Rygtet til Bayern München: Sådan havnede han i SL

Den unge amerikaner har prøvetrænet i Bayern München og FC Barcelona, men i januar snuppede SønderjyskE ham på en lang kontrakt. Sportschef Esben Hansen fortæller, hvordan det gik til.



I løbet af januar hentede SønderjyskE et par velkendte danske navne i form af Nicolaj Thomsen og Emil Berggreen, men de stod også for en af vinterens nok mest spændende transfers.

Haderslev-klubben hentede således den mexicansk-amerikanske offensivspiller Jose Gallegos fra San Antonio FC i den næstbedste amerikanske række, hvor han længe har været anset som et stort talent.

Og netop transferen af 20-årige Jose Gallegos er et godt eksempel på, hvad SønderjyskE gerne vil opnå med deres scoutingnetværk og samarbejdsklubber. Det fortæller sportschef Esben Hansen til Tipsbladet.

– Vi fandt ham, fordi vi prøver at være velinformerede mange steder, selvom man ikke kan vide, hvad der foregår i hele verden. Vi har et bredt og centraliseret scoutingnetværk i forbindelse med den gruppe af klubber, vi er associerede med. Derfor er det en spiller, der dukkede op på vores radar i sommer, så vi har scoutet ham i godt otte måneder. I de sidste seks måneder har vi fulgt intensivt med i, hvad han har lavet i USL.

– Så handler det også om, hvilke kilder man får informationer fra, og hvem man anser for at være troværdige, når det også kommer til agentsamarbejder. I den her case med Jose fik vi nogle gode efterretninger fra nogle kilder, vi stolede på, og så har vi selv kigget godt efter. På den måde er det lidt et mønstereksempel på den måde, som vi vil gøre tingene på i vores scouting, siger Esben Hansen til Tipsbladet.

SønderjyskE var imidlertid ikke de eneste i Europa, der havde fået øjnene op for Jose Gallegos.

Tilbage i foråret 2021 var den unge offensivspiller til prøvetræning i et par af Europas allerstørste klubber. Han var således forbi Bayern München, mens lokalavisen San Antonio Express-News også har skrevet, at han var på besøg hos FC Barcelona. The Athletic skrev også, at prøveopholdet hos tyskerne var forud for “en mulig transfer”. 

Så hvordan formåede SønderjyskE at løbe med hans underskrift?

– Det gør man ved at have de gode relationer til de folk, der også hjælper Jose i hans agentteam. Så er det et spørgsmål, om du kan sælge planen, og om de føler, at de kan stole på en. I den her verden er det vigtigt at samle på mennesker, man kan stole på, og det går begge veje. Vi har haft god dialog længe, og heldigvis lykkes det os at lave en aftale.

– Nu kaldte jeg det en mønstereksempel på noget scouting, men det er også en god case, for San Antonio er også drevet af nogle fornuftige mennesker, og det er Joses repræsentanter også. Det er en transfer, der var blottet for en masse drama, fordi alle havde samme mål om at lave en god aftale for Jose i SønderjyskE.

“Vi har god tålmodighed”
Transferen er også et godt udtryk for, hvad SønderjyskE’s plan er under deres nye amerikanske ejere. De vil udvikle og hente unge spillere, der besidder potentialet til på sigt at blive store salg, og det gør Jose Gallegos sandsynligvis.

I første omgang vil SønderjyskE dog også være tålmodige med deres nye amerikanske stjernefrø, der trods alt er flyttet om på den anden side af jorden.

– Vi har god tålmodighed. Vi håber jo, at han viser sit potentiale, og vi kan konstatere at han allerede har overrasket positivt til træning og i de kampe, han har spillet. Men vi er også klar over, at når han tager fra Texas, hvor han har boet hele livet, og ender i Haderslev, vil der være en indkøringsfase, som er nødvendig.

– Vi hænger ikke vores hat på Jose i foråret, men vi håber, at han kan bidrage positivt, og det er vi sådan set ikke i tvivl om, at han kan, siger Esben Hansen.

Det er desuden heller ikke kun den 20-årige offensivspillers fodboldmæssige kvaliteter, der giver SønderjyskE-bossen en stor tro på nyindkøbte. 

– Det, som kendetegner Jose, er en enorm modenhed for en ung 20-årig. Det er også noget, vi har brugt meget tid på at få valideret. Det gælder faktisk også vores andet unge indkøb Atli Barkarson. Det er nogle meget modne 20-årige. Det er ligeså vigtigt som deres fodboldmæssige egenskaber på den måde, vi griber tingene an, slutter sportschefen.

Jose Gallegos har skrevet under på en kontrakt med SønderjyskE, der løber frem til sommeren 2026. 






TransferLIVE: Tidl. SL-profil tager til ny PL-klub




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Elfenbenskysten – Norge

Brøndby med transferscoop?

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Kryptisk transfermelding

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FC København-farvel rykker nærmere

Afviste Premier League-klubber

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Spændende melding

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Brasilien – Japan



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Tæt på kæmpetransfer