Rundens Hold i Superligaen – 13. runde

Tipsbladet er klar med Rundens Hold i Superligaen.



13. spillerunde er nu færdigspillet, og der kan gøres status.

AGF og FC Midtjylland fortsatte deres ustoppelige takter, Silkeborg tog et vigtigt skridt væk fra nedrykningsstregen, alt imens FC København og Vejle igen skuffede ud fra forventningerne til dem.

Tipsbladet har kastet blikket på, hvilke spillere der har imponeret mest i denne Superliga-runde.

Her er Rundens Hold i Superligaen – sat op i 4-4-2-formation

Målmand: Andreas Hansen, FC Nordsjælland

Sæsonen blev indledt på bænken, men han har slået fast med syvtommersøm, at han er den bedste målmand på kontrakt i Farum. Uden ham kunne det være blevet meget værre for udeholdet, der til sidst måtte se Frederik Emmery hive en stor genialitet ud af sit unge ærme.

Højre back: Junnosuke Suzuki, FC København

Det var ikke nogen stor kamp for FC København, men i japaneren har de en mand, der lige nu viser det høje bundniveau, som kræves, når man har Parken som hjemmebane. Flere gode offensive aktioner bidrog han med, da man spillede uafgjort med Viborg FF.

Central forsvarer: Osumane Diao, FC Midtjylland

Den stabilitet, han i starten blev klandret for ikke at have, har han fundet. Topniveauet har altid været højt hos Diao, nu kan han åbenbart også levere sukkerbolde fra sin højre fod. Hvis han fortsætter disse takter, bliver han et stort salg.

Central forsvarer: Pedro Ganchas, Silkeborg IF

Portugiseren havde ikke skyld i Vejles scoring og nettede selv. Ja, sådan kan man også spille sig på Rundens Hold. Han er en spiller, der til tider viser godt spil med sit venstreben, men generelt ligger styrken i, at han meget sjældent taber en duel, når nogen går på kroppen af ham.

Venstre back: Gift Links, AGF

Efterhånden kan der ikke være meget tvivl om, at Gift Links er blandt de bedste backs i Superligaen. Mod FC Nordsjælland styrede han venstresiden og bød som altid ind med gode indlæg, der denne gang bare ikke kastede noget af sig.

Højre kant: Callum McCowatt, Silkeborg IF

Woow, for et gennembrud newzealænderen på det seneste har fået i Silkeborg. Allerede efter 8 sekunder kunne han have sendt holdet for Søhøjlandet i himlen mod Vejle. Derfra stoppede han ikke med sit utrættelige presspil og sendte en fremragende bold ind i hovedet på Pedro Ganchas til det vindende mål.

Hvem var rundens bedste spiller?

  • Ousmane Diao
  • Thomas Jørgensen
  • Nicolai Vallys
  • Tonni Adamsen
  • En anden spiller
  • Ousmane Diao
  • Thomas Jørgensen
  • Nicolai Vallys
  • Tonni Adamsen
  • En anden spiller

0 Votes

Central midtbane: Denil Castillo, FC Midtjylland

Sikke en opblomstring han har fået under Tullberg. Det har ikke før været elegant, når han har været på kuglen, men Castillo er blevet en regulær Superliga-profil, der nu smyger om sig med dejlige afleveringer.

Central midtbane: Thomas Jørgensen, Viborg FF

Den bedste spiller på midtbanen i Parken, han har spillet i FC København, og med tiden må det mere og mere være en fortrydelse på ledelsesgangene, at man ikke kunne finde plads til ham i sidste sæson. Han spillede med stort overskud og turde modtage bolden i svære positioner mod sin tidligere klub.

Venstre kant: Nicolai Vallys, Brøndby IF

Det var en gave, ja! Men man skal stadigvæk gøre arbejdet færdigt. Nicolai Vallys både scorede og assisterede mod OB, oplægget var flottere end målet, men vigtigst af alt var det, at han igen var sprudlende og god til at finde mellemrum i kampen.

Angriber: Tonni Adamsen, Silkeborg IF

Fart og finesse viste Adamsen i Nørreskoven. Det er måske ikke svært at løbe fra Lasse Nielsen, men derefter lavede angriberen et flot lob over Igor Vekic, der ellers spillede godt. Det bliver et meget stort tab for Kent Nielsen, hvis stjerneangriberen snart er fortid i Silkeborg.

Angriber: Cho Gue-sung, FC Midtjylland

Man kunne måske have peget på flere angribere hos FC Midtjylland. Der var bare lige det, at Franculino og Junior Brumado kun fik 45 minutter, derfor er det sydkoreaneren, der med sin scoring og gode kamp spiller sig på holdet i denne omgang.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

FC København jagter Romane Amane

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Sydafrika – Canada

Markant ændring i Silkeborg

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”