Superligaen bliver bare mere og mere spændende, da føringer skifter i toppen, top-6-jagten er blevet uhyggelig tæt, og bundholdene giver den gas i jagten på overlevelse.
Derfor ser vi ind i en voldsom spændende afslutning på Superliga-grundspillet, der nu bare mangler to spillerunder.
Brøndby IF, FC Midtjylland, AGF og FC København er alle nu sikre på Mesterskabsspillet, men da guldjagten fortsat er voldsom tæt, står alle fire hold overfor utroligt vigtige kampe – med indbyrdes slag som FCK – FCM og BIF- AGF i sigte.
Fra Randers FC og helt ned til FC Nordsjælland på 10. pladsen kommer nerverne til at sidde uden på trøjen, når det skal afgøres, hvem der i 22. spillerunde ender med at tage de to sidste pladser i Mesterskabsspillet og hvilke hold, der må ser ind i Kvalifikationsspillet, hvor nedrykning kan blive et tema for alle.
Fantastisk mange scenarier er i spil i Superligaens sidste to spillerunder.
Her er de 12 holds program og mulige slutplacering i Grundspillets sidste to kampe:
Brøndby IF: Fortsætter guldkursen?
Mulig placering: 1-3
Slutprogram:
Runde 21: OB – Brøndby IF
Runde 22: Brøndby IF – AGF
Note: Brøndby er tilbage førstepladsen inden de to sidste runder og vil med to sejre naturligvis gå ind i Mesterskabsspillet som førerhold.
To nederlag kan sende Brøndby ned på tredjepladsen, da både FCM og AGF kan overhale.
Brøndby møder AGF i Grundspillets sidste runde i en ny storkamp, der også giver forsmag på Mesterskabsspillet.
FC Midtjylland: Kan mestrene rette op?
Mulig placering: 1-4
Slutprogram:
Runde 21: FC København – FC Midtjylland
Runde 22: FC Midtjylland – Vejle Boldklub
Note: Med bare to point op til Brøndby, skal førerholdet blot kikse en kamp for igen at lukke FCM ind i forhold til at overtage førstepladsen. Til gengæld skal FCM med aktuelt to nederlag i træk også se sig over skulderen, da lige så skidt afslutning i de kommende to runder kan betyde, at både AGF og FC København stryger forbi i tabellen. Storkampen mod FCK i kommende runde er en ny stor test af FCM, for tabes den kamp, kan AGF allerede være gået forbi i stillingen.
AGF: Førstepladsen er mulig
Mulig placering: 1-4
Slutprogram:
Runde 21: AGF – Randers FC
Runde 22: Brøndby IF – AGF
Note: AGF kom tilbage på sejrskurs og meldte sig tilbage i guldkampen med en sejr over FCM.
Det åbner på samme tid også for, at Aarhus-holdet fortsat har en mulighed for at gå ud af Grundspillet som nummer et.
Det kræver naturligvis to AGF-sejre i de sidste to kampe, samt at Brøndby henter maksimalt et point mod OB og at FCM smider mindst tre point i de sidste runder.
AGF kan ikke slutte lavere end en fjerdeplads, da kun FCK kan nå at overhale.
FC København: Smuldrer comebacket?
Mulig placering: 2-5
Slutprogram
Runde 21: FC København – FC Midtjylland
Runde 22: Randers FC – FC København
Note: FC København kan med syv point op til Brøndby naturligvis ikke nå førstepladsen.
Til gengæld kan FCK godt kravle helt op på andenpladsen. Ud over sejr over FCM i kommende runde det også at sejr over Randers FC imens at FCM også smider point i sidste runde.
Og så skal AGF også smide mindst tre point i de to sidste runder.
FCK har fortsat også risikoen for at tage et nyt dyk i tabellen – det sker, hvis de sidste to kampe tabes, og Randers FC på samme tid vinder de to sidste kampe.
Randers FC: Det kan ende i den store nedtur
Mulig placering: 4-8
Slutprogram:
Runde 21: AGF – Randers FC
Runde 22: Randers FC – FC København
Note: Et FCK-nederlag til FCM i kommende runde og så eller to Randers-sejre over først AGF og så FCK. Så drager Randers FC ind i Mesterskabsspillet på en fjerdeplads.
Men det er nok mere panderynker over risikoen for at ryge helt ud af top-6, der fylder hos Randers FC efter en meget skidt stime på seks kampe ude sejr og en samlet høst på bare tre point.
En meget vigtig og yderst positiv detalje for Randers FC i Top-6-jagten er deres målscore. For Randers har en markant bedre målscore end samtlige hold, der realistisk set kan true bagfra.
Så ender det med pointlighed, vil Randers ligge forrest. Alligevel er der grund til bekymring, for to nederlag til henholdsvis AGF og FC København kan få Randers til at dumpe helt ned som nummer otte, da tre hold kan spille sig forbi i stillingen. Det samme kan ske, hvis Randers kun henter et point i de sidste to kampe.
To point i de sidste to kampe åbner fortsat for at både SønderjyskE og OB kan smutte forbi og dermed sende Randers FC ud af top-6.
Til gengæld er en sejr og dermed tre point nok for Randers FC til endegyldigt at sikre sig pladsen blandt de seks bedste.
OB: To sejre er ikke nok
Mulig placering: 5-10
Slutprogram:
Runde 21: OB – Brøndby IF
Runde 22: AaB – OB
Note: Tungen lige i munden.
OB befinder sig i en yderst speciel situation, da to sejre i princippet kan være nok til at rykke op som nummer fem – men de to sejre kan også vise sig slet ikke at være til at blive i top-6
OB holder nemlig sjettepladsen med en målscore, der er bare et mål bedre end SønderjyskE og fire mål bedre end AaB. Læg dertil, at Vejle blot er et point efter og FC Nordsjælland to point.
Men vinder OB over både Brøndby og AaB, er det slet ikke umuligt, at SønderjyskE alligevel ender højere. Sønderjyderne skal nemlig i så fald blot vinder deres to kampe med en målforskel, der er et mål bedre end OB’s.
Det siger næsten sig selv, at alt andet end to OB-sejre vil medføre en enorm risiko for at slutte uden for det bedste selskab.
Men helt galt kan det gå, hvis både kampene mod Brøndby og AaB ender med nederlag. For så skal der ikke meget til, før OB slutter Grundspillet som nummer 10 – og i værste fald med et Lyngby-hold, der kun er to point efter på 11. pladsen.
Det bliver dramatiske uger for OB.
SønderjyskE: Måljagt og stor risiko i spil
Mulig placering: 5-10
Slutprogram:
Runde 21: SønderjyskE – AC Horsens
Runde 22: FC Nordsjælland – SønderjyskE
Note: Med samme point som OB og AaB ser SønderjyskE ind i meget intense kampe, hvor det enten kan ende med den store optur eller det stik-modsatte.
To sejre kan være nok til at springehelt frem som nummer fem i tabellen – hvis Randers ikke vinder sine sidste to kampe, OB bliver overhalet på enten målscore eller point – og hvis ikke AaB vinder sine to kampe med store sejre.
Der er bare et måls forskel op til den så uhyre vigtige sjetteplads, som OB holder. Så nok skal SønderjyskE i første omgang koncentrere sig om at vinde over AC Horsens i kommende runde – men der skal brændes igennem i jagten på en så stor sejr som mulig.
Det kan dog også sagtens gå helt galt for SønderjyskE, for pointtab og måske endda nederlag i begge kampe, kan sende holdet ned på 10. pladsen.
AaB: Vild afslutning venter
Mulig placering: 5-10
Slutprogram:
Runde 21: Vejle BK – AaB
Runde 22: AaB – OB
Note: Det var en afgørende sejr for AaB i seneste runde. Det bringer nemlig håbet en top-6 helt tæt på. A point med OB og SønderjyskE inden de sidste to runder – alt er muligt. Og så venter ovenikøbet to direkte konkurrenter til en plads i top-6.
Bliver de to kampe er det kun SønderjyskE, der kan forhindre AaB i at tage en af pladserne i Mesterskabsspillet.
Omvendt kan To nederlag sende OB ned som nummer 10 i det enormt tætte felt. Og så er det pludselig en nedrykning, der skal undgås
Vejle BK: Oprykkerne kan tage fusen på alle
Mulig placering: 5-10
Slutprogram:
Runde 21: Vejle BK – AaB
Runde 22: FC Midtjylland – Vejle BK
Note: Det kan godt være, at det ved første øjekast virker urealistisk, at Vejle kan spille sig op på femtepladsen i de to næste runder. Men så vanvittigt er det heller ikke at tænke sig til.
To sejre over AaB og FCM sender Vejle på 30 point. Får Randers kun et point i kampene mod AGF og FCK plus at OB og SønderjyskE ikke vinder begge deres to sidste kampe – ja så er Vejle nummer fem i Superligaen.
Vejle vil uden tvivl hellere end gerne også nappe 6. pladsen – her kræver det blot ovenstående (uden at regne Randers FC med i ligningen).
Vejle ligger lige nummer ni og kan naturligvis indhentes af FCN ved pointtab og dermed også ende som nummer 10. Men Vejle har alt at vinde i de Grundspillets sidste to runder.
FC Nordsjælland: Nedrykning kan blive et tema
Mulig placering: 5-10
Slutprogram:
Runde 21: Lyngby BK – FC Nordsjælland
Runde 22: FC Nordsjælland – SønderjyskE
Note: FC Nordsjælland har med to sejre i de to sidste kampe fortsat realistiske chancer for at erobre en plads i Mesterskabsspillet. Den helt vilde elevator-tur op på en plads som nummer fem er såmænd også muligt, hvis Randers kun henter et point, og hverken OB, AaB eller Vejle får fuldt udbytte i de sidste to runder.
Men FCN må erkende, at mange ting skal falde på plads for at så mange hold skal overhales.
Ender det helt modsat kan FCN ende med at blive indhentet pointmæssigt af Lyngby, der dog ikke passerer i stillingen på grund af for stor forskel i målregnskabet.
Lyngby BK: Flyver Lyngby videre med vild stime?
Mulig placering: 11-12
Slutprogram:
Runde 21: Lyngby BK – FC Nordsjælland
Runde 22: AC Horsens – Lyngby BK
Note: Lyngby BK har fået vinger og har vundet de tre seneste kampe og ikke tabt i fire.
Og med 13 point i forårets kampe er Lyngby kun overgået af Brøndby og FCK og har skudt sig fra en total håbløs situation i bunden af rækken og frem i en position, hvor redning i ligaen bestemt er mulig.
Med tanke på, at der er to runder tilbage i Grundspillet og derefter 10 runder i Kvalifikationsspillet, er det bestemt realistisk at hente seks point på FCN, syv point på Vejle eller otte point på nogle af holdene længere fremme.
Men selv med to sejre i de to sidste grundspils-kampe kan Lyngby ikke avancere i tabellen.
AC Horsens: I gang med optur, men er det nok?
Mulig placering: 11-12
Slutprogram:
Runde 21: SønderjyskE – AC Horsens
Runde 22: AC Horsens – Lyngby BK
Note: AC Horsens spræller i bunden, men selv om holdet nu er ubesejret i fire kampe i træk, er det sammenlagt fortsat kun blevet til seks point i hele foråret, hvilket kun er præsteret dårligere af SønderjyskE.
Der skal sejre på bordet, for der er aktuelt 11 point op til redning.
AC Horsens kan med to sejre gå forbi Lyngby BK, hvis sjællænderne taber begge kampe eller kun får et point.
Den aktuelle Superliga-stilling:

Raser efter Superliga-drama: Jeg var flippet ud!

Pønser på chokindkøb i sin nye klub

Bliver nummer 20

Tadej Pogacar reagerer på kæmpe nedtur

Optur for Pione Sisto

Så er den gal igen med Robert Skov

AaB dybt ærgerlige: Topchef har sagt op

Det kan snart ikke blive ved

Kasper Hjulmand skriver historie

Kæmpe ballade i svensk klub

Medier hylder Andreas Christensen

Randers-direktør: Vi har en kontrakt klar til ham

I svime over Superliga-hold: ‘Det er fantastisk!’

Eriksen afslører: Han sendte mig et hav af SMS’er

FCK-truppen straffes af Jacob Neestrup

Boss afslører transferkup: Så billig var FCK-emne

Kenneth Perez i chok: ‘Hvad er det for en idiot’

United nægtede transferpakke til 1,1 milliarder

Thomas Frank jubler: Han var exceptionel

Megabudget i dansk klub: ‘Vilde, vilde penge’

Medier fælder dom over Dorgu efter Man Utd-triumf

‘Ved at brække mig over den arrogance’

Rædselsfuld dag for Holger Rune og Europa

– Hvis han ikke vinder Ballon d’Or, tager de fejl

Kent Nielsen: ‘Så havde I ikke løftet et øjenbryn’

Brøndby-profil: ‘Han smider sig!’

Sådan fik Højlund besked om Manchester United-exit

Nedtur for FCK: Ikke sket i 27 år

Skidt, Holger Rune!

Skuffelse for Eriksen i debut

Leverkusen-boss taler ud om Erik ten Hag-fyring

Computerspil var afgørende for kæmpe Utd-succes

Frank fortryder: ‘Jeg tog den forkerte beslutning’

Revser Brøndby-profil: Det er uklædeligt

Solgt for 150 millioner: Revser tid i Danmark

Stikker til FC København-ledelsen

Bo Henriksen og Mainz i kæmpe sejr

Frank i svime: – Han er en af verdens bedste

Kæk Christian Eriksen: Jeg skrev til legenden

Randers FC – FC Nordsjælland

Kasper Dolberg afslører ‘usædvanlig’ hobby

– Det var outstanding, FCK!

Rodrigo Huescas vækker opsigt i Champions League

Tidligere dansk landstræner fyret

Superliga-træner raser: – ‘Fuckfinger og barnligt’

Vild sag – nu bryder Brian Priske tavsheden

Kritiserer Vingegaard: ‘Så kedeligt!’

Afslører skidt optakt før drømmekamp

Holger Rune og Europa får stryg

Dansk superstjerne i VIP-loungen i Barcelona-sejr

De Bruyne sparker Pisatårn endnu skævere

‘Det var aldrig sket i Champions League’

Nedtur: Dolberg skadet i comeback

VAR-drama og straffespark: AGF på førstepladsen
