Kampfakta
Kampstart: Torsdag klokken 14.00
Spillested: Ceres Park
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #agfvff #sldk
Holdnyt
AGF
Det blev heller ikke i Farum, at AGF fik brudt deres stime uden sejr, og de har nu ikke vundet deres seneste seks kampe.
Til trods for det er århusianerne stadig i live i kampen om den eftertragtede syvendeplads. AGF har således blot tre point op fra ottendepladsen til Viborg FF på syvendepladsen, og torsdag mødes de to hold altså i en direkte duel.
En sejr der vil unægteligt være vigtig for AGF’s chancer for at overtage syvendepladsen, mens et nederlag vil øge afstanden til Viborg FF til hele seks point.
Senest mod FC Nordsjælland kom Frederik Ihler ind og scorede, og med flere fine indhop banker den unge angriber på for mere spilletid. Om det bliver en startplads mod Viborg FF, må tiden dog vise.
Mikael Anderson, Yann Aurel Bisseck og Sebastian Hausner er tilbage fra karantæne. Jon Dagur Thorsteinsson er fortsat ude som følge af hans kontraktsituation, mens der har været tvivl om Jack Wilshere og Mustapha Bundu, der fik nogle knubs i Farum. Kun Wilshere er blevet klar til at spille.
Det samme er Gift Links, mens Benjamin Hvidt og Zach Duncan stadig er ude.
Viborg FF
I en højdramatisk affære mod Vejle Boldklub tog Viborg FF et enkelt point mandag aften, da de scorede dybt inde i overtiden.
Trods pointtabet holder de som nævnt fast i syvendepladsen, og Jacob Friis’ mandskab har fortsat tre point ned til torsdagens modstander, AGF, i kampen om den eftertragtede topplacering i Kvalifikationsspillet. En sejr torsdag vil selvsagt øge deres forspring.
Viborg FF har Tobias Bech tilbage efter karantæne, og han kan muligvis afløse Jan Zamburek på kanten.
Derudover har der været tvivl om Jay-Roy Grots status. Han blev indskiftet efter godt en times spil i pointdelingen mod Vejle Boldklub, men måtte lade sig udskifte i overtiden igen efter en kollision med en holdkammerat. Han er med i Viborgs trup til opgøret, men starter med stor sandsynlighed på bænken.
Karantæne
AGF: Ingen
Viborg FF: Ingen
Bud på startopstillinger:
AGF (4-3-3): Hansen – Munksgaard, Hausner, Bisseck, Kahl – Anderson, Poulsen, Brandhof – Ihler, Mortensen, Grønbæk
Viborg FF (4-3-3): Lund – Anyembe, Bürgy, Kramer, Sørensen – Bonde, Grønning, Lonwijk – Bech, Jatta, Bakiz
Profilen:
AGF har haft offensive problemer i løbet af sæsonen, og det gælder også Patrick Mortensen, der i de seneste sæsoner har været topscorer for “De Hviie”. Han har ikke scoret siden sejren over SønderjyskE i forårets første kamp. Den målløse stime skal han forsøge at stoppe torsdag, når han også jagter sit første Superliga-mål mod Viborg FF.
Vidste du, at…:
Siden årsskiftet har Viborg FF været velspullende med tre sejre, to uafgjorte og blot to nederlag. Og det gør faktisk oprykkerne til det tredjebedste hold i Superligaen, når man udelukkende kigger på point i 2022. Kun FC København og AaB med henholdsvis 21 og 13 point har hentet flere end Viborgs 11 point i år.
Dom:
De to hold mødtes for nylig i en kamp på Ceres Park, hvor det sluttede uafgjort. Selvom Viborg FF var bedst i det opgør, viste oprykkerne lidt skuffende takter mod Vejle Boldklub og har kun få dage til at gøre sig klar til kampen mod AGF, der dog også kæmper med at finde melodien.
Derfor skyder vi på, at AGF for femte gang i træk spiller uafgjort. Det slutter 2-2 på Ceres Park.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
LIVE
VM-LIVE: Surt show
OPTAKT
Mexico – Ecuador
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
OPTAKT
Frankrig – Sverige
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
NYHEDER
Stort drama: Brasilien er videre!
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
EKSKLUSIVT
