Det skulle have været en festdag, da cremen af cremen inden for klubfodbold og fodboldpolitik i slutningen af august sidste år mødtes til lodtrækningen til Champions League-gruppespillet og efterfølgende festmiddag i Sporting Monte Carlo.
Sporting Monte Carlo er en pompøs festsal med romerske søjler, udsigt over Rivieraen og et tag, der på bedste fodboldmanér kan rulles fra, når der skydes fyrværkeri ud over bugten og de yachts i milliardklassen, der ligger forankret derude i sommermånederne.
Men festens sædvanlige vært, UEFA-præsident Michel Platini, der plejer at mænge sig med gæsterne uden for VIP-sektionen og nyde festen, var ikke længere UEFA-præsident men i stedet udelukket fra al fodbold indtil 2020.
Der var faktisk slet ingen valgt UEFA-præsident. Den spanske vicepræsident Ángel María Villar havde formelt titlen som midlertidig afløser indtil valget på kongressen i Grækenland i september, men han havde ikke gjort meget væsen af sig.
I tomrummet uden en valgt præsident havde UEFA’s øverste embedsmænd sammen med topklubberne i European Club Association strikket en reform af Champions League sammen for perioden 2018-2021, der fik blandt andre FC Københavns delegation og flere medlemmer af UEFA’s eksekutivkomité til at rase.
Man havde ganske vist i sidste øjeblik sløjfet tanken om at uddele wild cards til gruppespillet til klubber med store, historiske meritter, hvilket i praksis især havde gavnet de to Milano-klubber og Liverpool. Men i den nye model skulle storklubberne, der nåede langt i turneringen, have en større del af indtægts-kagen, italienerne og deres kolleger i de tre andre store ligaer var med ét sikret fire direkte pladser i gruppespillet i stedet for at skulle sende hold gennem den svære kvalifikation i august.
Samtidig lagde storklubberne, der kontrollerer ECA, sammen med UEFA den prestigefyldte milliardturnering Champions League og lillebroren Europa League over i et selvstændigt selskab, UEFA og klubberne skulle eje 50/50.
Rygterne den aften gik på, at flere af de største klubber, angiveligt med denne lørdags finalister Juventus og Real Madrid blandt de mest aggressive, fra 2021 så en decideret lukket Champions League for sig uden nogen adgang til miniputter som FC København, og som Tipsbladet rapporterede i månederne efter blev der konkret arbejdet på en model med 24 hold i stedet for 32.
Blandt andre FC København rasede og truede med at lave en udvidet Royal League med hold fra lande som Belgien, Holland, Skotland og Skandinavien, der heller ikke var begejstrede.
Tidligere i denne uge interviewede Tipsbladet ECA-præsident og Bayern München-formand Karl-Heinz Rummenigge om fremtiden for Champions League og blandt meget andet også om adgangen for danske hold til turneringen. Og protesterne fra FC København og fans og klubber uden for Europas absolutte klubelite er blevet hørt, siger Bayern-formanden.
– Det vil altid være svært at få kompetitiv balance, når klubberne fra de store ligaer i England, Spanien, Tyskland og Italien har så meget større markeder, end eksempelvis I har i Danmark. Det kan man ikke udligne. Men jeg mener, FC København er et eksempel på, at man alligevel godt kan være kompetitiv i Champions League og komme tæt på en ottendedelsfinale, som FC København var, hvis man arbejder dygtigt.
– For et par uger siden mødtes jeg i München med Anders Hørsholt [Parken Sport&Entertainments CEO] og Daniel Rommedahl [Club Secretary i FC København]. FC København vinder ofte den danske liga, men klubben har en svær vej i gruppespillet, fordi de øvrige danske hold har det svært i Europa League og dermed ikke henter ret mange point til Danmarks koefficient, siger Karl-Heinz Rummenigge.
– FC København er afhængig af den danske koefficient, og måske kan vi hjælpe klubber som FC København, der regelmæssigt gør det godt ude i Europa. Måske kan vi gøre det lidt lettere for klubber som FC København, uden at vi endnu er der, hvor jeg i detaljer kan sige, hvordan det i så fald skulle gøres, siger Karl-Heinz Rummenigge.
– Vi skal se, om vi kan finde en praktisk vej for de gode hold fra de lidt mindre ligaer ind i gruppespillet. Det er noget, vores specialister i ECA og specialisterne i UEFA kan se nærmere på.
– Utilfredsheden med processen i forbindelse med Champions League-cyklussen for 2018 til 2021 er helt klart noget, vi tager til os i ECA. Det var UEFA, der bad os få det på plads relativt hurtigt, så det ikke kom til at spille en rolle i præsidentvalget i UEFA, siger Karl-Heinz Rummenigge.
Fra sommeren 2018 får klubber som FC København fra mellemstore ligaer sværere ved at kvalificere sig til gruppespillet, blandt andet fordi der kommer stærkere modstandere ned fra laget umiddelbart efter de største ligaer, der tidligere kvalificerede sig direkte til gruppespillet men fra 2018 i stedet skal spille med i kvalifikationen.
Et af virkemidlerne for ECA, UEFA og FC København kan være at ændre ved de komplekse modeller for klubbernes og lande koefficienter på UEFA-ranglisten.
FC Københavns CEO Anders Hørsholt har ikke ønsket at kommentere denne artikel.
Køb Tipsbladet i dag for masser af fodbold og opvarmning til Champions League-finalen
LIVE
VM-LIVE: Stjerne afvist – nu blander minister sig
NYHEDER
‘Zanka’ melder ud om fremtiden
TRANSFER
Bekræfter interesse for Superliga-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL
Her er seks bud på Robert Skovs næste klub
MEDIE
Jagter tidligere FCK-stjerne
NYHEDER
Brasilien-Marokko er slutrundens første topkamp
TOPNYHED
Spottet i København
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
AGF køber ham
Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’
MEDIE
De vil have Victor Nelsson
NYHEDER
Stolt over dansk transfer
TOPNYHED
Seks spillere kan forlade FC Midtjylland
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne
NYHEDER
Han tager hjem fra VM
TOPNYHED
På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”
MEDIE
Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?
TV-ekspert chokerer på direkte tv
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
FANKLUBBEN
Den sejr var et plaster på et åbent FCK-benbrud
Rasende stjerne vil flå kontrakten over
OPTAKT
Tyskland – Curacao
EKSKLUSIVT
Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark
EKSKLUSIVT
Tæt på vild Superliga-handel – får option
TOPNYHED
Trækker sig som akademichef i FC Midtjylland
TOPNYHED
Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
MEDIE
Lurer på PSG-stjerne
MEDIE
FC Midtjylland jagter Paris Saint-Germain-bomber
NYHEDER
Premier League-job: Oddset på Steve Cooper stiger
EKSKLUSIVT
Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
EKSKLUSIVT
Nu kan tidligere Brøndby-stjerne hentes gratis
TOPNYHED
