Er 15 kampe nok til at blive en klublegende?
For Rubin Rafael Okotie var det i hvert fald nok til at opnå noget nær legendestatus i SønderjyskE. Den østrigske angriber tilbragte kun et halvt år i klubben i 2014, men i den tid spillede han en så vigtig rolle, at han har skrevet sig ind i klubbens historiebøger som en af klubbens største udlændinge.
Derfor var Okotie også selvskrevet på det drømmehold af udlændinge fra SønderjyskE’s historie, som Tipsbladet har sat – et hold, du kan se i sin helhed ved at trykke her eller nederst i artiklen.
Selv er den nu pensionerede angriber rørt, men også overrasket over, at han stadig huskes som en vigtig mand i Haderslev-klubben.
– Det er sjovt, at du kontaktede mig, for jeg har kun spillet 15 kampe for SønderjyskE. Det er en ære at have det navn i Danmark, og jeg er rigtig glad for, at folk stadig kender mig og husker mig på den måde. Det betyder meget, siger Rubin Okotie til Tipsbladet.
Tvivlede på skifte til SønderjyskE
Rubin Okoties status i SønderjyskE hænger utvivlsomt også sammen med den situation, klubben befandt sig i i 2014.
Sønderjyderne lå sidst i Superligaen med fem point op til FC Vestsjælland lige over nedrykningsstregen. De skulle på en stor redningsaktion i foråret for at overleve i den bedste række, og så blev Rubin Okotie hentet ind på en lejeaftale fra Austria Wien på januar-transfervinduets sidste dag.
Det blev en kæmpe succes. 11 mål scorede østrigeren på sine 15 kampe, der dermed spillede en hovedrolle i at sikre SønderjyskE overlevelse i Superligaen.
– Det var en særlig periode i min karriere. Min karriere havde nået en skillevej. Jeg vidste, at jeg skulle levere og vise mit bedste, og det fungerede heldigvis rigtig godt. Jeg kom også tilbage til landsholdet og kom til EM med det østrigske landshold, så SønderjyskE var en stor del af min rejse, husker Rubin Okotie.
Selv tøvede den stærke angriber ellers først med at skifte til Danmark.
– Det startede med, at Lars (Søndergaard, daværende træner i SønderjyskE, red.) kontaktede mig i Wien. Han var min tidligere træner og fortalte mig om situationen. Jeg var ikke sikker på, om det var en god idé at tage til Danmark til det dårligst placerede hold med fem point til overlevelse, forklarer han og fortsætter:
– Men jeg sagde til mig selv, at jeg godt kan lide udfordringer og ville hjælpe holdet. På det tidspunkt var jeg også i Wien, hvor der var problemer med træneren, og jeg måtte ikke træne med førsteholdet mere. Det gik jo også rigtig godt (i SønderjyskE), og det var sådan, rejsen startede.
Et kulturchok
Med skiftet skulle den dengang 26-årige angriber også vænne sig til en helt ny fodboldkultur. Inden ankomsten i SønderjyskE havde Rubin Okotie tilbragt størstedelen af sin karriere i østrigske topklubber, og han havde også været forbi Bundesligaen.
I forhold til de klubber adskilte SønderjyskE sig markant.
– Da jeg kom til Danmark, var det første, jeg mærkede, holdånden i omklædningsrummet. Jeg så spillere spille PlayStation og kort i omklædningsrummet, og jeg følte, at det var en familiær atmosfære. Hvis du tager til Tyskland, er der fuldt fokus hele tiden i omklædningsrummet og ikke så sjovt. Jeg følte, det var specielt. Men da vi var på banen, var alle fokuserede, siger eks-angriberen.
Og på banen vænnede Rubin Okotie sig med rekordhast til tilværelsen til i Haderslev. I sin debut scorede angriberen to gange og lagde op til et tredje mål.
– Det er svært at forklare, hvorfor det var et så godt match, men det var et fantastisk hold, og alle var der bare for hinanden. Jeg tror, at spillerne lagde mærke til min mentalitet, og at jeg er en hårdtarbejdende fyr, så derfor var det et succesfuldt match, siger Rubin Okotie og husker, at flere hjalp ham med at falde til:
– Lars hjalp mig selvfølgelig meget. Også (sportschef) Ole Nielsen var også virkelig sød ved mig og tog sig af mig. Men også holdkammeraterne. Jeg kan ikke bare nævne én, men der var Pierre Kanstrup, Johan Absalonsen og flere. De var rigtig gode ved mig. Det var virkelig et perfekt match.
Se højdepunkterne fra angriberens drømmedebut i SønderjyskE i videoen øverst i artiklen.
Var gerne rykket til Brøndby eller FCK
Det fantastiske forår i SønderjyskE gjorde selvsagt Rubin Okotie til en eftertragtet herre i transfervinduet – ikke mindst hos andre danske klubber.
Angriberen, der stadig var ejet af Austria Wien, blev først og fremmest sat i forbindelse med Brøndby IF, men også FC København blev nævnt som en bejler. Over for tipsbladet.dk kaldte spillerens agent også de to klubber for “interessante”.
Sådan endte det ikke, og han skiftede i stedet til 1860 München i den næstbedste tyske række. Han var dog gerne blevet i Danmark.
– Ja, der var noget snak, og det ville være rigtig fedt at skifte til en af de klubber – især Brøndby eller København ville være fedt. Men det lykkedes ikke, og så skiftede jeg til 1860 München i Tyskland i stedet for.
Hvorfor endte det ikke sådan?
– Jeg ved det faktisk ikke. Godt spørgsmål, siger Rubin Okotie med et grin.

Ikke redningsmanden igen
I dag spiller Rubin Okotie ikke længere professionel fodbold. Efter ophold i tysk, kinesisk og belgisk fodbold vendte han hjem til den østrigske hovedstad, Wien, hvor han har startet nogle veganske restauranter.
SønderjyskE står ellers i en situation, der minder om 2013/14-sæsonen. Klubben overvintrer på 11.-pladsen i Superligaen, hvor de har seks point op til FC Nordsjælland lige over nedrykningsstregen og skal bruge et godt forår, hvis de skal overleve.
Så hvis klubben ringede og spurgte, ville Rubin Okotie så vende tilabge og forsøge at genskabe succesen fra 2014?
– Ha ha. For at være ærlig kan jeg ikke, lyder svaret fra eks-angriberen, der uddyber:
– Jeg har min familie og min restauranter, og jeg er ikke på det samme niveau længere. Jeg kunne ikke hjælpe dem med det samme – jeg ville skulle bruge nogle uger eller måneder på at komme i form.
I stedet må SønderjyskE altså lede efter en ny redningsmand denne gang.
Herunder kan du se SønderjyskE-drømmeholdet, som vi har sat udelukkende med udlændinge. Læs begrundelsen for det her.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
OPTAKT
Holland – Marokko
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
OPTAKT
