Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

Tipsbladet.dk er klar med Rundens Hold i Superligaen.



4. runde i dansk fodbolds bedste række er overstået, og vi er dermed også klar til at sætte navne på, hvem der er på Rundens Hold.

Mange store præstationer bød runden på, og derfor var det denne gang ikke nemt at sætte de 11, men sådan er det jo.

Runden bød blandt andet på en fin SIF-sejr på 4-1 over Viborg, mens FCK vandt det københavnske derby med 4-2 over Brøndby. AaB vandt også en fin sejr på 2-0 over AGF i den jyske klassiker, og så sluttede runden af med en FCN-sejr over OB.

Her følger Tipsbladets Rundens Hold i Superligaen for 4. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:

Målmand: Jacob Rinne, AaB (1)
Med seks redninger i opgøret mod AGF var Jacob Rinne keeperen med næstflest redninger, og da AGF samtidig tegnede sig for 2,4 expected goals, er der ingen tvivl om, at det var en stærk indsats mellem stængerne af svenskeren. Jacob Rinne og AaB var især under pres sidst i opgøret, hvor Patrick Mortensen kom ind og var med til at gøre det spændende, men Rinne holdt stand.

Højre back: Oliver Villadsen, FC Nordsjælland (1)
Er godt i gang med at få sit store gennembrud i FC Nordsjælland. Kom på tavlen for anden runde i træk, og selvtilliden vokser hos den unge wing back, der kækt bemærkede efter kampen, at han nu går efter den tredje i træk. Arbejder hårdt i holdets tjeneste, og så kommer han godt med i feltet offensivt, hvilket er den opportunisme, der har været med til at sikre et par kampe i streg med scoringer.

Central forsvarer: Rasmus Thelander, AaB (1)
Det var godt nok hans makker i midterforsvaret, der kom på tavlen, da AaB besejrede AGF med 2-0, men det var Rasmus Thelander, der var stærkest i defensiven. Midtstopperen var fremragende i luftspillet, hvor han 11 gange trak sig sejrrigt ud af en duel med de ellers fysisk stærke AGF’ere – i øvrigt klart flest af alle – samtidig kom han i vejen langs jorden, ligesom han hele seks gange fik clearet potentielt farlige situationer. Også Tobias Salquist fra SIF bejlede til pladsen.

Central forsvarer: Erik Sviatchenko, FC Midtjylland (1)
Stærk præstation igen af FC Midtjyllands kaptajn, der gik forrest, da der var mest brug for det. FCM udspillede i perioder Vejle-holdet, og det var meget fortjent, at mandskabet kom fra opgøret med en sejr. Men den var en smule under fare i anden halvleg, hvor Denis Kolinger fik udlignet. Det var Sviatchenko selv, der scorede til 2-1, og herfra så FC Midtjylland sig ikke tilbage.

Venstre back: Björn Kopplin, Randers FC (1)
Björn Kopplin har fået en rigtig god sæsonstart for Randers FC, og igen mod SønderjyskE var han velspillende for sit mandskab, der trumlede SønderjyskE i store dele af kampen, men ikke kunne føje til den 1-0 føring, Vito Hammershøy-Mistrati gav dem tidligt i opgøret. Det mål kom i øvrigt, efter Kopplin havde stået for en fin afslutning, som i første omgang blev reddet af Lawrence Thomas.

Højre midtbane: Sebastian Jørgensen, Silkeborg IF (1)
Da der først blev åbnet for sluserne, gik det også målamok i Silkeborg. Midtjyderne var gået fra banen med tre gange 0-0 i de første tre runder, men fredag vandt man 4-1 over Viborg. Først scorede Sebastian Jørgensen med brystet, inden han også gjorde det til 2-0 på en aflevering fra Nicolai Vallys. Kort efter byttede de roller, da Jørgensen stod for oplægget til Vallys. Fin kamp af SIF’s talentfulde offensivspiller.

Central midtbane: Pedro Ferreira, AaB (1)
Var banens bedste, da AaB slog AGF med 2-0. Han startede inde for første gang i sæsonen og for første gang siden april, og Pedro Ferreira kan forvente genvalg om en uge, når AaB møder Vejle på udebane. Var stærk i alle facetter af spillet og excellerede i den defensive del af spillet, hvor han normalt også er bedst. Syv bolderobringer, tre tacklinger, fem clearinger og fem vundne dueller langs jorden. Også Raphael Onyedika fortjener ros for en god præstation for FCM.

Central midtbane: Vito Hammershøy-Mistrati, Randers FC (1)
Kampens eneste målscorer var flyvende for Randers. En fin scoring og også tæt på et smukt oplæg, men chancen blev misbrugt af Marvin Egho, der i det hele taget havde en svær kamp. Vito Hammershøy-Mistrati kommer til at skulle løfte endnu mere, nu Randers har sagt farvel til Mathias Greve, og i første kamp uden den nye Brøndby-spiller var midtbanemanden på pletten for kronjyderne. Også Pep Biel var i betragning til pladsen.

Venstre midtbane: Mohamed Daramy, FC København (2)
Får pladsen i hård konkurrence med Silkeborgs Nicolai Vallys, der både scorede og assisterede, men Mohamed Daramy var flyvende mod Brøndby og gjorde ondt på klubben fra den københavnske Vestegn. Han trak næsten en håndfuld gule kort, og Sigurd Rosted var også lige på grænsen af et rødt kort. Flænsede BIF’s højre side. Er startet sæsonen utrolig godt og har løftet sit spil så meget, at man kan få den tanke, at han ikke er i Superligaen i mange år fremover.

Angriber: Anders Dreyer, FC Midtjylland (2)
Var rundens klart mest afsluttende spiller med otte forsøg mod mål, men kun en enkelt af de otte afslutninger gik i kassen. Til gengæld leverede Anders Dreyer også to assists, og man må sige, at han er startet godt på efterårssæsonen efter et lidt svagt forår. Dreyers betydning for FCM-holdet kan ikke undervurderes lige nu, og lige nu er han en af de første spillere på Bo Henriksens holdkort.

Angriber: Jonas Wind, FC København (1)
Scorede to gange i Parken mod ærkerivalerne, og ingen af de to scoringer kom fra straffesparkspletten. Viste noget af det, man nogle gange godt kan savne, nemlig farligheden foran modstanderens mål samt evnen til at være i feltet, når boldene hælder derind. Havde skubbet Kamil Wilczek på bænken, og det viste sig at være en god beslutning af Jess Thorup. Jonas Wind har nu scoret tre gange i Superligaen.

I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.







EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

Han er førende til at erstatte Hjulmand

Svensson vrisser: ‘Synes du FCM skaber nok?’

Slagter FCM-profil: ‘Han kan ikke spille fodbold!’

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!

Stjerner gav klar besked til Eriksen



Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

LIVE: ‘Verdens største frispark!’

Vildt prisskilt! PL-trio jagter Superliga-stjerne

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring

De overvejer Christian Eriksen

Delaney: Elsker atmosfære men det var i overkanten

De er favoritter til at hente Kasper Høgh



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Spaniens premierminister forsvarer Yamal

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

FCM-profil tordner: ‘En skandale’

Her kan du se FC København mod FC Midtjylland

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Tullberg blæst bagover: ‘Fuldstændig voldsomt’

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Raser: Det er latterligt!

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer

LIVE: Slutfløjt i Parken

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Låste sig inde derhjemme: Kunne høres i Esbjerg

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’