Sådan blev OB sat på plads af fusionsklubben FCM

Denne artikel er fra Tipsbladets trykte udgave 20. maj 2022

De fleste kender Lise Nørgaards ikoniske DR-serie Matador og historien om Mads Skjern, der kommer til byen Korsbæk fra Jylland og langsomt bygger sin forretning op. Gennem ærgerrighed, frækhed og ukuelighed bliver han en af byens vigtigste mænd.

Alt dette sker til stor irritation og til dels på bekostning af Hans Christian Varnæs; bankdirektøren, der i årtier var byens store mand og samlingspunkt for velhavere og folk, der var noget ved musikken.

Han formår imidlertid ikke at følge med tiden og mister som årene går både status og position i byen. Mens Mads Skjern opbygger et imperium med både tøjbutik, bank og ejendomme, skrumper Hans Christian Varnæs’ indflydelse og renommé. Mads Skjern er i Matador et billede på fremtiden; Hans Christian Varnæs et billede på fortiden.

Fra 1977 til 2011 var OB en næsten konstant magtfaktor i toppen af dansk fodbold. Det blev til tre mesterskaber, fem pokaltitler og otte øvrige Top 3-placeringer i dansk fodbolds bedste række i perioden, hvor OB i øvrigt spillede 97 europæiske kampe.

Men siden 2011 har klubben ikke været i nærheden af dansk fodbolds top eller Europa, for den position er blevet taget af FC Midtjylland. Siden OB’s sidste medaljehøst har FC Midtjylland taget tre mesterskaber og en pokaltitel samt fem Top 3-placeringer. Men hvordan overhalede FC Midtjylland OB? Hvad kendetegner de to klubbers nyere historie? Og hvad betyder det for torsdagens pokalfinale mellem de to klubber?

Gødning og ambitioner

Da den daværende OB-cheftræner Kim Brink i januar 1995 skulle se frem mod UEFA Cup-kvartfinalen mod Parma, satte han ord på sine ambitioner for OB i et interview med Tipsbladet.

- OB skal være en international storklub, udtalte han mange år inden Claus Steinlein begyndte at sige det samme ovre i det midtjyske.

Kim Brinks udtalelse faldt få måneder efter, at OB havde slået Real Madrid i december 1994 – samme efterår, som Ikast fS var rykket ud af Superligaen. Fire år senere tog OB samme tur, da fynboerne i 1998 rykkede ned. Allerede året efter vendte man dog tilbage til Superligaen ved at vinde 1.division ganske suverænt foran Esbjerg. Og hvem endte på tredje- og fjerdepladsen i 1.division i foråret 1999? Det gjorde Ikast fS og Herning Fremad, der få uger efter sæsonafslutningen fusionerede og blev til FC Midtjylland.

Kenneth Møller Pedersen er en af de spillere, der var med på den første rejse i FC Midtjylland. Han var ellers et produkt af OB’s berømmede talentudvikling i 1990’erne, men ad omveje var han havnet i det midtjyske i 1999.

- Jeg kan huske, hvordan jeg kørte fra Fyn til Ikast, hvor landskaberne omkring Vejle stadig havde skov og biodiversitet, men når jeg nåede Heden, var der bare nogle små bakker med lyng, og ellers var det plantager, der var plantet på de bare marker. Sådan var det også med FC Midtjylland. Det skulle plantes først, men deroppe gror tingene hurtigt, for der bliver gødet mange steder fra. Man blev enige om at gøre tingene sammen, fortæller Kenneth Møller Pedersen.

FC Midtjylland blev født med en ambition om at blive regionens klub, men drømmene var større.

- Da vi rykkede op, var det ikke nok at overleve. Vi ville spille med i toppen, og vi blev nummer fire. Året efter vandt vi bronze. Det var nemmere at skabe fremdrift, fordi maskinen ikke var så tung. Der var en masse velvilje, fordi der var skabt en klub, hvor traditionerne ikke stod i vejen. Vi kunne mærke det som spillere, for der var ingen, der havde aktier i noget. Det hjælper også, når man vinder. Siden er klubben bare blevet frækkere og frækkere. Man stikker næbet frem, og man er vel den klub i Danmark, som traditionsklubberne hader mest, siger Kenneth Møller Pedersen, som i FC Midtjylland oplevede en anden kultur end det, han kendte fra OB.

- I 1990’erne var OB en tung traditionsmaskine. Man kunne mærke vindene fra mesterskabet i 1989 og traditionsopgørene mod B1913 og B1909. Det var en gammel, tung og stor klub, som fyldte med en masse historik. I FC Midtjylland kom jeg til et nyt sted, hvor to klubber, der havde hadet hinanden, pludselig blev enige om at elske hinanden.

En af FC Midtjyllands første trænere var Troels Bech, der blev ansat i 2002 efter at have været i OB. Han husker, hvordan mentaliteten i klubben adskilte sig fra det, han oplevede på Fyn.

- FC Midtjylland var fra begyndelsen båret af den enorme friskhed og energi, der fulgte med at give sig selv en ny start som en fusion. Nogen kalder det frækhed. Fri af traditioner har FC Midtjylland været i stand til at skubbe til grænserne for, hvad der var normalen. I FC Midtjylland var der ikke noget med ”sådan gør vi ikke her”. Det gav et kraftigt afsæt. OB har i selvforståelse og i omgivelser været defineret af en fortid, og fortiden hjalp ikke altid. Den fantastiske sejr over Real Madrid blev på en måde et damoklessværd, for siden den triumf har ingen sejre rigtig været gode nok. Sådan var det ikke i Midtjylland,” siger Troels Bech.

I overhalingsbanen

Med rigmanden Niels Thorborgs indtog i OB og Kim Brinks tilbagevenden i starten af årtusindet, skruede den fynske klub for alvor op for spillerbudgettet og ambitionerne.

OB havde i årene frem mod 2010 det næsthøjeste spillerbudget i Superligaen, klubben duellerede med FC København om mesterskabet og lavede en række store spillersalg i form af Jonas Borring, Ulrik Laursen og Djiby Fall, der alle blev solgt for rekordbeløb. Hvis det lyder bekendt, er det fordi FC Midtjylland gjorde nøjagtig det samme fra 2014.

Siden rigmanden Matthew Benham kom til klubben som hovedaktionær, har midtjyderne fået skabt sig det næststørste budget i ligaen, de har vundet guld og de har lavet masser af spillersalg. Imens er OB gået i stå, blandt andet fordi klubbens ledelse har sænket spillerbudgettet mærkbart.

- At bevæge sig ud i overhalingsbanen var OB’s tilgang i starten af nullerne. Den overtog Midtjylland. FCM har udlignet Thorborgs konstante kapitaltilførsler med først et finansieret afrikansk projekt, siden indiske Dempo-penge samt inden og særligt efter Benhams indtog stigende spillersalg; det sidste i kraft af to vellykkede satsninger: den afrikanske forbindelse og akademiet. Det har sikret en økonomisk slagkraft til den offensive strategi med massive stigninger i det sportslige budget - mens OB skar ned, lyder det fra Troels Bech.

Hvor OB i 2010 brugte dobbelt så mange penge på sin trup som FC Midtjylland, bruger midtjyderne nu næsten tre gange så mange penge på deres fodboldhold som OB.

”Mads har alt”

Det er her, de to klubber står i dag. OB byggede sin storhedstid i 1990’erne med et stærkt akademi og fortsatte opturen i nullerne med spillersalg og store sportslige budgetter. Det gav både hjemlig og international succes. FC Midtjylland har gjort det samme med et stærkt akademi i nullerne og store budgetter i de seneste år. Begge klubber har endda været kendetegnet af at have stærke afrikanske spillere med i de succesfulde perioder.

På vejen til den aktuelle position som et af Superligaens lokomotiver har FC Midtjylland overhalet OB – og en masse andre traditionsklubber.

- AGF, Esbjerg, Vejle, Brøndby, AaB og OB er alle blevet overhalet af FC Midtjylland på rekordtid. Det handler også om, at man ikke er blevet forstyrret eller har stået i skyggen af historien og resultaterne fra fordums tid, mener Kenneth Møller Pedersen.

Han ser dog et håb for en klub som OB.

- Traditionsklubbernes styrke er at finde den balance, hvor man kan forny sig og samtidig være loyal overfor historikken. Det er OB faktisk i gang med at italesætte ved at fokusere på deres dyder og prøve at finde ud af, hvad en OB-spiller egentlig er. Det er jo flyvsk at sige, at der er noget historie, der står og skygger, for er det ikke en styrke at have nogle traditioner? Jo, det er det kraftedeme. Men man skal bare være opmærksom på, at man også skal forny sig og videreudvikle det. Det lykkedes Liverpool jo med, siger Kenneth Møller Pedersen, der ser interessante perspektiver i finalen.

- Det er en unik kamp, og det er sjældent for OB at komme i en pokalfinale. Men sulten, energien og momentet skal gribes for begge hold. FC Midtjylland lever af titler, medaljer og pokaler, men de er mere vant til det. For OB vil en sejr betyde, at de kan springe nogle års udvikling over, og det vil være en gave af en anden verden for klubben.

OB-fans har i årevis set misundeligt mod Herning, hvor FC Midtjylland har fejret den ene triumf efter den anden med nogle af de dyder, som OB byggede sin succes på: En fysisk spillestil, powerfodbold og en innovativ tilgang til sporten. FCM er blevet alt det, som OB var, og de har alt det, som mange OB-fans gerne vil have. Som Troels Bech udtrykker det:

- I FCM oplever jeg en eventuel pokalsejr som et plaster på såret, mens det i Odense vil være en voldsom triumf. Det siger også noget om, hvor de to klubber er i dag, siger Troels Bech

Det er i det lys, at torsdagens pokalfinale skal ses. Hvis OB vinder sin første titel siden 2007, vil det være det første lille skridt for klubben på vej tilbage mod fordums styrke. Hvis FC Midtjylland vinder, vil klubben igen vinde et trofæ, som OB engang hjemtog med jævne mellemrum.

Og så kan man som fynbo komme til at tænke på slutscenen i Matador.

Her sidder familierne Varnæs og Skjern ved middagsbordet i spisestuen hos førstnævnte. Der har været kold luft mellem familierne, men efter årtier med magtkampe, konflikter og tænders gnidsel er de samlet til sølvbryllup hos Familien Varnæs. Til bords sidder konsulinde Holm – en af Varnæs-familiens allierede – ved sidsen af Kristen Skjern, der er lillebror til Mads Skjern.

Under middagen henvender Holm sig til Kristen Skjern med seriens næstsidste replik.

- Deres bror har en smuk og dygtig hustru, siger hun.

Kristen Skjern tænker sig kort om og svarer så:

- Ja. Mads har alt.