FARUM (Tipsbladet): Han har allerede fået realiseret drømmen om et skifte til Premier League, men Ibrahim Osman må i foråret nøjes med Superliga-fodbold, da skiftet til Brighton først effektueres til sommer.
I FC Nordsjælland frygter cheftræner Johannes Hoff Thorup dog ikke, at der kan komme udfordringer med at holde den ghanesiske komet topmotiveret i resten af sæsonen.
– Det skal lige så vel komme fra ham selv, som at det skal komme fra mig. Jeg har talt en del med ham her i opstarten, og han har heldigvis været ret afklaret med, at det sagtens kunne være i hans interesse først at skifte til sommer, siger Johannes Hoff Thorup til Tipsbladet og fortsætter:
– Som alle har kunnet læse sig til, havde han jo flere muligheder her i transfervinduet, men han valgte også selv den mulighed, der betød, at han først kunne skifte fra sommer af og skulle have et halvt år mere her. Så han er rimeligt indstillet på at skulle udvikle sig yderligere.
Ifølge cheftræneren er den 19-årige Ibrahim Osman helt klar over, at han kan bruge foråret til at ankomme knivskarp til Premier League.
– Han er jo kun lige kommet i gang som seniorspiller. Han er i gang med sin første hele sæson som seniorspiller, og det betyder, at han har meget at lære og han har meget, han skal udvikle. Og han ved, at han sagtens kan få det udviklet her.
– Og han kan også godt regne ud, at jo bedre et forår han har her, jo bedre et startskud giver han sig selv i forhold til at komme over i en ny og formentlig også lidt sværere liga end den danske. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Johannes Hoff Thorup.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ibrahim Osman og FC Nordsjælland skal i aften op imod FC København i Superligaen. Foto: Imago
Har talt med Adingra
Ibrahim Osman, som FC Nordsjælland i første omgang indkasserer 145 millioner kroner på, slår også selv fast, at det passer ham fint at tage et halvt år mere i Superligaen.
– Jeg er glad for, at handlen kunne falde på plads her til vinter. Det er også rigtig fint for mig, at jeg skifter til sommer, for jeg kan udvikle mig endnu mere her, før jeg skifter. Personligt synes jeg, at det var okay for mig at spille sæsonen færdig her, hvor jeg også kan få mere spilletid, siger Ibrahim Osman.
Den ghanesiske teenager frygter ikke, at han kan risikere at miste fokus i foråret.
– Det er et stort skridt for mig, min familie og mine omgivelser, men jeg bliver bare nødt til at blive ved med at fokusere på min udvikling. Og når tiden så kommer til sommer, så vil jeg fortsætte med at gøre, hvad jeg har gjort her, siger Ibrahim Osman, der også har talt med den tidligere FC Nordsjælland-profil Simon Adringra, der nu spiller i Brighton.
– Han har bare fortalt mig om trænerne og spillestilen, så det hele kan blive nemmere for mig.
Ibrahim Osman startede på bænken i forårspremieren mod Lyngby Boldklub, men den kommende Premier League-spiller er ikke skuffet over den beslutning.
– Jeg skal bare tilbage i form. Jeg har ikke spillet i opstarten, så nu skal jeg tilbage, og forhåbentligt kan jeg hjælpe holdet. Det var fint for mig at starte på bænken og få nogle minutter, og så vil jeg bygge på derfra.
– Jeg kan ikke bare gå direkte ind på holdet. Jeg ved, at jeg kommer til at vende tilbage til mit normale niveau, når jeg får spillet mere regelmæssigt, lyder det afslutningsvist fra Ibrahim Osman.
Ibrahim Osman og FC Nordsjælland skal i aften på en svær opgave i Superligaen, hvor Farum-klubben møder FC København i Parken. Kampen sparkes i gang klokken 19.00.
LIVE
TransferLIVE: Officielt – Brøndby henter Hyseni
Klar besked om AGF
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
INTERVIEW
Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
LIVE
Superliga-LIVE: Åbner for Brøndby-afsked
OPTAKT
Lyngby BK – AGF
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby
CUSTOM
Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
“Infantino er den forkerte til at lede FIFA”
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN forlænger med Noah Markmann
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob
MEDIE
Stor PL-fyring – tidl. Brøndby-assistent overtager
NYHEDER
Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby køber Hyseni i rekordtransfer
INTERVIEW
Brøndby-boss teaser for transfer
STORT INTERVIEW
Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde
NYHEDER
Slagtes efter kollaps: Ydmygende og pinligt
TOPNYHED
Her er FC Københavns vej i Europa
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter engelsk assistent
INTERVIEW
Tullberg før stort salg: Ligger på en højere værdi
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
NYHEDER
Nyt forbund støtter boykot af FIFA-planer
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
Helenius gør op med fortællingen om stor nedtur