FC Københavns ny cheftræner Jacob Neestrup skal søndag aften i aktion for første gang, når AGF er på besøg i Parken.
Det er en kamp, der skal vindes, og presset er enormt på FC København og på Jess Thorups afløser, der med egne ord i første omgang skal sørge for, at FCK kommer tættere på førstepladsen, når der er VM og derefter vinterpause om to måneder og syv Superliga-spillerunder.
Men presset er selvfølgelig langt fra isoleret til den ny cheftræner.
For med afskedigelsen af Jess Thorup bliver spotlight nu også i højere grad rettet mod sportsdirektør Peter Christiansen og den trup, han har skruet sammen i de tre seneste transfervinduer, siden den tidligere Randers- og AGF-chef begyndte på jobbet i FC København i foråret 2021.
Med 20 nye spillere ind ad døren, hvis vi tæller den tidligere lejede Lukas Lerager med, er der også sket markante udskiftninger i FCK-truppen, der nu kun tæller seks voksne førsteholdsspillere, der ikke er kommet til klubben i de seneste 15 måneder.
Så mens fokus naturligt er på den ny cheftræner, har Tipsbladet også taget et grundigt kig på handlerne i FC København og sammensætningen af en trup, der har fået en del kritik i denne Superliga-sæson, der har budt på seks nederlag i de ti første spillerunder.
Sommeren 2021
Kevin Diks
Fiorentina
Fri transfer
Hentet til som: Starter
Superliga-minutter siden ankomst: 66,3 procent
Vurdering: Succes – et godt scoop til pengene
Kevin Diks var et kup for FC København.
Hollænderen havde spillet to sæsoner for AGF, hentet dertil af Peter Christiansen, og den ny sportsdirektør kendte værdien af den energiske hollænder.
Brøndby IF var også ude efter Diks, som AGF ikke reelt havde en chance for at holde på, men Peter Christiansen var længere end rivalerne og sikrede sig den hollandske back, der i en snæver vending også kan spille i midterforsvaret eller på den centrale midtbane.
Diks har måske ikke været lige så overvældende i FC København, som han var i de bedste perioder i AGF, men det er stadig en spiller, der har været god værdi i for FC København.
Diks er så også del af en FCK-defensiv, der har haft problemer i denne sæson, men det ændrer ikke, at han overordnet er en succes.
Ísak Bergmann Jóhannesson
IFK Norrköping
25 millioner kroner*
Hentet til som: Udviklingsspiller og kommende profil
Superliga-minutter siden ankomst: 30,5 procent
Vurdering: Gennembruddet er ikke kommet – og det er bekymrende
Den unge islænding har vist, at han er en dygtig fodboldspiller, men der mangler altså det store gennembrud, hvor den tidligere Norrköping-spiller erobrer en fast plads og bliver en af Superligaens store stjerner.
FC København vil sige, at han er hentet til for at lære, og der er da også stor forskel på Norrköping og Allsvenskan, og så det ubønhørlige præstationspres i FC København.
Men en så dyr og attraktiv spiller skal altså på banen, også selvom han er teenager indtil marts næste år.
Der er tegn på, at Jóhannesson kommer til at spille en større rolle – han har allerede startet i fem Superliga-kampe i denne sæson, hvilket matcher hele 2021/22.
Men det skal til at ske nu, og Jóhannesson er en af dem, der skal gribe cheftrænerskiftet med begge hænder.
* Kan stige til 37 millioner kroner med præstationsklausuler
Kamil Grabara
Liverpool
26 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: 78,8 procent
Hentet til som: Starter
Vurdering: En klar succes
Han blev skadet på et uheldigt tidspunkt, men det kan man selvfølgelig ikke laste den unge polske målmand.
Ligesom Kevin Diks den transferansvarlige Peter Christiansen er Grabara hentet i Århus, og man forstår glæden ved de bedste frugter af AGF.
For Grabara har været en matchvinder for FCK og har stor andel i, at klubben blev dansk mester i et forår, hvor offensiven langt fra var flyvende hele tiden.
Grabara er dyr, men hvis han ellers som ventet tager pladsen tilbage fra Mathew Ryan, bør et stort skifte ud i Europa vente i 2023 eller 2024.
En dyr men god handel – havde stået samtlige mulige minutter i Superligaen, hvis det ikke havde været for uheldet mod AaB.
Davit Khocholava
Sjakhtar Donetsk
18 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: 58,5 procent
Hentet til som: Starter
Vurdering: Lige bestået
Det er et par hardhittere, FCK har i midterforsvaret, og selvom der har været svipsere, kan man godt se erfaringen fra storklubben Sjakhtar Donetsk.
Davit Khocholava har ikke helt det samme store repertoire som Denis Vavro, til gengæld er beslutningerne og fejlprocenten nok lidt bedre, selvom georgieren også har sit at svare for som del af en ukarakteristisk usikker defensiv i denne sæson.
Som helhed er der tale om en bestået handel, men heller ikke mere for en spiller, der burde være fast mand i startopstillingen hver gang med tanke på pris, løn og alder.
Skader har kostet en del spilletid.
Luther Singh
Sporting Braga
8,5 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: 2,4 procent
Hentet til som: Rotationsspiller
Vurdering: Dumpet
Ja det gik så overhovedet ikke.
Sydafrikaneren havde et fornuftigt navn i Portugal og kendte til Norden fra et opholdet hos GAIS i Göteborg, men det gik totalt skævt fra start.
Pas-problemer, manglende kamptræning og en depression slog Singh helt ud af kurs, og allerede efter få måneder var han reelt færdig.
FCK har råd til den her type forbiere med så stort et budget, ja der vil de være uundgåelige.
Men så store forbiere som denne skal man undgå.
Johan Guadagno
Manchester United
Fri transfer
Superliga-minutter siden ankomst: procent
Hentet til som: Ren backup
Vurdering: Havde ingen effekt
Den svenske teenagemålmand håbede på at spille sig til det store gennembrud i FCK, men det var ikke i nærheden af at ske.
Et relativt omkostningsfrit forsøg, men med tiden vil man vel hellere have spillere fra egen ungdomsafdeling.
Ruben Gabrielsen
Toulouse
Lejeaftale
Superliga-minutter siden ankomst: 24,2 procent
Hentet til som: Backup
Vurdering: Fyldte et lille hul, men kunne det ikke være blevet gjort med en udviklingsspiller også?
Nordmanden var ikke en nævneværdig faktor for FCK, men det er for poppet at tale om en forbier – en spiller hentet til som reserve uden de store omkostninger (efter FCK-standard) er tæt på ligegyldig.
Andri Baldursson
Bologna
Lejeaftale
Superliga-minutter siden ankomst: 2 procent
Hentet til som: Reserve/udviklingsspiller
Vurdering: Havde ingen effekt
Ok, lejeaftaler som den bliver man ikke fattig af, og FCK har i den grad noget med unge islændinge.
Baldursson fik aldrig sat et aftryk i FCK og er nu i den langt mindre hollandske klub NEC Nijmegen på jagt efter senior-gennembruddet.
Der var fart på i sommeren 2021, men FCK skal ikke have alt for mange af disse lejeaftaler uden det store impact – det er groft sagt spild af en plads i truppen og også noget, potentielle lejespillere og deres ejerklubber vil bide mærke i.
Vinteren 2022
Denis Vavro
Lazio
28 millioner kroner *
Superliga-minutter siden ankomst: 92,3 procent
Hentet til som: Starter
Vurdering: Bestået, men skal nu til at levere mere
Vavro spiller med fuld intensitet og vinder mange dueller, mens fejlprocenten stadig er så tilpas høj, at vi der finder forklaringen på besværlighederne med at slå til i Serie A for Lazio.
Vavro har de fysiske egenskaber og fodboldforståelsen til at spille i en topliga – bliver han lidt bedre i beslutningerne i hver kamp, kommer han også afsted igen.
Men slovakken er der ikke 100 procent endnu, og han må også tage en del af ansvaret for den defensive usikkerhed, Jacob Neestrup skal have rettet op på.
Som handel er det bestemt bestået, og fint at få en spiller med de egenskaber tilbage til Danmark, men der skal flere toppræstationer til, før vi kan begynde at tale om en succes.
* Købt fri i sommeren 2022
Khouma Babacar
Sassuolo
Fri transfer
Superliga-minutter siden ankomst: 27,2 procent
Hentet til som: Mulig starter
Vurdering: Ikke bestået
Han kostede ikke noget i transfer, men til gengæld får senegaleseren med de mange Serie A-kampe en solid løn.
Han har jo prøvet meget, men måske var der en grund til, at Sassuolo var ok med at lade Babacar skifte væk gratis?
Han har scoret for FCK, ja, men der er vel ingen, der så Babacar i foråret og tænkte: ‘Det der er en Top 5-ligaspiller, der snart spiller FC København i Champions League.’
Babacar viste sig ikke at have niveauet til det, FCK skulle, og han var del af et relativt harmløst angreb i foråret, der en overgang truede med at vælte FCK på vejen til guldet.
Det kan altså ikke være bestået, transferfri eller ej.
Nicolai Jørgensen
Kasimpasa
Fri transfer
Superliga-minutter siden ankomst: 25,3 procent
Hentet til som: Trupspiller
Vurdering: Ikke bestået
I sig selv er en kontrakt på et halvt år til billige penge ok for FCK.
Men som del af en pakke efter et salg af Jonas Wind, hvor afløserne overhovedet ikke slår til, er det i bedste fald billig spild af tid.
FCK var ved selv at skabe spænding om guldet, fordi ingen af angriberne kunne score, så selvom det var en lille kontrakt, var det på ingen måde en sportslig succes.
Paul Mukairu
Antalyaspor
13,5 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: 30,9 procent
Hentet til som: Rotationsspiller
Vurdering: Ikke bestået
Ser man godt efter, aner man noget pondus og tegningerne til, at Paul Mukairu kan være en god mand at sætte i scene omkring feltet.
Men det kræver dælme velvilje, og til prisen kan man spørge sig selv, om det virkelig var nok at tage Mukairu ind, at han har gjort det ok i Antalyaspor og var lejet et år til Anderlecht.
På 740 minutter fordelt på 22 forskellige kampe har indhopperen endnu ikke scoret for FCK, og ligesom for flere af kollegerne er tiden allerede ved at løbe ud – i en topklub som FCK er der ikke flere års forventningsfri tilvænning til en 22-årig kantspiller, der kostede tæt på 15 millioner kroner.
Mamoudou Karamoko
LASK Linz
10,5 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: 9,5 procent
Hentet til som: Rotationsspiller
Vurdering: Ikke bestået
Karamoko får chancer i denne sæson, men FC Københavns fans spørger med rette, hvorfor den unge franskmand skulle hentes, når man allerede havde Rasmus Højlund og William Bøving.
Karamoko er som 23-årig ikke længere et purungt talent men faktisk en voksen spiller, og det er påfaldende, at de fleste af hans mål som senior er scoret på tre reservehold.
Til den pris er det simpelthen ikke bestået at spille, som om Superligaen er en meget stor og svær udfordring, det vil kræve lang tid at knække. Og som 23-årig er man altså ikke en udviklingsspiller på linje med en teenager.
Det ligner allerede sidste chance nu i de kommende seks efterårsuger med Jacob Neestrup som ny boss.
Viktor Claesson
FK Krasnodar
Fri transfer
Superliga-minutter siden ankomst: 89,1 procent
Hentet til som: Starter
Vurdering: Succes
Svenskeren skaber ikke de store overskrifter, men man kan godt tillade sig at nævne ham på linje med Grabara og Mathew Ryan i betydning.
For fra en rædsom situation i Rusland kom landsholdsspilleren og fik scoret vigtige mål i såvel foråret som mod Trabzonspor, og han holder et tydeligt internationalt niveau i forståelsen af spillet, man bare må sige at de fleste andre nye offensive folk ikke har vist.
Claesson er som transferfri et klart kup for FCK, også selvom han bestemt ikke er billig i drift og låser en af de pladser, man vel også gerne ville bruge til en salgbar, yngre spiller.
Akinkunmi Amoo
Hammarby
31 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: procent
Hentet til som: Som et stort talent, der skal udvikle sig til en profil
Vurdering: Har ikke vist det, man håbede endnu
Skader har været med til at spolere det for nigerianske Akinkunmi Amoo, der er ude med en alvorlig knæskade, som han pådrog sig i en reserveholdskamp mod Silkeborg IF.
Kantspilleren, der kostede utroligt mange millioner, har blot spillet fire førsteholdskampe for FCK, og selv om det i få glimt har set lovende ud, har han slet ikke spillet nok.
Alderen taler for, at det kan komme senere, men omvendt havde man i FCK håbet på, at han havde vist mere, end tilfældet er.
Sommeren 2022
Andreas Cornelius
Trabzonspor
45 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: 33,3 procent
Hentet til som: Starter
Vurdering: Rekordkøb, der nu skal gøre forskellen for FCK
Det er et scoop at få ‘Corner’ tilbage, selvom han er 29 år, er Superligaens dyreste nogensinde og skal passes ind på holdet.
Om landsholdsangriberen så får succes i sit tredje ophold i klubben får vi at se – at starten har været lidt ramt på grund af en skade siger ikke noget om, hvad der følger.
Lukas Lerager
Genoa
15 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: 73 procent
Hentet til som: Starter
Vurdering: Lige bestået
Vi har ham med, selvom han allerede blev lejet i første vindue efter fyringen af Ståle Solbakken.
Handlen med Genoa er svær at blive helt klog på, men uanset den samlede pris har Lerager leveret mange minutter.
Er der så tale om en ny Thomas Delaney eller Atiba Hutchinson?
Ikke ligefrem, og alderen betyder, at vi taler om endnu en spiller uden det store potentiale for et salg til udlandet.
Men som præstationsspiller har Lerager gjort sit og er en bestået handel.
Christian Sørensen
Viborg FF
8 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: 0 procent
Hentet til som: Rotationsspiller
Vurdering: Solid spiller, der nu skal gøre sig gældende i FCK
Superligaens vel nok bedste venstre back i sidste sæson lever drømmen, mens FCK med rette vil håbe på det samme bombardement at indlæg som i sidste sæson ud over konkurrencen til Victor Kristiansen.
Det ser habilt ud, uden nogen vel forventer, vi om fem-ti ser tilbage på transferen og tænker: Det var en af alle tiders bedste og vigtigste køb.
Mathew Ryan
Real Sociedad
4 millioner kroner
Superliga-minutter siden ankomst: 83,3 procent
Hentet til som: Midlertidig starter
Vurdering: Succes
Australieren blev hentet ind som afløser for Kamil Grabara og har allerede tjent sig selv hjem mangefold som en af ophavsmændene til FCK’s plads i Champions League.
Blæse være med, at han nok mister pladsen igen og muligvis rykker videre for en slik i 2023 – han har været en stor succes.
Mohamed Daramy
Ajax
Lejeaftale
Superliga-minutter siden ankomst: 54 procent
Hentet til som: Starter
Vurdering: For tidligt endnu, men tung start
Det var et drøn af dimensioner, at FCK fik lejet Daramy af Ajax, og målet med Daramy er præstationer her og nu, da der ikke er nogen frikøbsklausul eller umiddelbart udsigt til et køb til sommer.
Starten har været bekymrende med samme kvaler med at finde sig til rette som i Amsterdam, men det er for tidligt at sige, at handlen dermed ikke har fungeret.
Bo Henriksen har taget Tyskland med storm: ‘Alle må indse det nu’
– Det er ingen undskyldning, fastslår Uwe Rösler
Chelsea udnytter pointtab og haler ind på førerholdet
Brian Riemers travle uge: I tre forskellige lande
Brøndby sender AGF ud af pokalen efter dramatisk opgør
Dolberg scorede, imens ‘Zanka’ så rødt
I svime over Parken: ‘Største i karrieren’
Udenlandsk storklub vil have Filip Đukić
Hård intern kritik og ‘gad fucking ikke spille til venstre’
– Jeg har det lidt stramt over det her interview
Jeg tog fejl: Godt at FCM ikke kom i CL
Højlund i stor diskussion med holdkammerat
David Nielsen afviser: ‘Vil ikke have det job’
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank
Ekspert om Birk-udtalelser: ‘Risikerer at miste jobbet’
VM-lodtrækning i dag: Her er Danmarks mulige modstandere
Skal FCK frygte jer? ‘Vi kommer til at stå stærkere’
Skriver til FCK-stjerne midt om natten
Brøndby-chef fyret: Her er Neestrups svar
Ellevild Amin Chiakha: Nok den værste følelse
Har ondt af ham: ‘Han er rigtig nedtrykt’
Dårligt nyt om FC Midtjylland-profil
Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen
Her er Danmarks drømmepulje – og det værste mareridt
Altså, hvordan kan han være så dårlig?
Var et teenagevidunder: FCK-komet står ved en skillevej
Jacob Neestrup til Tipsbladet: Forkert!
Her er fem bud på en ny Brøndby-træner
Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder
Fanklubben: Disse tre kan være færdige i Brøndby
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Juventus lurer på dansk angriber
Skal hans lillebror også til Danmark?
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?
Kæmpe optur for Elias Jelert
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Brøndby-boss kimet ned
FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’
Neestrup: Derfor er Sander og Cornelius vraget
Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring
Stor ændring lurer i Brøndby
‘Han har nogle ekstraordinære kompetencer’
I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’
Frederik Birk er slet ikke i tvivl
Sådan! Rasmus Højlund med to kasser for Man Utd
Han ligner FCK’s nye superstjerne
Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det?
I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham
Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December
Havde spillernes opbakning: Fyring overrasker i Brøndby
Brøndby meget tæt på sportsdirektør
Dagens Spilforslag: Godt med mål i bundopgør
Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen
De kan snuppe Andreas Maxsø
Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring