Det har været en helt vanvittig uge i dansk fodbold, selvom bolden ligger stille.
Tirsdag ansatte AGF Carsten V. Jensen som ny fodbolddirektør, efter at han blev fyret i Brøndby tilbage i oktober måned.
Og onsdag overtog klubben fra Vestegnen så spotlightet, da de præsenterede 35-årige Frederik Birk som ny styrmand på Brøndby-skibet.
Ansættelsen bliver hans første som cheftræner i en dansk fodboldklub, og derfor mener Viaplays fodboldekspert Peter Sørensen, at de har taget en chance i Brøndby.
– Når de nu valgte at fyre Jesper Sørensen og valgte at finde en afløser, der skulle gøre en forskel fra første øjeblik, så synes jeg, at det er meget bedre, at de henter en mand, der er parat til at tage over i truppen og gå ind i Superligaen fra start af. Men jeg siger også, at det er et meget modigt valg, fordi det er en uprøvet cheftræner, siger den tidligere Superliga-træner i et interview til Tipsbladet.
Selvom der er rigtig mange spørgsmålstegn ved udnævnelsen af Frederik Birk som ny cheftræner i Brøndby, mener Peter Sørensen, at det er den rigtige beslutning at vælge en mand, der har et indgående kendskab til Superligaen, nu hvor man har valgt Benjamin Schmedes i rollen som fodbolddirektør, der er helt grøn i dansk fodbold.
– Ingen kan vide, hvordan han fungerer som cheftræner, heller ikke selvom han har været konstitueret et par gange eller tre i løbet af efteråret i positionen og vist også et par gange i Vejle. Så det ved ingen, og de ved heller ikke noget om, hvor godt deres sportschef vil fungere i dansk fodbold. Han ved næppe noget, i modsætning til Birk, indgående om hverken Brøndby som klub, spillerne eller ligaen.
– Og hvis man som alternativ til Frederik Birk havde hentet en anden træner, som heller ikke kendte til Brøndby eller dansk fodbold, så havde det været en katastrofe for Brøndby. Nu går de med Frederik Birk, hvor de, i modsætning til hvad der har været skrevet i pressen, ville have lavet en kort aftale. Nu har man lavet en flerårig aftale, og dermed eliminerer de også den spekulation, som jeg selv havde om, hvordan signalet var, når man vælger ham, men kun vælger ham ganske kortvarigt. Det synes jeg havde været et rigtig dårligt signal at kunne give den nye træner med et halvt år.
Det lyder næsten, som om du synes, at Brøndby gambler på ledelsespositionerne?
– Det synes jeg også, de gør, fordi man kan ikke vide, hvad Frederik Birk er for en cheftræner, for han har aldrig prøvet det. Der er ingen, der kan andet end at tro og håbe. Så kan man vurdere på det, og så skal man træffe en beslutning, og sådan er det at være leder. Det er også derfor, at jeg siger, at det er ikke en forkert beslutning – det er en modig beslutning.
– Det er et fuldstændig andet job end at være assistenttræner eller analytiker. Her handler det ikke så meget om faglighed, men om beslutningskraft og dømmekraft, ledelse af medarbejdere, og i takt med fodboldens udvikling, især i topklubberne internationalt og i dansk fodbold, så er cheftrænerpositionen bare en helt anden, end den har været tidligere og enhver anden funktion i en fodboldstab. Men det er det, Frederik ikke har prøvet endnu. En gang skal være den første, og det blev så i landets næststørste klub, og det ønsker jeg ham alt muligt held og lykke med, men modigt det synes jeg det er.
Artiklen fortsætter under billedet.

Skal have spillernes tillid
Det vigtigste ifølge Peter Sørensen for den nye cheftræner bliver, at han kan ride videre på den medvind, han skabte for sig selv i pokalsejren over AGF, som sendte klubben videre til turneringens semifinale.
– Han har rygvind, fordi han sluttede af med at skabe noget virksomt mod AGF, og det virkede, som om spillerne godt kunne lide det. Han skal lave de forandringer, holdet trænger til, og det var en markant forandring at spille med en mand mindre i forsvaret og en ekstra central midtbanespiller, og det vil man sagtens kunne gøre. Jeg tror, at det gør dem endnu mere konkurrencedygtige, hvis han fortsætter med det. Jeg tror også, spillerne er med på den.
– Det er vigtigt, at han har spillernes tillid, hvilket klubben formentlig også har undersøgt ved at spørge nøglemedarbejderne: Hvad har Jacob Rasmussen og Daniel Wass sagt? Hvad med nogle af de unge – kunne de se sig selv fortsætte under Frederik Birk? Hvad siger Bischoff, Nartey og Vallys om ham? Det er vigtigt at have de største profiler med sig, og det tror jeg også, de har undersøgt inden ansættelsen. Så han har en god rygvind og muligheder for at lykkes, fordi han er dygtig, og med de rette tilføjelser kan de godt opnå deres målsætninger.
Brøndby IF vendte også tilbage fra deres vinterpause onsdag, hvor de starter forberedelsen frem mod et vigtigt forår i Superligaen.
LIVE
TransferLIVE: FCK præsenterer ny spiller
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 4. runde
INTERVIEW
Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha
TOPNYHED
Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over
TIPSBLADET SPECIAL
Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt
Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub
LIVE
Superliga-LIVE: Derfor blev BIF-profil taget ud
TIPSBLADETS DOM
Bekymrende, Brøndby – men nøj, han er for vild!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg
MEDIE
Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: Silkeborg køber Maël de Gevigney
MEDIE
Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
De køber rettighederne til FCK-kamp
INTERVIEW
Frøkjær var rasende: ‘Det er jo åndssvagt!’
NYHEDER
‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’
TOPNYHED
‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’
INTERVIEW
Dybt uenig med Luis Binks: ‘Vildt at gøre’
TRANSFER
AGF snydt for ny profil
MEDIE
Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK
EKSKLUSIVT
Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.
INTERVIEW
Fremhæver Chiakha: Det er han ekstremt dygtig til
INTERVIEW
Thomas Nørgaard fremhæver stjernes særlige rolle
TRANSFER
Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?
TRANSFER
Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby
NYHEDER
Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’
NYHEDER
Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’
MEDIE
Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vejle-profil skifter til OB
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel
EKSKLUSIVT