Viborg FF – Randers FC

Søndagen byder på et spændende opgør fra den nedre del af Superligaen, når Viborg og Randers kæmper om vigtige point til at distancere sig fra nedrykningsstregen.



Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14:00
Spillested: Energi Viborg Arena
Dommer: Antoniou Menelaos, Cypern
På TV: Canal 9

Holdnyt:
Viborg FF:
Højt at flyve, dybt at falde. Viborg er gået fra medaljekamp i fjor til aktuelt at være fedtet godt og grundigt ind i nedrykningskampen.

Med kun ét point i årets to første Superliga-kampe er Vejle under stregen kommet faretruende tæt på de grønblusede midtjydere, som på rækkens 10.plads blot har to point ned til stregen.

Jakob Poulsen og co. er ellers startet ud med to, på papiret, forholdvis overkommelige opgaver med hjemmekamp mod OB og en udebanetur til bundproppen Hvidovre. Både spillemæssigt og resultatmæssigt har de to kampe dog ladt en del tilbage at ønske.

I forårspremieren blev det til et fortjent nederlag mod fynboerne, mens det i søndags var sekunder fra at blive til andet nederlag i 2024. En fremragende scoring af Said til 2-2 dybt inde i kampens tillægstid resulterede dog i et enkelt point ude mod Hvidovre.

Lucas Lund, Mads Lauritsen, Jamie Jacobs og Magnus Westergaard er på skadeslisten, mens Daniel Anyembe går comeback i kamptruppen. Til forskel fra seneste spillerunde er Mike Themsen udgået af truppen, og Ernest Agyiri er kommet tilbage. 

Randers FC:
Gæsterne fra Kronjylland har fået en anderledes positiv start på 2024 med to sejre ud af to mulige.

I årets første kamp gjorde Randers det, som Viborg ikke kunne i sidste weekend, nemlig at vinde ude over Hvidovre. 3-1 sejren i premieren blev i fredags fulgt op med endnu en af slagsen, da det blev til en 1-0 sejr hjemme mod Lyngby, i en mildest talt uskøn fodboldkamp på det sløje græstæppe på Cepheus Park.

Spillemæssigt har Bertelsens tropper ikke ramt det absolutte topniveau endnu. Mod Hvidovre leverede kronjyderne en forfærdelig første halvleg, men blev efter pausen sat i gang af en gavmild Hvidovre-defensiv, og senest skulle der et selvmål til mod Lyngby for at stikke afsted med sejren i et opgør, som ellers meget vel kunne have trillet ud med 0-0.

Sejre giver selvtillid, og selvtillid giver sejre, og på den måde ser det godt ud for gæsterne, der med seks point i årets to første kampe har lagt en smule afstand til nedrykningsstregen. Aktuelt er der fire point ned til Vejle, og fem op til Silkeborg på sjettepladsen.

Kan ‘’Hestene’’ mon nå at snige sig med i Mesterskabsspillet?

Mikkel M. Pedersen, Babayan og Lauenborg sad alle ude senest og får denne gang selskab af Dammers, der igen er røget i karantæne efter gult kort mod Lyngby.

Karantæner:
Viborg FF: Ingen
Randers FC: Wessel Dammers

Bud på startopstillinger:
Viborg FF (4-3-3): Mantl – Kuzmic, Radic, Zalatel, Bundgaard – Said, Grønning, Bonde – Thomas, Ementa, Jensen

Randers FC (4-4-2): Carlgren – Kallesøe, Andersson, Høegh, Zandén – Coulibaly, Enggård, Bjørkengren, Nordli – Fuseini, Odey

Dom:
Viborgs præstationer i årets to første kampe har været bekymrende ringe. Offensivt kommer midtjyderne med for lidt, mens de i den anden ende af banen har været for nemme at skabe chancer imod.

Randers har lagt fra land med to sejre ud af to mulige, men uden for alvor at overbevise spillemæssigt. Alt andet lige giver det dog selvtillid at vinde fodboldkampe, og derfor skal der også være fine muligheder for point mod formsvage Viborg.

Tæt affære i vente, men Randers gør lige akkurat nok for at stikke afsted med sejren. 2-1 til kronjyderne.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Kontant dom over Elyounoussi

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Henter Mads Junker

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’