Esbjerg fB rykker ned, og FC Midtjylland bliver danske mestre.
Det ene ligger fast, og det andet ligger næsten fast i kølvandet på 30. spillerunde, hvor der blev sat flere ting på plads i toppen og bunden af dansk fodbold.
AaB og SønderjyskE varmede op til pokalfinalen med sejre, mens Brøndby tog en flot sejr i Farum, og AC Horsens fejede Randers FC af banen. OB sikrede sig en ny sæson i Superligaen med en 3-1-sejr over Lyngby mandag aften.
Vi har set nærmere de bedste individuelle præstationer i den forgangne runde.
Her følger Rundens Hold i Superligaen for 30. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:
Målmand: Marvin Schwäbe, Brøndby IF (3)
Tyskeren er angiveligt på vej til Bundesliga-oprykkerne fra Stuttgart, og de slikkede sig formentlig om munden, da de så Schwäbe i aktion mod FC Nordsjælland søndag aften. Marvin Schwäbe stod en fremragende kamp og noterede sig for fem redninger og et clean sheet. Han er kun blevet bedre og bedre i løbet af sin tid i Brøndby.
Læs også:Troels Bech kan se sig selv i nyt trænerjob
Højre back: Andreas Bruus, Brøndby IF (1)
Et lille gennembrud for Andreas Bruus i Brøndby-trøjen. Det er ofte noget af en mundfuld at spille over for FC Nordsjællands hurtige angribere, men Bruus var lige så hurtig som dem, så han blev ikke for alvor presset og spillede en gennemført god kamp. Den omskolede angriber er inde i varmen hos Niels Frederiksen i øjeblikket.
Central forsvarer: Rasmus Thelander, AaB (1)
Banens bedste spiller for AaB mod AGF. Rasmus Thelander scorede et fint mål på hovedstød, og han lukkede af defensivt. Forsvarsspilleren er lige vendt tilbage fra en skade, men han ser ud til at have fundet formen hurtigt. Thelander får pladsen på Rundens Hold foran Andreas Maxsø og Erik Sviatchenko, der også storspillede i 30. runde.
Central forsvarer: Alexander Ludwig, AC Horsens (3)
Marvin Egho og Emil Riis Jakobsen blev forvandlet til statister af Alexander Ludwig, der spillede en sublim kamp i det centrale forsvar for AC Horsens. Ludwig havde næstflest clearinger af alle i 30. runde, og han vandt næstflest hovedstødsdueller. En gul kilppe på CASA Arena.
Venstre back: Paulinho, FC Midtjylland (3)
FC København skabte ikke en eneste chance mod FC Midtjylland, og det var blandt andre Paulinhos fortjeneste. Brasilianeren var en del af en fremragende fireback-kæde, og han bidrog desuden med fine detaljer og præcise indlæg. Og nåh ja – også et selvmål. Den sekvens kunne man nu ingenlunde bebrejde Paulinho.
Højre midtbane: Edgar Babayan, Hobro IK (3)
Hobro IK sendte Esbjerg ned i den næstbedste række, og den store bøddel var Edgar Babayan. Landsholdsspiller fra Armenien sørgede først for et oplæg til Mads Hvilsom, inden han selv gjorde det til 2-1 med en tør afslutinng fra kanten af feltet. Det var Edgar Babayans første scorigni åbent spil i denne sæson. Offensivspilleren slog sine folder på venstre kant mod Esbjerg, men undtagelsesvis spiller han til højre på Rundens Hold.
Central midtbane: Iver Fossum, AaB (2)
Han svinger meget i sine præstationer, men fredag mod AGF var han god. Iver Fossum scorede et mål, assisterede Tom van Weert og erobrede bolden fra århusianerne en håndfuld gange. Han er helt klar til pokalfinalen.
Læs også:Medie: FC Twente dropper dansk angriber efter en sæson
Central midtbane: Nicolas Madsen, FC Midtjylland (1)
Den 20-årige midtbanemand startede inde for første gang i Superligaen, men han spillede, som om han starter inde hver weekend. Han var rolig på bolden, fordelte spillet godt, og han sørgede for, at Jens Stage og Nicolaj Thomsen ikke fik et ben til jorden i første halvleg. Strålende startdebut af den arbejdsomme FCM-spiller.
Venstre midtbane: Jonas Thorsen, AC Horsens (1)
Nogen målmaskine kan man ikke kalde Jonas Thorsen, men mod Randers FC fik han netmaskerne til at blafre to gange, og dermed var han for alvor ophavsmand til hjemmeholdets 3-0-sejr. Det sikrer ham naturligvis en plads på Rundens Hold. Thorsen var i øvrigt den spiller, der løb længst af alle i 30. spillerunde. En rigtig holdspiller, der får pladsen lige for snuden af OB’s Mads Frøkjær.
Angriber: Sory Kaba, FC Midtjylland (3)
Sory Kaba har det godt mod FC København. Søndag scorede han et mål i topbraget, og med sin enorme fysik gjorde han livet vanskeligt for de to FCK-stoppere Victor Nelsson og Andreas Bjelland, der ellers også har spist deres havregrød. Kaba skal stadig blive bedre til at placere sig i feltet, men han gjorde en god figur i Telia Parken.
Angriber: Hallur Hansson, AC Horsens (4)
Han er med afstand den offensivspiller i Superligaen, der får flest advarsler, men færingen kan meget andet end at tumle ind i modstanderne. Mod Randers noterede Hansson sig for både en scoring og en assist, og han er nu delt topscorer i AC Horsens sammen med Louka Prip.
I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.
Læs også:OB-målscorer slår fast: Internt har der ikke været fokus på nedrykning
Læs også:FCN-talent er nyt førstevalg: Det var ved at være nu
Læs også:OB-lejr retter sigtet mod mulig europæisk kvalifikation
LIVE
Superliga-LIVE: Brøndby græder med Nicolai Vallys
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
LIVE: Hvordan sparker han den forbi?
NYHEDER
Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys
EKSKLUSIVT
Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber
INTERVIEW
Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’
Her kan du se Sabah FK mod AGF
LIVE
TransferLIVE: Er han på vej til Silkeborg IF?
TRANSFER
Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog
EKSKLUSIVT
Afsløring: I dialog med FCK om Garananga
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!
Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub
NYHEDER
FC Barcelona bekræfter trist nyhed
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’
MEDIE
Højbjerg vækker vrede i Marseille
MEDIE
AGF tæt på køb af svensk forstærkning
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent
MEDIE
FC København meldes tæt på landsholdsspiller
MEDIE
Liverpool-spiller på vej til Danmark?
KOMMENTATOR
Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid
MEDIE
Marcus Rashford i stor kovending
NYHEDER
1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit
TOPNYHED
FC Midtjylland-boss: Han er altdominerende
Rundens Hold i Superligaen – 3. runde
TIPSBLADET SPECIAL
VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’
EKSKLUSIVT
“Hvad fanden laver han?”
EKSKLUSIVT
Afsløring: Skifter til Superligaen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Danske klubber udsat for svindel
EKSKLUSIVT
