Hvis Lyngby Boldklub gik ind til mandagens udekamp mod Hobro med en vis nervøsitet, var det forståeligt, for før opgøret havde Christian Nielsens hold bare hentet tre point i de sidste 10 Superliga-kampe. Men holdet fandt melodien på det rigtige tidspunkt, og med en sejr på 2-1 er det nu Hobro, der har kniven for struben før returkampen i Lyngby på mandag.
Spillet og viljen og fighten vil Lyngbys stortalent Frederik Winther have med sig ind til returkampen på mandag.
– Jeg håber, vi går rundt med mindset om at score mål, for vi har ikke holdt nullet så mange gange i den her sæson, så det vil være dumt at stille os ned. Vi skal spille, som vi gjorde i den første kamp, hvor vi kørte bolden rundt og skabte kampen. Det er det, vi kan. Selvfølgelig kan kampen udvikle sig, så det bliver en anden kamp. Men gameplanen er at spille, siger Lyngbys Frederik Winther til tipsbladet.dk.
Den 19-årige stopper forklarer, at sejren i mandags var af enorm betydning.
– Det gjorde helt vildt meget. Vi havde alle en følelse af, at nu var vi kommet til de her kampe mod Hobro, og så var alt andet slettet. Ligegyldigt. Nu handler det om de to kampe, og vi skal slå Hobro. Alle har haft en stor tro på tingene, og vi har vidst, at det ville vende, for vi har stor sammenhold i truppen, og der er masser af energi. Så selvfølgelig ville det vende på et tidspunkt.
Frederik Winther er en af de spillere, der har vist sig fornemt frem i dansk fodbolds bedste række. Han har ikke haft problemer med at komme på niveau i Superligaen, og den gode udvikling har også betydet, at klubber uden for landets grænser har været meldt interesseret.
Winther er en moderne forsvarsspiller, der er duelstærk og god på bolden. Han søger afleveringen frem i banen med sin gode venstre fod.
Han er samtidig også blevet et af billederne på et nyt Lyngby, hvor man ikke har nogen kvaler ved at give unge spillere chancen fra start, fordi det er sådan, de udvikler sig. Det oplevede stopperen selv for et år siden, hvor han nærmest blev kastet for løverne, da Lyngby spillede oprykningskampe mod Vendsyssel. Han havde bare lidt mere end en håndfuld kampe på cv’et, mern kom mere end levende derfra.
– Jeg havde ikke spillet mange kampe sidste år. Dengang var også en lidt anden situation for os, for vi havde alt at vinde. Nu har vi en Superliga-plads at tabe. Men at jeg har prøvet det før, giver en ro, og det er jo sådan nogle sjove kampe, man gerne vil spille som Superliga-spiller. Alt er på spil, og der er masser af tænding på, siger Frederik Winther og forklarer, at han har lært meget det seneste år:
– Det har givet vildt meget erfaring at spille en masse Superliga-kampe. Det er også med til at give hår på brystet. Også som person. Det at omgås personer, der er ældre end en selv. Folk, der har børn og et andet liv, end jeg selv kommer fra. Det er også med til at modne.
At Lyngby spiller i Superligaen allerede nu, var faktisk ikke noget, de havde regnet med. I stedet var det en plan på sigt at gøre det. Men nu er klubben i bedste række, og med tanke på udgangspunktet fra den første kamp vil det være en skuffelse, hvis Lyngby ikke gør arbejdet færdigt og tager en sæson mere.
– Selvfølgelig er der en spænding i truppen. Alle ved, at der er en verden til forskel på Superligaen og 1. division, siger Winther.
For Frederik Winther kan kampen måske blive den sidste hos de kongeblå. Han er klubbens største salgsobjekt og har vist sig flot frem. Så man ved aldrig, om der kommer et bud, der er for godt til at afvise.
Læs også:Lyngby har rutineret kantspiller tilbage mod Hobro
Tidligere har blandt andet klubber i Premier League henvendt sig – han har dog slet ikke følt pres over interessen i løbet af sæson.
– Nej, og det er efterhånden også længe siden, at jeg selv har læst noget. Jeg ved, jeg er Lyngby-spiller, og jeg er taknemmelig for alle de minutter, jeg kan få. Det, at andre klubber kigger, er bare positivt. Det er dog ikke noget, der skal forstyrre mig. Det kommer, når det kommer.
– Jeg har spillet her i seks år, og det er stort for mig at være på førsteholdet i Lyngby. Først var jeg med til oprykning, nu vil jeg være med til overlevelse. Det vil være kæmpe stort, hvis det lykkes, siger han og forklarer:
– Umiddelbart synes jeg sagtens, at jeg kan lære meget mere i Lyngby.
Frederik Winther har spillet 29 kampe i Superligaen i denne sæson – 28 af dem har været fra start. Kontrakten med Lyngby løber frem til sommeren 2023.
Læs også:Optakt: Hobro IK – Lyngby Boldklub
Læs også:Bedst og værst: 17-årig back stjal rampelyset
Læs også:Startopstillinger: Solgt anfører starter inde for Silkeborg
LIVE
TransferLIVE: Stjerne klarer Chelsea-lægetjek
DAGENS SPILFORSLAG
AGF møder Europa-virkelighed i Randers
AGF får drømmelodtrækning i Champions League
TOPNYHED
Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Kryptisk besked til Mileta Rajovic
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb
God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland
TOPNYHED
Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud
TOPNYHED
Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg
MEDIE
Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner
TRANSFER
“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”
AVIS
Kæmpe talent rygtes til Superligaen
TIPSBLADET SPECIAL
Her er VM-turneringens hold
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
INTERVIEW
Svensson giver status på Huescas
TOPNYHED
Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn
NYHEDER
Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte
NYHEDER
Tullberg bekræfter FCM-skifte
TOPNYHED
Imponeret af FCK: På Champions League-niveau
TRANSFER
Bassel Jradi præsenteret i B.93
NYHEDER
Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning
EKSKLUSIVT
FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe
MEDIE
FC København kan miste endnu en stjerne
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
BIZART
Irriteret over Rajovic-snak: I kan pege på mig
OPTAKT
Sønderjyske – FC Midtjylland
Han er VM’s bedste spiller
NYHEDER
