– Skal leve med at være voldsomt fyringstruet

Viborg-træner Jakob Poulsen gør status på sit første år som cheftræner, hvor han blandt andet har lært at håndtere det tårnhøje pres og opmærksomheden, der følger med som Superliga-træner.



VIBORG (Tipsbladet): AGF’s Uwe Rösler har en fin spillerkarriere bag sig, Kent Nielsen er Europamester og var en elsket stamspiller i Aston Villa, men ellers kan få andre på danske trænerbænke matche den spillerkarriere, Jakob Poulsen har haft.

Poulsen spillede to slutrunder med landsholdet var i AS Monaco, Heerenveen og Melbourne ud over at vinde to mesterskaber med FC Midtjylland og være en af årtiets bedste midtbanespillere i Superligaen i 10’erne.

Men at stå på overfor nogle af verdens bedste fodboldspillere og vinde titler som spiller kan ikke sammenlignes med det job, det er at være cheftræner.

Det er noget af det, Jakob Poulsen har med fra 2024, hvor han efter en kort vikartjans i de sidste kampe i efteråret 2023 blev permanent cheftræner for Viborg FF.

VFF glippede Top 6 og jagten på syvendepladsen i maj, mens resultaterne i juli og august var skrækkelige.

Og der oplevede Jakob Poulsen, hvordan det at være cheftræner i en Superliga-klub med et budget i middelklassen på mange måder er et langt større pres, end hvis man jagter VM- og EM-succes på Danmarks landshold, fortæller Viborg-cheftræneren i et stort interview med Tipsbladet.

– Det er mere konkret, når man er spiller og er ude på banen. Og som spiller er det ikke på samme måde dig, der står med ansvaret. Så det fylder ikke på samme måde, som det gør som træner.

– Jeg snakkede faktisk med nogle kollegaer om det. Ikke nogen fra Superligaen, men andre, som jeg kender og har et godt forhold til. Og så forsøgte jeg at sige til mig selv, at det er sådan, det er i den her verden, siger Jakob Poulsen til Tipsbladet.

Boss efter én lang optur

Jakob Poulsen trådte ind som vikar, da Jacob Friis i efteråret 2023 blev købt fri af Viborg-cheftrænerjobbet af den tyske klub Augsburg.

Poulsen blev efterfølgende valgt som ny cheftræner, og det er Jakob Poulsen rigtig glad for.

2024 har budt på fede oplevelser som en hjemmesejr over FC Midtjylland på hjemmebane og perioder med godt angrebsspil, men året bød også på en elendig sæsonstart i sommer, hvor målene føg om ørerne på daværende førstekeeper Lucas Lund og forsvaret.

Det rettede sig, men der fik Jakob Poulsen forskellen på spiller- og trænerjobbet at føle.

– En anden ting er også, at det her er mit første cheftrænerjob. Det er ikke sikkert, at det er 100 procent definerende for min karriere, men jeg er i en position, hvor jeg gerne vil gøre det godt og vise mig godt frem. Så man ikke bliver en, der lige har været der og så forsvinder igen, siger Jakob Poulsen.

– Nogle tænker i hvert fald, at det er definerende. Man kan også se det sådan, at trænerjobs handler om timing, om at komme ind på det rette tidspunkt. Man kan argumentere, at jeg nærmest ikke kunne sige ja til at være cheftræner på et værre tidspunkt. For jeg overtager efter en periode, hvor det kun er gået opad i en meget lang periode. Jeg har ikke gjort det her, fordi det er nemt, men fordi jeg har store ambitioner, og fordi det var et mål for mig. Jeg ville gå den her vej og var klar til at stå med ansvaret, siger Jakob Poulsen om det job, han brændende ønskede sig efter flere år som assistent i VFF.

– Nu fik jeg lov at prøve det en lille smule i foråret, og så også her til starten, hvor det virkelig ikke gik vores vej. Og det synes jeg jo egentlig var en god læring, og også det der med at forstå, at man i den her verden uanset hvad skal leve med at være voldsomt fyringstruet. Det er man i forhold til nærmest alle andre jobs og brancher i verden. Det skal man kunne være i, og det synes jeg egentlig godt, jeg kan. Jeg ved godt, at det er de færreste, der ender med at løbe deres kontrakter ud. Sådan fungerer det sjældent i fodbold, siger Viborg-cheftræneren.

Læs Tipsbladets evaluering af Viborg FF’s efterårssæsonen her

– Man skal lære at leve med det pres. Og det har jeg gjort. Vi har heller ikke været i en situation, hvor [Mads] Agesen og [Morten] Jensen er kommet løbende konstant og har sagt, at jeg skal til at komme i gang. Så på den led har jeg ikke mærket noget pres eller følt mig presset. Det er i højere grad den enorme opmærksomhed, der er på vores arbejde. Der er så mange, der har en holdning. Og så vil vi jo virkelig gerne selv gøre det godt. Og når det så ikke går den rigtige vej, så fylder det, siger Jakob Poulsen, der i vinterpausen glædede sig til at være tilbage i træning igen og selv blive bedre, ligesom han beder spillerne om at blive.

– Der har været mange ting, hvor jeg har tænkt, det kunne da godt være, man skulle have gjort det anderledes. Det positive er jo, at jeg synes, jeg har lært virkelig meget, siger Jakob Poulsen.

– Jeg evaluerer mig selv, og jeg gør det også med staben og med direktørerne derinde [peger ind mod Mads Agesen og Morten Jensens kontorer bag væggen]. Vi har talt om, hvad vi vil gøre bedre og udvikle, og jeg vil gerne ud og vise, at jeg kan gøre de ting og flytte mig derhen, hvor jeg og vi gerne vil. Og det har jeg glædet mig til at komme i gang med. Og målet med det hele er naturligvis at flytte spillerne og holdet et bedre sted hen, så vi står stærkere.

Bliver bedre i 2025

De gode oplevelser har opvejet de svære perioder og udfordringerne i 2024 for Jakob Poulsen, der får et kick ud af få spillerne til at udføre planerne på banen, og når en spiller lærer noget og bliver dygtigere, når det virkelig gælder på banen.

Men resultaterne såvel som spillet skal blive bedre i 2025, efter der var for mange udsving i 2024 set fra Jakob Poulsens trænerbænk og de efterfølgende analyser på kontorerne på træningsanlægget.

– Jeg vil helst tale om, hvad vi skal opnå som hold. Der er noget omkring vores identitet, der var meget tydelig i de 2½ år med optur, især den offensive identitet. Der var vi udfordrende på kanterne med spillere, der kan noget på egen hånd, og det har vi stadigvæk og er rigtig dygtige til. Vores omstillingsspil var og er også rigtig godt. Men så har det været for meget op og ned i vores evne til at være styrende med bolden og i kampene. Vi skal genfinde vores identitet, siger Jakob Poulsen.

– Vi skal ikke have bolden 60 procent af tiden, det er slet ikke der, vi er. Men der er nogle kampe i 2024, hvor vi simpelthen kom til at spille for direkte med for mange lange, høje bolde. Vi satte bolden på spil oftere, end vi ønsker. Det er ikke sådan, vi skal spille.

– Vi har heldigvis spillere til det, og de er også hentet ind til det. Det er det gjort i hele min tid her, både da Jesper Fredberg var sportschef, og nu med Mads Agesen og med Søren Nielsen som chefscout. Vi skal udvikle spillere, også den type, der er interessante for udlandet. Det er spillere, der er dygtige til at spille fodbold, seværdige og lave gode ting.

Læs mere om Viborgs spillerbudget her

– Vi spiller med mange unge spillere. Thomas Jørgensen, Isak Jensen, Jacob Vester, Charly Nouck. De er jo ikke over 20 år. Og vi har ikke rigtig en kæmpe gruppe ældre spillere. Vi har Jeppe [Grønning], [Nicolas] Bürgy og Ivan [Näsberg] som vores eneste spillere over 26 år. Og det er også med til at forklare, at vi har en trup og et hold, hvor det nogle gange går lidt op og ned. Men det er et mål for os, at vi spiller med et ungt hold men samtidig ikke svinger så meget i niveau, som vi har gjort, siger Jakob Poulsen.

– Topniveauet har været der. Bundniveauet har været for lavt. Der har været for få toppræstationer set i forhold til kampene i middel. Og det skal flyttes højere op.

Viborg-spillerne og Jakob Poulsen åbnede lørdag 2025 med en 2-0-sejr i første træningskamp mod AaB.

Viborg har kig på en ny venstre back efter Oliver Bundgaards langtidsskade – læs mere om det her.







TOPNYHED

Denne Superliga-kamp droppet på TV

Tidligere Superliga-stjerne brillerer

Lige efter Thomas Frank-fyring: ‘Jeg skal væk nu’

Vildt rygte om Wolfsburg passer ikke

Riemer afslører: Han er inde i billedet til marts

Bekymring: Hvor er Kasper Dolberg?

Alle ved det: Han fik 3,8 millioner kroner



NYHEDER

Hvem kommer i top-6? Her er alle scenarierne

Udenlandsk medie forventer AGF-transfer

Advarer stjerne: ‘Jeg oplevede det selv i Danmark’

– Vil være den ringeste præstation i SL-historien

Hvad i alverden foregår der, Brøndby IF?

Kæmpe mirakel: 330 millioner kroner!



TOPNYHED

‘Absolut ingen tvivl’ om Thomas Franks fremtid

Værsgo, FCK: Her er syv bud på Sune Smiths afløser

Fransk verdensmester saver Real Madrid ned

Joel Kabongo lander aftale med Brøndby

Nu kommenterer Sune Smith-Nielsen sin fyring



Dommer-ekspert i chok: Fuldkommen grotesk! 

Fremhæver Chido Obi: ‘Vanvittigt!’

Rundens hold i Superligaen – 21. runde

Flere ændringer på vej i FC København  

Deler godt Brøndby-nyt

Ny Superliga-stjerne? ‘Han er fucking god!’

Ser Brøndby-kvalitet: ‘Giv dem 25 kampe’

Ekspert: Han kunne være interessant, FCK!

– Der er ingen, der sover godt i FCK i øjeblikket

‘AGF gav mig alt – jeg håber, de vinder guld’

Derfor vises Superliga-kamp kun på streaming

‘Tæt på et rædselskabinet’

Slagter FCK-stjerne: ‘Tåbeligt og uansvarligt’

Farzam: Han er oplagt afløser for Smith-Nielsen



Medier hylder Nørgaard: Vidunderligt – topspiller!

Thomas Franks afløser revser selvtilliden

Hovedrysten i Brøndby – men profil slipper heldigt

Er han Brøndbys nye Michael Laudrup?

Nicolai Vallys og Steve Cooper dybt frustrererede

PSG-stjerne tiltalt for voldtægt

Giver VM-garanti

Afsløring: FCK henter Mathias ‘Zanka’ Jørgensen

Det er helt galt, Brøndby!

Oprykker henter FCK-emne

Thomasberg står bag sensation – ikke sket i 17 år

Real Madrid – Benfica

Argentinske klubber strejker

United tager kæmpe skridt mod Champions League

Tjekke tryner grækere i Leverkusen

Kæmpe målkrise – ikke sket siden 1998

Brøndbys offensive problemer fortsatte

Afslører: Afviste gigantisk transferbeløb

‘Schmedes er under pres’

Cooper ryster posen mod Sønderjyske

– Det er lort!

Suspenderes efter racisme-anklager

Historisk dårlig runde fra Superliga-dommerne