinuitet synes ret lang for Aarhus-holdet, der selv håber på slutspillet men på samme tid sørger for at understrege, at processen med genopbygningen af holdet kun er få skridt henne. 

Forude venter et par store opgaver i form af FC Midtjylland onsdag aften og siden FC København i Parken – to kampe, hvor der næppe er kalkuleret med mange point, hvilket igen gør nederlaget til Silkeborg så skidt. 
AGF’erne har tabt tre af de seneste fire kampe og ender det med to ny nederlag inden ugen er omme, vil presset være vokset gevaldigt på trænere, ledere og spillere – AGF er i et tæt midterfelt inden midtugerunden bare fem point fra Silkeborg IF på 14. pladsen – men er omvendt kun to point fra top 6.

AGF må igen se bort fra Martin Spelmann og A.J. Soares – samt Danny Olsen, der udgik af Silkeborg-kampen med en forstrækning. 

FC Midtjylland:
Rafael van der Vaart er så småt ved at komme i gear og giver midtjyderne noget ekstra ro på bolden i opspillet. Godt nok var det hollænderens afløser Kristoffer Olsson, der kom ind og afgjorde kampen mod OB, men samlet set, skal midtjyderne igen regnes som et hold på vej frem i tabellen med syv point for de seneste tre kampe.

Angriberen Paul Onuachu har netop forlænget sin aftale med FCM, men den høje angriber har ikke scoret i sine seneste fem kampe og må være presset i forhold til en sulten Martin Pusic og ikke mindst Bruninho, der er i gang med at oparbejde formen efter sin tilbagekomst til dansk fodbold.

Højre back Rasmus Nissen var ikke med mod OB, men er tilbage og klar til kamp i Aarhus. Mikkel Duelund blev i samme kamp udskiftet efter 36 minutters spil på grund af problemer men er med i truppen mod AGF. Til gengæld skal der findes en ny makker til Kian Hansen i forsvaret, da Patrick Banggaard afsoner karantæne. 

Karantæne:
AGF: Ingen
FC Midtjylland: Patrick Banggaard

Bud på startopstillinger:
AGF (4-1-4-1): Jovanovic – Mikanovic, Backman, Juel Andersen, Juelsgård – Pedersen – Ikonomidis, Sverrisson, Amini, Bjarnason – Rasmussen  

FC Midtjylland  (4-1-4-1): Dahlin – Nissen, Hansen, Halsti, Novak – Poulsen – Hassan, van der Vaart, Olsson, Duelund – Onuachu

Profilen:
Christopher Ikonomidis er kommet til AGF for at skabe fart og uforudsigelighed, men mod Silkeborg blev hans hang til at kaste sig i græsset mest bemærket, hvilket også resulterede i en advarsel for film i forsøget på at få dommeren til at dømme straffe. Nu gælder det for australieren om at folde talentet ud på den rette måde og skabe 

Vidste du, at…:
Det er 40. gang at AGF og FC Midtjylland mødes i Superligaen, og endnu er der ingen af de tidligere 39 opgør, der er sluttet 0-0. Faktisk er der nærmest garanti for flere mål i kampene, da det kun tre gange er sluttet med en enkelt scoring – de seneste 12 kampe er endt med mindst to scoringer og fire af de seneste seks har indeholdt mindst tre mål.

Dom:
AGF må og skal ryste skuffelsen mod Silkeborg IF af sig og rejse sig med en stærk indsats mod FC Midtjylland. Et vigtigt parameter er naturligvis at få omsat chancer til mål, hvilket kun er lykkedes 11 gange i sæsonen. I Silkeborg-kampen manglede der snert i afslutningerne – det skal ændres, hvis det onsdag aften skal give point. FC Midtjylland kommer med fin selvtillid og stiller med en boldsikker midtbane ført an af Rafael van der Vaart – formentlig med Jakob Poulsen rykket tilbage på den defensive placering. Det kommer til at udmynte sig i masser af FCM-boldbesiddelse og spil foran AGF’s forsvar, der kun en enkelt gang i sæsonen har holdt målet rent. 

Spørgsmålet er om AGF’s pres kaster de håbede omstillinger af sig, hvor Ikonomidis og Bjarnason skal sigte efter Morten “Duncan” Rasmussen. For FC Midtjylland skal nok få sendt godt med afslutninger af sted mod AGF-målet, og troen på, at udeholdet trækker sig ud af kampen med tre point er størst. FC Midtjylland vinder kampen med 2-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Hjørnefattigt i Philly

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Dansker skifter til tysk traditionsklub

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dembele lavede hattrick mod de norske reserver

FC København jagter Romane Amane

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Her er Tysklands vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Egypten – Iran

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Neestrup og co. henter stjerne

Jordan – Argentina

Panama – England

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

FC København-boss i fremskredne forhandlinger

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

DR Congo – Uzbekistan



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

Algeriet – Østrig