Rundens Hold i Superligaen – 11. spillerunde

Tipsbladet.dk er klar med Rundens Hold i Superligaen.



FC Midtjylland tabte for første gang i sæsonen, og krisen fortsatte for Brøndby IF og Silkeborg. Det er nogle af de overskrifter, man kan putte på 11. spillerunde, der også bød på sejre til Superligaens pt. mest formstærke mandskaber fra Randers FC og AGF.

Vi har taget et kig på de individuelle præstationer i den forgangne spillerunde.

Her følger Rundens Hold i Superligaen for 11. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:

Målmand: Oliver Christensen, OB (2)
Der var rigtig mange gode målmandspræstationer i denne runde. Aleksandar Jovanovic var god i AGF-målet, og Patrik Carlgren var fremragende for Randers FC og pillede blandt andet et straffespark. Valget falder imidlertid på Oliver Christensen, der lige akkurat sniger sig foran Carlgren. U21-landsholdsmålmanden stod en pragtkamp for OB i sejren over FC Midtjylland og noterede sig for ikke færre end fem redninger – fire af disse redninger var på afslutninger inde i feltet.

Højre back: Svenn Crone, Silkeborg IF (1)
Det er aldrig helt godt at være en del af et forsvar, der indkasserer fire mål, men Svenn Crone kunne alligevel forlade udekampen mod FCK med en fin smag i munden. Særligt i offensiven leverede den tidligere Brøndby-back en god præstation, og han noterede sig for to fine assists til Ronnie Schwartz i Silkeborgs 2-4-nederlag. 

Central forsvarer: Patrick Banggaard, SønderjyskE (1)
SønderjyskE-forsvareren var forrygende i begge felter i Haderselv-klubbens triumf mod Brøndby. Han lukkede effektivt ned for gæsternes offensiv, og så var Banggaard desuden manden, der prikkede målet til 2-0 i kassen. 

Central forsvarer: Erik Marxen, Randers FC (1)
Randers-mandskabet var generelt velspillende i den flotte 3-0-sejr på udebane over AaB, og det gjaldt ikke mindst Erik Marxen, der ikke gav meget plads til hjemmeholdet. Marxen havde  næstsidste fod på 1-0-scoringen. 

Venstre back: Kevin Conboy, Randers FC (1)
Kevin Conboy noterede sig for en fin assist til Saba Lobjanidze, da han i anden halvleg spillede georgien helt blank foran mål, og det var det offensive krydderi i en helstøbt god præstation af venstrebacken. Kevin Conboy forlod opgøret med Kasper Kusk i sin lomme. 

Højre midtbane: Mustapha Bundu, AGF (3)
Ikke mange i Superligaen når samme højder som Mustapha Bundu i øjeblikket. AGF-profilen har været særdeles velspillende i denne sæson, og 3-1-sejren over FC Nordsjælland var ingen undtagelse. Bundu kom ikke selv på måltavlen, men han assisterede både Jakob Ankersen og Bror Blume, og det var ham, der tilkæmpede det straffespark, som Patrick Mortensen omsatte. Spiller med en enorm selvtillid.

Central midtbane: Carlos Zeca, FC København (1)
Kaptajnen har måske været FC Københavns bedste mand i denne sæson, og han leverede atter varen, da mestrene gjorde kort proces mod Silkeborg IF lørdag eftermiddag. Midtbanespilleren ramte en medspiller på 95 procent af sine afleveringer, og de fleste pasninger var vel at mærke fremadrettede. Prikken over i’et var scoringen til 4-0 efter godt en halv time. 

Central midtbane: André Rømer, Randers FC (2)
Midtbanespilleren var den bedste på et stærkt Randers-mandskab. Sammen med Jacob “Lungi” Sørensen fra Esbjerg var André Rømer den spiller, der vandt flest dueller i i 11. spillerunde, og han var hele tiden lige i haserne på AaB’s midtbanefolk. Rømer stod også for assisten til Mikkel Kallesøe. 

Venstre midtbane: Oliver Lund, OB (2)
OB overraskende stort og vandt i Herning, og det var ikke mindst takket være Oliver Lund, der huserede på venstre wingback. Oliver Lund kan spille stort set samtlige pladser på en fodboldbane og må være en herlig spiller at råde over for cheftræner Jakob Michelsen. 

Angriber: Bashkim Kadrii, OB (3)
Det er Bashkim Kadrii, der kan gøre det uventede på OB-mandskabet, og selvfølgelig var det ham, der med et knastørt hug blev matchvinder mod FC Midtjylland. Stort set samtlige offensive indslag kom fra Bashkim Kadrii, og med lidt mere held kunne det være blevet til mere end det ene mål. 

Angriber: Gustav Marcussen, Lyngby Boldklub (2)
Gustav Marcussen er inde i en god periode. I sidste weekend blev han skiftet ind og scorede to mål mod Silkeborg IF, og det kastede en startplads af sig mod Hobro fredag aften. Her var Marcussen med afstand banens bedste spiller, og igen lykkedes det ham at komme på måltavlen. Af Lyngbys ni afslutninger noterede Marcussen sig for de fire, og han har sikret sig genvalg i startopstillingen i fredagens lokalopgør mod FC Nordsjælland. 

I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud





Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre




LIVE

Superliga-LIVE: Randers-stjerne imponerer

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

En sort plet på hans eftermæle

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Henter Mads Junker



LIVE

TransferLIVE: FCK forlænger med talent

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Færdig i dansk klub efter 2 dage

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Afsløring: FC København afviser millionbud

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Ked af hemmeligt FCK-skifte

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!