Profil nærmer sig Viborg-exit: ‘Mest sandsynligt’

Nicolas Bürgy og Viborg kan meget vel gå hver til sit, når forsvarsspillerens kontrakt udløber til sommer.



VIBORG (Tipsbladet): Cheftræneren og sportschefen har kun godt at sige og Nicolas Bürgy og hans lederegenskaber på- og uden for banen, de unge holdkammerater har suget til sig fra veteranen, men når kontrakten udløber til sommer, kunne det meget vel være slut med Nicolas Bürgy og Viborg FF.

Med mindre end et halvt år tilbage på aftalen har forsvarsspilleren og hans bagland lov til frit at tale med andre klubber, mens Viborg tydeligvis også overvejer situationen og fremtiden.

Og det kunne sagtens betyde en afsked med Bürgy, der kom til Viborg i begyndelsen af 2022 fra Young Boys efter at have været lejet til Paderborn året før.

– Jeg vil gerne tættere på Schweiz på et tidspunkt i fremtiden. Jeg ved ikke hvornår eller hvordan, men det er noget, jeg har meddelt klubben. Vi havde en meget ærlig samtale. Mit mål er at have meget ansvaret, og jeg spillede ikke alle kampene i seneste halvsæson. Jeg sagde, at det er min ambition at være en leder og at spille mange minutter, og det anerkendte han [sportschef Mads Agesen], siger Nicolas Bürgy til Tipsbladet.

Schweizeren har haft et møde med sportschef Mads Agesen, og der er ikke lagt op til, at parterne skal tale om en ny kontrakt.

– Nu ser vi, hvordan det går. De kender min værdi, efter jeg har været her i tre år. Og på den anden side er der et transfervindue nu og også et til sommer. Så det er for komplekst at sige, hvad der sker nu og til den tid. Men vi overvejer helt klart mulighederne, som er at fortsætte her eller at tage et andet sted hen, siger Nicolas Bürgy.

Er det mest sandsynligt, at du spiller i Schweiz eller tættere på Schweiz efter denne sæson?

– Ja, det er mest sandsynligt, vil jeg vurdere. Men hvis tingene ændrer sig, kan det være, jeg skal gentænke situationen. Men som landet ligger nu, er det mere sandsynligt i næste sæson, at jeg spiller i Schweiz eller et andet sted, hvor jeg har lettere ved at komme hjem, siger Nicolas Bürgy.

– Det behøver ikke være i Schweiz, det skal bare være tættere på. Lige nu tager det 13 timer at komme hjem, og det giver ikke mening at rejse, hvis man for eksempel har fri i to dage. Så det er en meget stor faktor efter alle de her år, og der er helt sikkert venner og familie, der gerne vil se mig mere, og det fylder også hos mig, siger schweizeren, der ikke kan udelukke, at der sker noget i forhold til et skifte i denne måned, selv om det ikke er voldsomt sandsynligt.

Magnus Westergaard er skiftet til Wycombe – læs mere her

– Det er jo altid tilfældet i et transfervinduet. Men det skal passe begge parter. De ved, hvad jeg kommer med, og jeg ved, hvad jeg har her i Viborg. Og de forstår også mine ambitioner, og hvorfor jeg er her. Der er mange faktorer, der spiller ind her, siger stopperen, der uanset en eventuel forestående slutning i Viborg sætter stor pris på tiden i VFF.

– Viborg, Danmark og Superligaen har en stor plads i mit hjerte. Det er helt sikkert, siger den 29-årige schweizer.

Skal dominere kampene
Nicolas Bürgy og holdkammeraterne fik testet ilt- og løbekapaciteten i søndags og har bip-test onsdag efter en fridag tirsdag, og forsvarsspilleren klør ufortrødent på og satser på at være i idealopstillingen, når sæson begynder om fem ugers tid med en vital udekamp mod Brøndby.

– Det er helt klart målet. Og det er også det eneste, jeg har indflydelse på. Jeg skal være i topform, og så får vi at se, om der er et match for begge sider, enten nu eller til sommer, siger Nicolas Bürgy.

– Jeg ser det som spiller, og der oplever jeg, at der er meget potentiale og kvalitet i truppen. Det store spørgsmål er, hvordan vi bringer den kvalitet ind i hver kamp. Vi har fem point op til Top 6, og det er en ret svær udfordring.

– Så har vi pokalen, som er stor for os og klubben. Den er absolut vigtig for os, ikke mindst hvis vi misser Top 6. På længere sigt skal vi dominere kampene mere. Jeg mener, at vi på den måde kan få vores kvalitet til at komme til udtryk oftere. Vi har haft for mange vilde, åbne kampe, hvor der er en msase boldtab og omstillinger. Jeg mener, vi har vist fremgang med den erfaring, der er kommet ind undervejs på det her unge hold. Her i Superligaen skal man formå at have succes med hold med unge spillere og erfarne folk, og vi vil have gavn af at træffe flere modne beslutninger og forbedre os på det område, siger Nicolas Bürgy.

Forsvarsspilleren har sideløbende med at være professionel fodboldspiller studeret på universitet i Bern og de seneste par år i Århus, og tankerne om, hvad der skal ske efter spillerkarrieren, er så småt ved at melde sig, selv om det ligger en del år ude i fremtiden, som Nicolas Bürgy ser situationen og sin store glæde ved at spille topfodbold.

– Jeg har studeret i ti år, hele min karriere, og jeg bliver færdig med min kandidatuddannelse på Aarhus Universitet i år. Det har været meget langstrakt, men nu kan jeg endelig se lyset for enden af tunnellen. Det har været en hjælp for mig gennem karriere at have noget ved siden af fodboldspillet, der giver en helt anden type udfordring, hvor man skal bruge hovedet på en anden måde, siger Nicolas Bürgy.

Læs også, hvad Viborg arbejder på i transfervinduet

– Det bliver interessant at se, hvornår og hvordan, jeg skal bruge uddannelsen. Men jeg elsker at spille fodbold og fortsætter helt sikkert, så længe jeg som nu er i god fysisk form. Jeg er et godt sted, selv om jeg selvfølgelig godt kan mærke, at jeg blevet 29, siger schweizeren med et karakteristisk grin.

Bürgy sad på bænken i Viborgs kampe i november, før han var tilbage til sidste kamp mod Randers 1. december og i de to efterfølgende pokal-kvartfinaler mod Brabrand IF.

Den schweiziske VFF-profil har i denne sæson fået en landsmand i Superligaen – læs mere om det her







LIVE

TransferLIVE: Ny Frankfurt-træner på plads

Legendesøn skifter til AGF – så lang er kontrakten

Han vender hjem til FC København

Beijmo: ‘FCK var bedre på alle parametre’

Kæmpetransfers i vente – smadrer FCM rekord? 

Vil spare millioner: Vender Brøndby-stjerner hjem?

De er interesseret i Christian Eriksen

Grønbæk-handel i fare selvom Rennes ønsker ham væk



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Revser Barcelona: ‘Noget af det pinligste’

Jakob Poulsen væk fra AGF? Svarer på rygter

Victor Froholdts værdi sætter alle til vægs

Superliga-skifte? ‘Ja, der er dansk interesse’



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Slår fast: ‘Det er en nobrainer, Brøndby!’

Afsløring: Klar med kæmpebeløb for FCN-stjerne

Supercomputer: De rykker op i Superligaen

Polsk succestræner rygtes til Danmark

SL-spiller i skifte? ‘Vil på landsholdet igen’



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Jesper Lindstrøm spøger i Brøndby

Farzam: Disse AGF-profiler kan forlænge

Kamil Grabara giver iskoldt svar om transfer

Varmt Brøndby-emne åben for klubskifte

Kan sikre millioner til AGF

AGF blæst bagover: ‘Svært at begribe’

Her kan du se Paris Saint-Germain mod Arsenal

Bookmaker: Her er Eriksens næste klub

LIVE: PSG vinder Champions League

Forlader AGF – her er hans nye klub

Nu afgøres Jordan Larssons fremtid i FCK

De er færdige i 1. division



Opfordrer til fyring: Han er IKKE dygtig nok!

Afsløring: FCN køber rekorddyrt kæmpetalent

Bundesliga-klub kommer fire dage til Sjælland