Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: Ceres Park, Århus
Dommer: Michael Tykgaard
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #agfrfc #sldk
Holdnyt:
AGF:
Man må håbe for AGF, at holdet får rystet sit Randers-kompleks af sig. Ellers kan det blive et par lange måneder, det går ind til.
Mandagskampen er det første opgør mod lokalrivalerne i foråret, men forude venter to og måske fire mere. Holdene har nemlig trukket hinanden i pokalsemifinalerne, og hvis begge ender i mesterskabsspillet, skal de selvsagt også mødes der.
Apropos pokalturneringen: AGF endte i semifinalerne ved at slå B93 samlet. Det holdt dog hårdt, eftersom Superliga-mandskabet tabte 2-1 til holdet fra 2. division torsdag aften. Spørgsmålet er så, hvor meget man skal lægge i det nederlag. Cheftræner David Nielsen havde trods alt skiftet seks mand i startopstillingen.
Præstationerne i 2021 har været til den ujævne side, men AGF er sikker på top 6 for andet år i træk og kandiderer alvorligt til medaljer.
Frederik Tingager, Niklas Backman, Zach Duncan, Søren Tengstedt og Daniel Arzani er skadede, mens Nicolai Poulsen og Bubacarr Sanneh har karantæne i lokalopgøret.
Randers FC:
Året begyndte så godt for Randers. Holdet vandt forårspremieren over AC Horsens og forlængede sin stime til seks sejre på stribe. Men siden har det ikke vundet et eneste ligaopgør.
Nu har Randers omvendt gang i en stime på seks kampe uden sejr. Tre af dem har ganske vist været uafgjorte, men det begynder at snerpe til i kampen om top 6. (Det hører med, at Randers også er i pokalsemifinalerne efter sejr over Vejle i onsdags.)
Randers ligger på femtepladsen og har tre point ned til både OB, SønderjyskE og AaB, der ligeledes kæmper ihærdigt for at trænge ind i top 6. Derudover har Vejle fire point op til kronjyderne.
Topscorer Alhaji Kamara er stadig på skadeslisten, og han har selskab af Jesper Lauridsen. Til gengæld vender anfører Erik Marxen og Mikkel Kallesøe tilbage.
Mathias Greve og Mathias Nielsen har karantæne.
Karantæne:
AGF: Bubacarr Sanneh, Nicolai Poulsen
Randers FC: Mathias Greve, Mathias Nielsen
Bud på startopstillinger:
AGF (4-3-3): Grabara – Diks, Hausner, Juelsgård, Højer – Olsen, Hvidt, Blume – Links, Mortensen, Thorsteinsson
Randers FC (4-4-2): Carlgren – Kallesøe, Marxen, Graves, Kopplin – Kehinde, Hammershøy-Mistrati, Lauenborg, Mileusnic – Egho, Sambou
Profilen:
Randers er hårdt ramt af afbud, især i defensiven, så det bliver formentlig et sammenskudsgilde dernede. Tobias Klysner har vikarieret på (wing)backen i de seneste kampe, og selv om det ikke er hans naturlige position, tyder det på, at det giver ham nogle sjældne startpladser.
Vidste du, at..:
Randers FC har ikke tabt til AGF i snart seks år. Det seneste nederlag var i august 2015, og stimen er nu oppe på 13 kampe uden nederlag.
Dom:
Man bevæger sig ud på tynd is, hvis man forudsiger en AGF-sejr over Randers. Denne gang vover vi alligevel pelsen.
Dels er hjemmeholdet inde i en langt bedre gænge (trods pokalnederlaget) end gæsterne fra Kronjylland, dels mangler Randers en række normale startere. Det kan næsten ikke undgå at have en effekt.
Buddet herfra er 1-0.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
LIVE
VM-LIVE: Surt show
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
OPTAKT
Frankrig – Sverige
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
OPTAKT
Holland – Marokko
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
NYHEDER
Stort drama: Brasilien er videre!
TOPNYHED
