Rubén Sellés forlod AGF i sommer for at vende tilbage til Spanien og et job som U18-træner i storklubben Valencia. Blot et halvt år senere er han tilbage i Danmark.
Kort før jul præsenterede FC København Rubén Sellés som ny assistenttræner for Jess Thorup – en tjans, han skal dele med Jacob Neestrup, der er kommet til fra Viborg FF.
Dermed er Sellés altså tilbage i kolde Danmark efter en meget kort afstikker til hjemlandet.
– Det er en stor fornøjelse at være tilbage i Danmark. Jeg havde en god tid senest og har mange lykkelige minder, og forhåbentlig bliver det også sådan denne gang, siger Rubén Sellés til tipsbladet.dk og tilføjer om sin nye klub:
– FC København er en storklub. Jeg har spillet mod dem mange gange – selvfølgelig med AGF, men også med Qarabag i Champions League. Når man møder FCK, fornemmer man altid på forhånd, at man skal op imod en meget stor modstander, og nu, hvor jeg er en del af klubben, står jeg med præcis den samme følelse.
Da Rubén Sellés forlod AGF, var det med begrundelsen, at han gerne ville tættere på familien i Spanien. Af samme årsag kan det virke påfaldende, at han allerede efter et halvt år er tilbage i Danmark for en ny arbejdsgiver.
– Der er flere grunde til, at jeg forlod AGF, hvor jeg havde det godt og lige havde afsluttet klubbens bedste sæson i mange år. Jeg havde mange overvejelser, og jeg ville gerne tæt på min familie, fordi min far var alvorligt syg. Her seks måneder senere har han det meget bedre, men min kone og mine børn er stadig hos ham.
Læs også:Medie: FCK har indstillet dialog om Bruun Larsen for nuværende
– Mens jeg gik rundt i Valencia, havde jeg masser af tid til at tænke over fremtiden, og da FC København så ringede og tilbød mig det her job, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rette, siger spanieren.
Synes du, at FC København er en større klub end AGF?
– I løbet af de seneste 25 år har FC København opnået mange mål, som AGF ikke har. Men det handler ikke om, hvem der er store, og hvem der små, men jeg har enormt stor respekt for det arbejde, FCK har udført i løbet af de seneste 25 år. AGF er gode på deres helt egen måde, så jeg vil ikke sammenligne de to, siger Sellés, der har store ambitioner med til Danmark:
– Vi skal tage det skridt for skridt. Klubben er i gang med noget spændende, og ambitionerne er høje, men vi skal bygge det op i den rigtige rækkefølge og fokusere på at arbejde hårdt hver dag. Den langsigtede målsætning kan man kun opnå, hvis man gør det godt på den korte bane.
Glæder sig til gensyn med “PC”
Rubén Sellés bliver snart genforenet med én af sine tidligere kollegaer i AGF.
Senest til april tiltræder Peter Christiansen som sportsdirektør i FC København, og han var som bekendt også chef for Rubén Sellés i AGF. Det har spanieren ikke glemt, selv om det selvfølgelig kan være svært lige at huske navne.
Glæder du dig til at blive genforenet med Peter Christiansen?
Læs også:Andreas Bjelland smider 2020 i skraldespanden: Helt vildt frustrerende
– Peter Christiansen?
Ja.. “PC”.
– Aaah. Jeg havde glemt, han hedder Peter. Vi kaldte ham aldrig andet end “PC”, siger Rubén Sellés med et stort grin og svarer så på spørgsmålet:
– Da FC København havde henvendt sig, ringede jeg til ham, men jeg kender også hans situation, så jeg ville ikke forstyrre ham alt for meget. Men jeg glæder mig til, at han kommer til klubben. Vi har en god relation, og han var en stor del af AGF’s succes, slutter Rubén Sellés.
Spanierens træner-cv tæller Aris Thessaloniki, Villarreal, Neftchi Baku, Strømsgodset, FK Qarabag, AGF og Valencia.
Læs også:Midtstopper eller venstre back: Det kan jeg ikke svare på
Læs også:FC København-boss slår ud med armene: Det er op til AGF
Læs også:Thorup åbner for ny midtbanespiller i FCK: Smigret af Schöne-udtalelser
LIVE
Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK
NYHEDER
Tre vender tilbage for FC Midtjylland
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
LIVE
TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Dansk angriber sat til salg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADET SPECIAL
‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
