Han fik aldrig sagt farvel.
Orri Oskarsson spillede 27 minutter for FC København i udekampen mod Kilmarnock den 29. august, og under 24 timer senere sad han på en flyver sammen med sin agent på vej til Spanien. På vej til at blive Real Sociedad-spiller.
Lørdag blev islændingen dobbelt målscorer, da Real Sociedad besejrede Valencia med 3-0 i La Liga, så Orri Oskarssons nye fodbold-eventyr er godt i gang, men tankerne er stadig hos FCK fra tid til anden.
En klub, som Orri Oskarsson skaffede 150 millioner kroner i transfersum, men som han alligevel føler, at han skylder meget mere.
Det fortæller han i et eksklusivt interview med Tipsbladet, som er det første danske medie, islændingen har talt med efter skiftet fra FCK.
– Det var meget svært og hårdt at forlade FCK. Det var en svær beslutning, selv om det var den rigtige. Jeg føler, at jeg er født og opvokset i FC København, og jeg har rigtig mange venner i byen og i klubben.
– Jeg har store følelser for FCK-fansene, for klubben og for byen, så selvfølgelig savner jeg rigtig meget og rigtig mange, men jeg er også glad for, at jeg er i Real Sociedad nu. Det er vigtigt at træde ud af sin comfortzone engang imellem.
Orri Oskarsson nåede at score 23 mål i 62 kampe for FC København, og ingen i den danske hovedstadsklub har lagt skjul på, at man havde håbet, islændingen var blevet sæsonen ud. Ifølge Jacob Neestrup skete skiftet 'en postgang for tidligt'.
– Jeg kan godt forstå dem. Jeg havde også lyst til at være topscorer i Superligaen, og jeg er 100 procent sikker på, at jeg var blevet topscorer, hvis jeg var blevet. Vi havde også 100 procent vundet mesterskabet. Det tror jeg stadig, FCK gør, siger Oskarsson.
Han er stolt af alt, hvad han opnåede i FCK-trøjen.
– FCK har betydet alt for mig. Jeg kom som ungdomsspiller og fik lov til at smadre U-Ligaen, inden jeg vandt mesterskabet med førsteholdet. Jeg nåede det, jeg drømte om. Jeg kan huske, da jeg stod som ung spiller, kiggede på Parken og tænkte 'der vil jeg spille'. Alt det opnåede jeg, og det er jeg stolt af.

FCK har fortjent alle millioner
Det endte med at blive Real Sociedad, der løb med den islandske komet. Det kunne også have været Girona, der, som Tipsbladet kunne afsløre, bød stort på Orri Oskarsson. Da det gik vildest for sig, var der sågar rygter om Manchester CIty.
– Jeg lykkedes egentlig meget godt med at lukke rygterne ude og fokusere på fodbolden, men selvfølgelig begyndte mine tanker at flyve, da det blev tæt på med Real Sociedad. Vi spillede i Skotland mod Kilmarnock, og da var det måske lidt ukomfortabelt at være i, men det gik, fastslår Real Sociedad-angriberen.
Den spanske klub betalte i omegnen af 150 millioner kroner for Orri Oskarsson, der kan kalde sig én af de dyreste spillere i Superligaens historie.
Angriberen fastslår, at FCK har fortjent hver en krone.
– Hver gang, FCK sælger en spiller for mange penge, har de fortjent det, og jeg er glad for, at jeg blev én af dem. Det er en klub, der er sindssygt dygtige til at udvikle unge spillere, og har et fantastisk akademi. Det hele fungerer i FCK, og det kommer helt sikkert til at fortsætte. Der er så mange klassespillere i FCK, og jeg er sikker på, at der snart bliver solgt en spiller for et højere beløb, end jeg blev solgt for.
Vender du tilbage til FC København en dag?
– Jeg kan sige en ting til dig; da jeg havde været en uge i San Sebastian, tænkte jeg, 'hold da op hvor skal jeg bare tilbage til København engang i fremtiden. Og hvor skal jeg bare spille for FCK igen'.
– Jeg var begyndt at savne København efter en uge, men jeg er glad for, at jeg forlod klubben med en rigtig god følelse. Samtidig føler jeg, at jeg har noget ”unfinished business” i FCK, så ja, det er helt sikkert planen at vende tilbage til FC København, når jeg har gjort det godt ude i Europa, slutter Orri Oskarsson med et stort smil.
Klar til at erobre verden – og så vende hjem til FC København igen.
LIVE
TransferLIVE: Snart sker det
TOPNYHED
Nye VM-regler: Nu giver det direkte rødt kort
MEDIE
Vildt! FC Barcelona-spiller rygtes til Superligaen
NYHEDER
– Højlund kan ikke holde det ud mere!
AGF ansætter fyret AC Horsens-træner
TOPNYHED
Superliga-træner tilknytter agent
NYHEDER
Ny Brøndby-boss: Her er vores transferplaner
AVIS
Kan sende 39 millioner til Superliga-klub
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Udskiftning: Comeback på landsholdet efter to år
TOPNYHED
FCK-spiller åben for Panathinaikos-skifte
TRANSFER
Uventet skifte?
NYHEDER
Spansk borgmester aflyser DR Congo-kamp
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
NYHEDER
Riemer lover: De får debut
TOPNYHED
Superliga-boss reagerer på Eriksen-rygte
TRANSFER
Medie: Grønbæk er millimeter fra drømmeskifte
TRANSFER
Transferopfordring: Hent Jonas Wind
NYHEDER
Vender tilbage til skærmen
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
TOPNYHED
Patrick Mortensen: Derfor skifter jeg til Brøndby
TRANSFER
Dansk stjerne om Steinlein: Han prøver alt
MEDIE
Meldes færdig – Jens Stryger på vej til Danmark?
TRANSFER
Forbereder megatransfers – Nørgaard-salg lurer
NYHEDER
Real Madrid-scoop? Jagter billig stjernespiller
NYHEDER
Brøndby-emne stordrømmer og afslører forhandlinger
EKSKLUSIVT
Superliga-bombe: ‘Nogle vil finde det her bizart’
NYHEDER
Gravesen overrasker: Vælg ham, Liverpool!
MEDIE
Jagter tidligere AGF’er
TRANSFER
Meldes varm på ombejlet dansk stjerne
INTERVIEW
Transfer på vej? Nu svarer Grønbæk
NYHEDER
Trist: Marios Oikonomou er død
Opfordrer til fyring: Han er IKKE dygtig nok!
MEDIE
De vil gerne have Jens Jønsson
HELT VILDT