Fortsætter Brøndbys optur mod FC Midtjylland?

Superligaens to mest formstærke hold mødes i et brag af et opgør.



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: MCH Arena
Dommer: Morten Krogh
På TV: TV3+
Hashtag: #fcmbif #sldk

Holdnyt:
FC Midtjylland:
Det var noget af en røvfuld, som FC Midtjylland pådrog sig for snart to uger siden før de netop spillede landskampe. Hele 3-0 tabte det ellers normalt så stabile tophold til AGF, og man kunne endda have tabt større. 

Kollaps ville folkene omkring FC Midtjylland ikke tale om efterfølgende. Cheftræner Bo Henriksen betegnede det nærmere som en surrealistisk oplevelse, at AGF var så effektive, og at FC Midtjylland havde fortjent mere. 

Sikkert er det, at FC Midtjylland vil vise det danske fodboldlandskab, at det var et særtilfælde, og derfor vil de komme bragende ud til kampen mod Brøndby. Her har de også noget at revanchere, da de tabte, sidste de mødte de danske mestre. Ender det med et pointtab til Brøndby, og vinder FCK mod AGF, så inviterer man også FCK tættere på sig. Lige nu har man et forspring på fem point ned til konkurrenterne. 

FC Midtjylland har en livsvigtig Europa League-kamp mod Braga i midtugen, men det er tvivlsomt, at Bo Henriksen vil rotere for meget. Erik Sviatchenko meldte afbud til Danmarks kamp mod Skotland på grund af en skade, og han er tvivlsom til dette opgør.

Til gengæld har klubben meldt ud, at de to brasilianere Junior Brumado og Marrony nu begge er spilleklar, og de er med i truppen. Det bliver interessant at se, om de får spilletid. Brumado har ikke spillet siden skaden mod FC Nordsjælland for mere end en måned siden. Daniel Høegh er fortsat skadet.

Derudover har Paulinho karantæne, men FCM har en god erstatning i Nikolas Dyhr.

Brøndby IF:
Superligaens mest formstærke hold tog endnu en stor tjans før landskampene, da man på Morten Frendrups sene mål mod OB sikrede sig sin fjerde sejr i træk i ligaen. 

Den gode formkurve har betydet, at Brøndby er stormet ind i top seks efter en skidt sæsonstart, og det begynder efterhånden at være svært at forestille sig, at Brøndby ikke ender i Mesterskabsspillet. 

Selv forklarer Niels Frederiksen de gode resultater og de sene sejre, som ofte har været tilfældet, med, at trænerteamet har roteret en del i truppen, således at mange spillere omkring førsteholdet er fuldstændig kampklare. Mod FC Midtjylland er der dog ingen tvivl om, at Niels Frederiksen sender de bedste 11 spillere på græs fra start.

Spændende bliver det at se, hvilken indflydelse den lille pause, der har været på grund af landskampe, har haft på Brøndby-holdet. Målmand Mads Hermansen har da også været ude og sige, at rytmen er blevet brudt. 

Brøndby må nok engang undvære Rasmus Wikström. Ellers er det en skadesfri trup, som de danske mestre kan mønstre. 

FC Midtjylland: Paulinho
Brøndby IF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (3-4-3): Olafsson – Dalsgaard, Sviatchenko, Juninho – Andersson, Onyedika, Evander, Dyhr – Isaksen, Brumado, Sisto

Brøndby IF (3-5-2): Hermansen – Heggheim, Maxsø, Rosted – Mensah, Slimane, Radosevic, Frendrup, Riveros – Hedlund, Uhre

Profilen:
Det nemme bud er Mikael Uhre, men det er altså skarpretteren, som vi går med. Superligaens topscorer krydrede i mandags nogle flotte år i Brøndby med at få debut for det danske landshold. Han er ofte god mod FC Midtjylland, hvor han kan få lov til at bruge sin spidskompetencer og løbe i rum. Det gjorde han også i det omvendte opgør, hvor han scorede til 2-0. 

Vidste du, at..:
Der er lagt op til et vaskeægte brag på søndag. Først og fremmest har Brøndby og FC Midtjylland en stærk historik i nyere tid med neglebidende gulddueller, men det er også Superligaens to mest formstærke hold som mødes. Set over de seneste 10 Superliga-kampe er FCM-stærkest med 22 point lige efterfulgt af Brøndbys 21. 

Dom:
FC Midtjylland må qua hjemmebanen og placeringen som Superligaens suveræne tophold tage favoritværdigheden på sig og sætte sig på opgøret, og det passer måske også Brøndby fint, for så kommer der plads i bagrummet. 

I det seneste opgør mellem de to hold startede FCM som lyn og torden, og det var et Brøndby-mirakel, at de ikke scorede. Denne gang kommer begge på tavlen. 1-1 slutter det.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





Quiz til kampen er tilbage – se med klokken 20.45




► LIVE

LIVE: FCK-profil ramt af kyssesyge

Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’

Brøndby blandt verdens mest intense hold

‘Han har altid været et problem for Portugal’

‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Superliga-profil spår dansk Europa-nedtur



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?

– Så er han nok færdig Manchester United!

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘De har Superligaens dårligste målmænd’

Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel

Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’

Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Her kan du se Bodø/Glimt mod Borussia Dortmund

Rundens Hold i Superligaen – 10. runde

Flere stjerner utilfredse med Man Utd-ledelse



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Undskyld, jeg spillede dårligt, men jeg scorede’

Lønfest i Superliga-klub: Store bonusser udbetalt

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

Her kan du se LASK mod Liverpool

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Her kan du se AS Roma mod Real Madrid

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Peter Sørensen kritiserer FCK-stjernes interview

Langer ud efter verdensstjerne: ‘Sikke en idiot’

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’