Rundens Hold i Superligaen – 9. spillerunde

Tipsbladet.dk er klar med Rundens Hold i Superligaen.



Ni runder i Superligaen er nu afviklet, og efter en massiv FCK-dominans fra start er det pludselig FC Midtjylland, der har iklædt sig førertrøjen. Søndag tabte FCK skuffende 1-2 til Hobro IK i Nicklas Bendtners debut, mens FCM vandt sikkert med 3-0 på udebane over Lyngby Boldklub.

Runden bød også på et nederlag til Esbjerg fB, der som en konsekvens har valgt at fyre cheftræner John Lammers. AGF og Brøndby vandt hjemme. 

Vi har som altid set nærmere på individuelle præstationer.

Her følger Rundens Hold i Superligaen for 9. spillerunde – sat op i en 4-4-2-opstilling:

Målmand: Aleksandar Jovanovic, AGF (1)
Den serbiske målmand gjorde et fornemt comeback i Superligaen for AGF. Aleksandar Jovanovic diskede op med seks redninger i hjemmekampen mod AaB og var en stensikker sidste skanse. 

Højre back: Mads Døhr Thychosen, FC Nordsjælland (2)
Den tidligere FC Midtjylland-spiller kæmpede, så blodet sprøjtede mod Brøndby IF. FC Nordsjælland indkasserede fire mål, og det er selvfølgelig aldrig helt godt at lægge navn til som forsvarsspiller, men Mads Døhr Thychosen var til gengæld sprudlende i offensiven. Thychosen assisterede begge FCN-mål på Brøndby Stadion, og man må bare konstatere, at han har været et fremragende indkøb af Farum-klubben. 

Central forsvarer: Rasmus Minor Petersen, Hobro IK (4)
Nicklas Bendtner, Viktor Fischer, Rasmus Falk og Pieros Sotiriou. Det er bare et lille udpluk af de spillere, Rasmus Minor Petersen skulle slås med søndag eftermiddag, og Hobro-stopperen var bedre end dem alle sammen. Minor præsterede imponerende ti clearinger mod FC København, og det var flest af alle i runden. 

Central forsvarer: Erik Sviatchenko, FC Midtjylland (1)
Erik Sviatchenko spillede tæt på en perfekt kamp, da FC Midtjylland pligtsejrede ude mod Lyngby. Sammen med makkeren Alexander Scholz lukkede han fuldstændig af i defensiven, og i den modsatte ende scorede FCM-profilen et flot mål på hovedstød til 3-0.

Venstre back: Björn Kopplin, Randers FC (1)
Han er ikke med for at score mål, men det var ikke til at se søndag eftermiddag. Kopplin tæmmede bolden med højre fod og hakkede den så op i målhjørnet med venstre. Både han selv og de grinende holdkammerater så ud som nogle, der dårligt kunne tro, hvad de havde set. Kopplin var desuden med til at holde EfB helt og aldeles fra chancer.

Højre midtbane: Awer Mabil, FC Midtjylland (1)
På sin 24 års fødselsdag leverede Awer Mabil en storslået præstation for FC Midtjylland og krydrede det hele med en scoring. Australieren har scoret to mål, siden Brian Priske tog over, og han virker til at nyde godt af trænerskiftet. Mabil var også dygtig til at sætte holdkammeraterne i scene mod Lyngby. 

Central midtbane: Josip Radosevic, Brøndby IF (1)
Man ved aldrig helt, hvad man får med Josip Radosevic. Søndag fik man den rigtig gode udgave, da Brøndby vandt 4-2 over FC Nordsjælland. Kroaten var god på bolden, som han alt for ofte ikke er, og som sædvanlig krigede han inde på midtbanen og tacklede og sloges. Prikken over i’et var scoringen til 2-0 kort før pausen.

Central midtbane: Janus Drachmann, OB (1)
Bashkim Kadrii løb med overskrifterne mandag aften, men de offensive stjerner glimter sjældent, hvis ikke der er styr på holdet bag dem. Det er anfører Drachmann som regel garant for og var det igen mod Silkeborg. En stærk kamp af OB’s centrale anker.

Venstre midtbane: Edgar Babayan, Hobro IK (2)
Edgar Babayan er nu på en delt førsteplads over flest assists i Superligaen i denne sæson. Søndag blev det til to af slagsen, da han assisterede Julian Kristoffersen og Emmanuel Sabbi i choksejren over FC København. Landsholdsspilleren fra Armenien tager store skridt i øjeblikket. 

Angriber: Mustapha Bundu, AGF (2)
Det åbenlyse potentiale, som Mustapha Bundu har haft i årevis, ser ud til endelig at være ved at forløse sig. Søndag scorede han hattrick i 3-0-sejren over AaB, og dermed er han oppe på fire mål og tre assists i ni kampe. Slutproduktet har før haltet hos Bundu, men det er åbenlyst blevet bedre, og AGF-angriberen ligner for alvor en Superliga-profil i denne sæson. 

Angriber: Bashkim Kadrii, OB (2)
Det er en hård skæbne for Kamil Wilczek, at han ikke får en plads på holdet, men Kadrii scorede selv to mål og lagde op til ét, tvang Silkeborg-målmanden til en klasseredning og ramte stolpen. OB-angriberen var umulig at styre mandag aften.

I parentes bemærket er antallet af gange, som spilleren er blevet udvalgt til Rundens Hold i denne sæson.

Læs også:Tyve stjal fra biler, mens Silkeborg fik bank af OB




LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



LIVE

Superliga-LIVE: Forlænger med profil

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Monstrøs PL-transfer tæt på

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: FC København afviser millionbud

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Siger op: Superliga-ekspert stopper

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Anton Gaaei-handel meldes død

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Transferkollaps: Napoli truer med retssag

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”