Salquist er tilbage i Danmark: Jeg fortryder intet

Tobias Salquist er tilbage i dansk fodbold og kommer til et godt projekt i FC Nordsjælland. Han tror på, at skiftet til Farum-klubben er et rigtig godt match.



Tobias Salquist er tilbage i dansk fodbold.

Efter et år hos amerikanske Chicago Fire er han hentet tilbage til Superligaen, hvor FC Nordsjælland står klar med åbne arme.

Og Tobias Salquist har også foretaget skiftet med glæde.

– Jeg tror bare, at projektet har tiltalt mig. De snakke, jeg havde med dem, var gode. Det er et solidt projekt og nogle ordentlige mennesker. Det kan jeg godt lide. Det minder lidt om det, man gør i Silkeborg, hvor der er nogle erfarne og nogle unge spillere, siger Tobias Salquist til Tipsbladet.

I FC Nordsjælland er der mere styr på bagsmækken, end der endte med at være i Chicago Fire, hvor hele den sportslige ledelse, der hentede Tobias Salquist, er endt med at ryge ud, og derfor er forsvarsspilleren også tryg ved, at der er en god og solid plan, som er til at stole på i Farum.

– Det ser bare ikke så godt ud, at jeg endnu en gang kommer hjem efter kort tid. Men sådan er det. Der er sket mange vilde ting, og jeg fortryder intet overhovedet. Det var en fed oplevelse (i Chicago, red.) og et godt år. Jeg var dog også skadet noget af tiden, men alt i alt ville jeg ikke have været det foruden, fortæller han.

Den 29-årige midterforsvarer kom selv frem som en ung spiller i Silkeborg IF, hvor han blandt andre skulle lære af Dennis Flinta. Nu er det Salquist, der skal øse ud af sin erfaring, når han trækker i FC Nordsjælland-trøjen.

Det gør han dog først til sommer, da han i første omgang skal udlejes for at få kamptræning og stå knivskarpt til opstarten til næste sæson, hvor han ventes at få en nøglerolle i FC Nordsjælland.

– Vi vidste godt, at timingen var bedst til sommer. Men der skulle ske noget nu, og så var det et godt kompromis med en udlejning for begge parter. Det siger meget om FC Nordsjælland som klub, at de står inde for det, de gør. De holder ord i forhold til det, de lover spillerne. Og måden, tingene bliver gjort på, siger meget om klubben. Der er virkelig en klar strategi, siger Salquist og fortæller om et kommende lejeophold:

– Det er klart, at vi har haft nogle snakke om det. Det skal være på højest mulige sportslige niveau, så jeg bliver matchet godt. Det skal være noget, der minder lidt om Nordsjælland, så jeg til sommer står klar og parat til at kæmpe for Nordsjælland. Det er planen.

– Jeg skal spille. Ellers kunne jeg jo bare være blevet (i Chicago) og træne et halvt år. Så vi skal have fundet det rigtige.

Der var allerede rygter om, at Tobias Salquist i sommer kunne vende retur til dansk fodbold, men det blev altså først denne vinter. Om der har været andet dansk interesse, vil Salquist ikke gå for meget ind i.

– I respekt for alle vil jeg ikke for meget ind på det. Der har været lidt interesse her og der, men ikke noget der var tæt på det, Nordsjælland har kunnet give mig sportsligt. Det er et solidt projekt, der ikke kommer til at ændre sig om et halvt eller helt år. Det er en god klub, der spiller god fodbold, siger han.

Tobias Salquist, der i sin karriere også har spillet professionelt for Fjölnir, Waasland-Beveren, Lillestrøm og Hobro IK, rådførte sig inden skiftet med sin gamle holdkammerat i Silkeborg Mark Brink, der også tørner ud for FC Nordsjælland.

– Jeg hørte ham, og han havde kun positive ting at sige, så der har ikke været meget betænkningstid for mig.

Salquist har skrevet kontrakt med FC Nordsjælland frem til sommeren 2028.







LIVE

Superliga-LIVE: ‘Vi skal bare holde vores kæft’

Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel

Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’

‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’

Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’

Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark

Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde



LIVE

TransferLIVE: Drama – dansker nægter at træne

Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber

Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku

Træls melding om ny Superliga-transfer

Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys

Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’

Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog

Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!

Afsløring: I dialog med FCK om Garananga

Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Højbjerg vækker vrede i Marseille

Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona

Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid

FC København meldes tæt på landsholdsspiller

‘CV’ har ét krav til nye transfers

Marcus Rashford i stor kovending

FC Barcelona bekræfter trist nyhed

Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’

Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark

Liverpool-spiller på vej til Danmark?

Drømmen om Champions League er død for AGF

AGF tæt på køb af svensk forstærkning

Afsløring: Danske klubber udsat for svindel