Optakt: FC Midtjylland – Silkeborg IF

FCM har indledt sæsonen med to gange 1-1, mens SIF åbnede Superligaen med 2-2 i Lyngby.



Bemærk: Fremadrettet laver Tipsbladet kun optakt til to af rundens kampe.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: MCH Arena, Herning
Dommer: Jakob Sundberg
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #fcmsif #sldk

Holdnyt:
FC Midtjylland:
De åbnede med 1-1 hjemme mod Randers FC i fredags i en skuffelse, og tirsdag endte det også 1-1, da man havde besøg af AEK Larnaca fra Cypern. Med andre ord er FCM kommet sløjt fra land i denne sæson. Klubben fra Ikast og Herning skabte sådan set fint med chancer i opgøret mod det cypriotiske mandskab, men skarpheden var der ikke – ligesom den i øvrigt heller ikke var der mod Randers.

FCM har haft svært ved at kontrollere kampene, selv om man i forhold til power og fysik har domineret, og det skyldes blandt andet, at man holdet fast i en trebackkæde og dermed er en mand mindre på den centrale midtbane. Derfor er der også blevet høvlet lange bolde frem lidt for ofte – noget, Anders Dreyer luftede en utilfredshed med efter opgøret mod Larnaca. Hvis man vil gå den vej, gør man nok klogt i at benytte Sory Kaba fra start – og netop den del af spillet ville nok kunne gøre ondt på et teknisk stærkt SIF-hold.

Mod Silkeborg IF er man uden stjernen Evander, der måtte udgå med en skade af opgøret mod AEK Larnaca, og så er spillere som Junior Brumado, Nicolas Madsen, Jonas Lössl og Pione Sisto heller ikke med – sidstnævnte er i unåde i FCM.

Derudover er Erik Sviatchenko ikke klar til fredagens møde, da kaptajnen ikke er fuldt kampdygtig efter kampen mod AEK Larnaca.

Det kan tænkes, at Bo Henriksen vil skifte lidt i startopstillingen, da man onsdag skal møde AEK Larnaca i returkampen i Cypern. Et avancement fra CL-runden er af vital betydning for FCM, da man i så fald vil være sikret en plads i Europa League-gruppespillet. 

Silkeborg IF:
Sidste sæsons bronzevindere fra Silkeborg IF var i store problemer mod oprykkerne fra Lyngby Boldklub senest, men så scorede Nicklas Helenius to gange, så midtjyderne kom retur med et enkelt point. Et godt resultat med tanke på, at man var bagud 0-2 med 35 minutter igen af opgøret.

SIF var i det opgør uden den dygtige offensivspiller Nicolai Vallys, der døjer med en lille skade i den ene balle. Det til trods er han med i bruttotruppen. Dermed kan det ende med, at man igen vælger at bruge Stefan Thordarson som en mere fremskudt midtbanespiller, mens Anders Klynge tager plads ved siden af Mark Brink og Robert Gojani. Alternativt kan man skubbe Klynge frem, da han er en stærk presspiller, og så rykke Thordarson ned i banen eller bruge pasningsstærke Andreas Oggesen eller Mads Kaalund.

Vallys, der er budt på fra FCK, kan være på bænken fra starten af kampen. Han er i hvert fald udtaget til gæsternes bruttotrup.

Kent Nielsen er også uden en skadet Gustav Dahl og André Calisir. Lukas Klitten fik spilletid for reserveholdet mandag, men er ikke en del af truppen mod FCM.

Angriber Alexander Lind er ukampdygtig i en længere periode.

Karantæne:
FC Midtjylland: Ingen
Silkeborg IF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (3-4-3): Olafsson – Dalsgaard, Gartenmann, Døhr Thychosen – Andersson, Charles, Onyedika, Paulinho – Dreyer, Kaba, Isaksen

Silkeborg IF (4-3-2-1): Larsen – Carstensen, Salquist, Felix, Engel – Gojani, Brink, Klynge – Jørgensen, Thordarson – Helenius

Profilen:
Elias Olafsson blev skadet mod Silkeborg IF, da han i foråret var i aktion på Jysk Park. Nu er han tilbage, og den store islænding kan godt få lidt at se til mod en stærk SIF-offensiv, anført af Nicklas Helenius.

Vidste du, at..:
Bare et af de seneste 13 opgør mellem de to klubber i Superligaen er blevet vundet af Silkeborg IF. Omvendt har FCM vundet 12 af de seneste 13 kampe. Det er med andre ord en voldsom dominans, klubben fra Ikast og Herning har, når SIF er modstanderen.

Dom:
Både FCM og SIF måtte nøjes med uafgjort i sæsonens første kamp, og dermed er der lidt pres på begge for at få et resultat. Størst er presset naturligvis på FC Midtjylland, der skal vinde titler i år.

FCM har et godt tag på SIF normalt, og forventningen er også, at det store powerpres, der vil komme fra FCM i fredagens Superliga-kamp, kommer til at gøre ondt på klubben fra Søhøjlandet.

2-0 til FC Midtjylland.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.





LIVE

TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent

UEFA klar til at boykotte VM

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas

Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han

Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring

Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller



LIVE

Superliga-LIVE: Dét betyder sejren for budgettet

‘Zorniger har været grænsende til illoyal’

De kan få et kæmpe gennembrud i Lyngby Boldklub

Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

AGF i Europa: De venter i næste runde



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Hylder FCK-spiller: ‘Har jeg ikke set mange gange’

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger

Nærmer sig vild FCK-præstation

Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ny FC København-stjerne imponerer

Hvor er I vilde, AGF!

Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet

De vil have Jelert

‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’

OB bekræfter: Thomas Thomasberg er ny træner

Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener

FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe

Tottenham-flop i stor transfer

Stjerne på plads i Chelsea



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag

OB-boss: Udfordringerne blev større end gevinsten

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen