FC København – AGF

FCK vandt i sidste weekend for første gang i mesterskabsspillet. Snupper ''løverne'' tre point mere mod AGF?



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18:00
Spillested: Parken
Dommer: Sandi Putros
På TV: TV3+

Holdnyt:
FC København:
‘’Løverne’’ lever.

Efter tre sejrsløse kampe i mesterskabsspillets tre første runder, havde FCK i den grad brug for en sejr hjemme mod Silkeborg i sidste weekend for at holde gulddrømmen i live, og denne gang indfriede Neestrup og co. faktisk forventningerne.

Spillemæssigt har vi helt klart set bedre fra de forsvarende danske mestre, men defensiven så stabil ud, og holdt fuldkommen Silkeborg fra åbne scoringsmuligheder, mens Vavro fik sat offensiven i gang i med et af hans klassiske alt-eller-intet langskud. 2-0 sejr, og videre til næste.

Sejren gør, at drømmen om det tredje mesterskab i rap stadig lever for FCK, som aktuelt har seks point op til Brøndby på førstepladsen med 18 point tilbage at spille om.

Det kan godt lade sig gøre, men der er næppe råd til at træde forkert mange flere gange, og derfor er det også vigtigt, at københavnerne smeder mens jernet er varmt med endnu en sejr søndag aften.

FCK må igen undvære David Khocholava, Theo Sander, Nicolai Boilesen og Khouma Babacar. Til gengæld er Magnus Mattsson og Rasmus Falk begge tilbage i truppen, efter at have siddet ude med skader.

AGF:
Aarhusianernes altoverskyggende mål for resten af sæsonen er selvfølgelig pokalfinalen om to ugers tid mod Silkeborg, men mon ikke, at seneste kamp mod FC Nordsjælland trods alt var et lille wake up-call om at tage Superliga-kampene lidt mere seriøst?

AGF leverede i mandags en pinlig indsats på kunstgræsset i Farum, hvor de tabte med hele 7-2. En præstation, som var meget langt fra det som vi normalt kender Röslers tropper for. Et hold, der forsvarer godt, og som er tæt på umulige at besejre.

I det store regnskab betyder det ikke noget for AGF, der ikke har noget som helst på spil i ligaen, men det nytter jo heller ikke noget at komme til pokalfinalen med flere store nederlag i bagagen.

Den tyske træner har formentlig talt med meget store ord i omklædningen efter mandagens kamp, og mon ikke, at AGF’erne stiller op med en anderledes krigerisk attitude denne gang?

Ret skal være ret. Gæsterne er hårdt ramt af skader, og må også denne gang undvære en del spillere i Tobias Mølgaard, Felix Beijmo, Nicolai Poulsen, Jonas Jensen-Abbew, Tobias Bech og Kevin Yakob. Til gengæld er Frederik Brandhof og Tobias Anker med igen. 

Karantæner:
FC København: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC København (4-3-3): Grabara – Ankersen, Vavro, Diks, Sørensen – Elyounoussi, Falk, Lerager – Larsson, Cornelius, Achouri

AGF (3-4-3): Peacock-Farrell – Knoester, Tingager, Akoto – Links, Madsen, Knudsen, Kahl – Duelund, Mortensen, Anderson 

Dom:
FCK spillede ikke deres bedste kamp mod Silkeborg senest, men de vandt for første gang i mesterskabsspillet, og var i fin kontrol langt henad vejen.

Nu skal der følges trop med en sejr over AGF, og det bør der være udmærkede muligheder for.

Gæsterne fik en ordentligt lussing mandag, og bør være påpasselige med at ikke at få ørene i maskinen for anden runde i træk.

AGF med fokus på defensiven kan godt lægge en dæmper på underholdningen, og derfor lyder dommen på en beskeden hjemmesejr. 2-0 til FCK.

Spilforslag:
FCK vinder til nul til odds 2.35 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.  

(Opdateret søndag kl. 13.48).





NYHEDER

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Thomas Frank scorer sommerjob

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Transferfri stjerne i København



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Højlund får kæmpe frikøbsklausul



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Stort medie hylder AGF-profil

Southampton booker plads i oprykningsbrag mod Hull

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

Født i Danmark og på vej til VM

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Peger på dansker: Penge ud ad vinduet

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe

FC Midtjylland henter ny back



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej