Rundens Hold i Superligaen – 21. runde

Tipsbladet er klar med Rundens Hold i Superligaen for 21. spillerunde.



21. spillerunde er færdigspillet i Superligaen, og her var der særligt ét hold, som for alvor trådte i karakter.

FC København var altdominerende mod Lyngby, og 4-0-sejren kunne sagtens have været større. Den flotte præstation bliver også belønnet, for hele fem spillere herfra har fundet vej til rundens hold. 

Ellers var det en runde præget af snævre sejre og få mål helt generelt.

Tipsbladet præsenterer her Rundens Hold i 21. runde – sat op i en 4-3-3-formation:

Målmand: Jonas Lössl, FC Midtjylland (2)
Der er nok ikke mange, som vil kigge skævt på én, hvis man siger, at Jonas Lössl er Superligaens bedste målmand lige i øjeblikket. Han har været flyvende i 2024, og mod Randers var han igen sikkerheden selv i buret med flere fine redninger. Fortsætter han sit storspil, så skal Brøndby og FCK stå tidligt op for at overhale FC Midtjylland i mesterskabskampen.

Højre back: Elias Jelert, FC København (3)
Elias Jelert var her og der og alle vegne mod Lyngby, som slet, slet ikke kunne håndtere FCK’s højreside. Konstant kom Jelert susende i overlaps, og hans samarbejde med Roony Bardghji var fremragende. 

Central forsvarer: Wessel Dammers, Randers FC (1)
Wessel Dammers må ærgre sig noget så grusomt over, at det ikke lykkedes Randers at lukrere på de mange chancer, som de brændte på Jonas Lössl, for hollænderen gjorde sit for, at man kunne have fået point. Dammers var et fyrtårn bagi, hvor han ofte stod i vejen for midtjyderne. Han var også ganske overlegen i luftspillet.

Central forsvarer: Tobias Slotsager, OB (2)
OB har fået en glimrende start på 2024 under Søren Krogh, og søndag tog man et stort skridt i bundkampen ved at slå Vejle 1-0. Her løb Rami Al-Hajj med mange overskrifter, men man kan ikke komme udenom, at Tobias Slotsager leverede rigtig godt nede i forsvaret. Ham havde Vejle-spillerne rigtig svært ved at komme forbi, ligesom så mange har haft det hele sæsonen.

Venstre back: Martin Frese, FC Nordsjælland (7)
Superligaens bedste venstre back? FC Nordsjælland var ikke særlig gode mod Hvidovre, men Martin Frese leverede faktisk glimrende. Defensivt var han stærk, og han var en af de spillere i hele ligaen, som skabte flest chancer i runden med tre af slagsen. Ærgerligt for Frese og FCN, at han fik en advarsel og dermed har karantæne til næste kamp.

Central midtbanespiller: Rasmus Falk, FC København (4)
FC København styrede alt mod Lyngby, og det kan de særligt takke Rasmus Falk for. Hold nu op, hvor var han god som spildirigenten på midtbanen. 71 vellykkede afleveringer ud af 71 siger det hele. Krydr det med en scoring og en assist, og du er tæt på den perfekte præstation. Flot!

Central midtbanespiller: Oliver Sørensen, FC Midtjylland (7)
Han har været et lyspunkt i hele ligaen i denne sæson, og Oliver Sørensen bliver bare ved og ved. Han blev matchvinder mod Randers og sørgede dermed for, at FC Midtjylland bevarer førstepladsen. Men udover målet fylder han bare så meget på banen. Han må simpelthen være et mareridt at spille overfor på midtbanen.

Central midtbanespiller: Magnus Mattsson, FC København (1)
Mattsson kom ikke på måltavlen mod Lyngby, men mon ikke det var hans bedste kamp i FCK-trøjen? Han havde næstsidste fod på rigtig mange FCK-chancer, og tallene lyver ikke. Mattsson skabte seks chancer i denne runde, hvilket er dobbelt så mange som nummer to på listen. Sådan noget skal belønnes.

Højre fløj: Roony Bardghji, FC København (3)
Brian Hamalainen fik den utaknemmelige opgave at spille overfor en sulten Roony Bardghji, der startede inde for første gang i sæsonen, og det har ikke været sjovt. Roony var flyvende, og han virkede særdeles veloplagt. Det må glæde Jacob Neestrup, der har brug for alle sine strenge til offensiven i den tætte mesterskabskamp.

Angriber: Max Fenger, OB (1)
Max Fenger er tilbage i OB efter et vellykket lejeophold i Mjällby, og det kan vise sig at blive rigtig godt. Vejle havde store problemer med at håndtere ham, og han var hverken bange for at hugge på kassen eller udfordre sine modstandere. Scorede kampens eneste mål i Nørreskoven, og det bliver helt klart ikke hans sidste i denne sæson.

Venstre fløj: Mohamed Elyounoussi, FC København (2)
Nordmanden har Premier League-kampe på CV’et, og mod Lyngby lignede han en decideret Premier League-spiller. Drev konstant gæk med de stakkels modstandere, som slet ikke kunne håndtere hans teknik, fart, spilforståelse og bevægelser. Pyntede en kongekamp med at score. Spiller han resten af sæsonen på det niveau her, er det svært at forestille sig en Superliga-spiller, som er meget bedre. 

I parentes bemærket antallet af gange, spilleren har været på Rundens Hold.





‘Sort uheld’ i Viborg




mass_sise LIVE

TransferLIVE: Ukendt dansker tilbage i Sverige

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

‘Horsens var et helvede’

Han bestemmer det hele

– Han har en “grim” side



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’

Smadrer transferrekord

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Dansk klub har lagt hele strategien om

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Thomas Frank: De vinder VM



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Spændende transfermelding om Maxsø

Brøndby tæt på ny forstærkning

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Allsvenskan-klub henter dansk topscorer

Afsløring: Oscar Buch prøver sig af i Strømsgodset

Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Det var verdens undergang’

Donald Trump bekræfter

Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen

Meldes tæt på storklub efter FCK-exit