Randers støder SønderjyskE af pokaltronen

Randers FC vandt pokalfinalen med 4-0 over Sønderjyske. Mathias Greve scorede to af målene.



Randers FC kan kalde sig pokalmester for anden gang i klubbens historie efter en overbevisende 4-0-sejr over Sønderjyske i finalen.

Randers vandt første gang pokalen tilbage i 2006, og siden har klubben ikke vundet noget.

Med titlen følger en plads i kvalifikationen til Europa League, og glipper den, er Randers sikret deltagelse i gruppespillet i Conference League i næste sæson.

Finalen, der blev spillet i Aarhus foran 7981 tilskuere, blev fra første fløjt dikteret af Randers. Randers kom blæsende fra start og støbte fundamentet for sejren i de første syv minutter med to lynmål.

Efter et minut skød Randers-midtbanespilleren Lasse Berg Johnsen på mål, og Sønderjyske-keeper Lawrence Thomas vippede den til hjørnespark. Det tog Randers-anfører Erik Marxen sig af, og det indadskruede spark gik i mål til 1-0 efter blot to minutter.

Det var faktisk Lawrence Thomas, der bugserede bolden i eget net, og han så skidt ud i situationen. Thomas havde fået chancen i stedet for Nicolai Flø, der ellers havde stået samtlige pokalkampe frem til finalen.

Kort efter var den gal igen i Sønderjyskes forsvar, da Randers-kantspilleren Mathias Greve tæmmede bolden i feltet og fik tid og plads nok til at hamre 2-0-målet ind.

Så var det klyngetid for Sønderjyske-spillerne, som samledes inde på midten af banen og fik talt om den skrækkelige start.

Sønderjyske virkede til at ryste chokstarten af sig og begyndte at etablere noget fornuftigt spil frem ad banen. Rilwan Hassan hamrede to gange på kassen midtvejs i første halvleg, men begge gange reddede Randers-keeper Patrik Carlgren forsøgene.

Et fly fløj kort efter hen over stadion med et banner med teksten “Kronjyllands stolthed” slæbende efter sig på den lyseblå himmel.

Sønderjyskes angriber Anders K. Jacobsen testede også Carlgren, som modsat sin makker i det modsatte bur kom langt bedre fra start.

Lawrence Thomas havde dog en god redning på et forsøg fra Randers-spilleren Vito Hammershøy-Mistrati at slutte første halvleg af på.

Fra anden halvlegs start kom Sønderjyskes Emil Holm og Emil Frederiksen på banen, og det gav noget mere fart hos de forsvarende pokalmestre. Holm fik også ramt muren Carlgren. Ind ville bolden bare ikke for sønderjyderne.

I stedet afgjorde Randers reelt kampen med målet til 3-0 efter endnu et farligt hjørnespark. Ingen fulgte med Randers-stopperen Simon Piesinger, som sneg sig rundt i feltet og steg umarkeret til vejrs og pandede 3-0-målet i kassen efter 53 minutter.

Nærmest symbolsk for Sønderjyske trak tunge grå skyer ind over stadion, og regnen begyndte at sile ned.

Med de sidste krampetrækninger forsøgte Sønderjyske at få reduceret, men uden held, og spændingen udeblev. Tværtimod lukkede og slukkede Randers med Greves andet mål i kampen til 4-0 efter 81 minutter.

Målet blev fejret ude hos Randers-fansene, der kort efter sang “god tur hjem” til de skuffede Sønderjyske-fans.

/ritzau/







LIVE

LIVE: Forlænger med dansk stortalent

Dansk landsholdsspiller forlænger med Stuttgart

Slagter FCM-profil: ‘Han kan ikke spille fodbold!’

Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring

De overvejer Christian Eriksen

Stjerner gav klar besked til Eriksen

Vildt prisskilt! PL-trio jagter Superliga-stjerne



TOPNYHED

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Kylian Mbappé: Jeg er trænerens fjerdevalg

Sur FC København-boss: En følelse af ‘hvorfor?’

Her er de tidligere vindere af Forårets Profil

Delaney: Elsker atmosfære men det var i overkanten



EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

Her kan du se FC København mod FC Midtjylland

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

De er favoritter til at hente Kasper Høgh



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

FCM-profil tordner: ‘En skandale’

Raser: Det er latterligt!

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Simsir overvejede karrieren: Skal jeg give slip?

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

Tullberg blæst bagover: ‘Fuldstændig voldsomt’

LIVE: Slutfløjt i Parken

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg